Command Palette

Search for a command to run...

Statsstøtte: Betingelse om tro og love-erklæring for skattefradrag

Dato

5. maj 2020

Udsteder

Domstolen

Land

Italien

Dommer

EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Italien, EU-medlemsstater

Dokument

Nøgleord

Præjudiciel afgørelse Statsstøtte Artikel 108 TEUF Proportionalitetsprincippet Kommissionsbeslutning Skattefradrag Ulovlig statsstøtte Tilbagebetalingskrav Tro og love-erklæring Italiensk lovgivning

Sagen omhandler tre anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione (Italien) vedrørende fortolkningen af artikel 108, stk. 3, TEUF, proportionalitetsprincippet og Kommissionens beslutning K(2008)380 af 25. januar 2008 om statsstøtte til Italien.

Sagerne er anlagt af Blumar SpA, Roberto Abate SpA og Commerciale Gicap SpA mod Agenzia delle Entrate (den italienske skatteforvaltning) vedrørende afslag på skattefradrag i henhold til en statsstøtteordning godkendt af Kommissionen.

Selskaberne fik afslag, fordi de ikke havde vedlagt en tro og love-erklæring om, at de ikke havde modtaget ulovlig statsstøtte, som ikke var tilbagebetalt.

Den forelæggende ret spørger, om den italienske lovgivning er forenelig med EU-retten, når den betinger skattefradrag af en sådan erklæring, selvom der ikke er et formelt tilbagebetalingskrav, og uanset om Kommissionens beslutning udtrykkeligt fastsætter en sådan betingelse.

De centrale spørgsmål er:

  • Er det i strid med EU-retten at nægte statsstøtte alene på baggrund af manglende tro og love-erklæring?
  • Er det relevant, om der er et formelt krav om tilbagebetaling af tidligere ulovlig støtte?
  • Er det proportionalt at nægte støtte på dette grundlag?

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 108, stk. 3, TEUF, Kommissionens beslutning K(2008)380 og proportionalitetsprincippet ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der betinger tildeling af statsstøtte af en erklæring fra ansøgeren om, at denne ikke har modtaget ulovlig og uforenelig støtte, som ikke er tilbagebetalt eller indsat på en spærret konto, selv uden et formelt tilbagebetalingskrav og uanset at Kommissionens beslutning ikke fastsætter en sådan betingelse.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

  • Kommissionen har kompetence til at tage hensyn til kumulative virkninger af tidligere ulovlig støtte og ny støtte.
  • National lovgivning, der sikrer opfyldelse af betingelserne, er ikke i strid med EU-retten, selvom den opstiller mere restriktive betingelser.
  • Artikel 108, stk. 3, TEUF, forpligter ikke medlemsstaterne til at tildele støtte, selvom den er godkendt af Kommissionen.
  • En medlemsstat kan give afslag på tildeling af støtte, selvom støtteordningen er godkendt af Kommissionen.
  • Kravet om en tro og love-erklæring er ikke i strid med proportionalitetsprincippet.

Retlige Principper

  • Artikel 108, stk. 3, TEUF: Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om statsstøtteforanstaltninger, men er ikke forpligtet til at tildele støtte, selvom den er godkendt.
  • Proportionalitetsprincippet: Nationale krav må ikke gå videre end nødvendigt for at opnå et legitimt mål.
  • Kommissionens kompetence: Kommissionen har ret til at betinge udbetaling af ny støtte af, at tidligere ulovlig støtte er tilbagebetalt.
  • Statsstøtte: En medlemsstat kan opstille betingelser for tildeling af statsstøtte, der går ud over Kommissionens krav, så længe de ikke er i strid med EU-retten.

Disse principper sikrer, at medlemsstaterne overholder EU's statsstøtteregler og ikke underminerer konkurrencen på det indre marked, samtidig med at de bevarer en vis fleksibilitet i forvaltningen af nationale støtteordninger.

Lignende afgørelser