Spansk skatteordning for afskrivning af goodwill ved erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder udgør ikke statsstøtte

Sagen omhandler Europa-Kommissionens afgørelser om, at en spansk skatteordning, der tillader virksomheder at afskrive goodwill ved erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder, udgør uforenelig statsstøtte.

• Parter: Europa-Kommissionen mod World Duty Free Group SA m.fl.
• Baggrund: Kommissionen fandt, at den spanske skatteordning gav en selektiv fordel til spanske virksomheder, der erhvervede kapitalandele i udenlandske virksomheder, hvilket var i strid med EU's statsstøtteregler. World Duty Free Group og Banco Santander anlagde sag ved Retten for at annullere Kommissionens afgørelser.
• Centrale spørgsmål: Udgør den spanske skatteordning statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF? Især, opfylder ordningen betingelsen om selektivitet?
• Rettens afgørelse: Retten annullerede Kommissionens afgørelser og fandt, at Kommissionen ikke havde tilstrækkeligt godtgjort, at ordningen var selektiv.

Hovedargumenter

• Kommissionen: Skatteordningen udgør en afvigelse fra det almindelige skattesystem og begunstiger visse virksomheder (dem, der investerer i udlandet) i forhold til andre (dem, der investerer nationalt).
• World Duty Free Group og Banco Santander: Ordningen er tilgængelig for alle virksomheder og er derfor ikke selektiv. Kommissionen skal identificere en specifik kategori af virksomheder, der begunstiges.

Domstolens vurdering

• Domstolen fandt, at Retten havde begået en retlig fejl ved fortolkningen af betingelsen om selektivitet.
• Domstolen præciserede, at det afgørende er, om foranstaltningen differentierer mellem virksomheder i sammenlignelige situationer, og ikke om den er tilgængelig for alle virksomheder.
• Domstolen ophævede Rettens domme og hjemviste sagerne til fornyet behandling.

Afgørelse

• Domstolen ophævede Rettens domme og hjemviste sagerne til fornyet behandling.
• Domstolen fastslog, at Retten havde begået en retlig fejl ved fortolkningen af betingelsen om selektivitet i artikel 107, stk. 1, TEUF.
• Retten havde fejlagtigt krævet, at Kommissionen skulle identificere en særlig kategori af virksomheder for at godtgøre selektivitet.
• Domstolen præciserede, at det afgørende er, om foranstaltningen differentierer mellem virksomheder i sammenlignelige situationer.

Begrundelse

• Domstolen fandt, at Retten havde misforstået kravene til at påvise selektivitet i skatteordninger.
• Retten havde fejlagtigt lagt vægt på, om foranstaltningen var tilgængelig for alle virksomheder, i stedet for at undersøge, om den reelt begunstigede visse virksomheder i forhold til andre i en sammenlignelig situation.
• Domstolen understregede, at det ikke er nødvendigt at identificere en snæver kategori af begunstigede virksomheder, hvis foranstaltningen de facto begunstiger visse virksomheder.
• Domstolen afviste Rettens fortolkning af tidligere domme vedrørende eksportstøtte og præciserede, at principperne om selektivitet gælder både for eksport af varer og kapital.

Centrale EU-retlige principper

• Statsstøtte: Artikel 107, stk. 1, TEUF definerer statsstøtte som enhver foranstaltning, som opfylder følgende betingelser:
  • Statlig intervention eller støtte gennem statsmidler.
  • Påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater.
  • Selektiv fordel for modtageren.
  • Fordrejning eller trussel om fordrejning af konkurrencevilkårene.
• Selektivitet: En foranstaltning er selektiv, hvis den begunstiger "visse virksomheder eller visse produktioner" i forhold til andre i en tilsvarende situation.
• Skatteforanstaltninger: En skatteforanstaltning kan udgøre statsstøtte, hvis den giver visse virksomheder en gunstigere økonomisk stilling end andre skattepligtige.
• Referenceramme: For at afgøre om en skatteforanstaltning er selektiv, skal man identificere den almindelige skatteordning og vurdere, om foranstaltningen afviger herfra.
• Begrundelse: En differentiering er ikke statsstøtte, hvis den er begrundet i karakteren eller opbygningen af den pågældende ordning.
• Eksportstøtte: Principperne om selektivitet gælder både for eksport af varer og kapital.

Anvendelse i sagen

• Domstolen fandt, at Retten havde fejlfortolket betingelsen om selektivitet ved at kræve identifikation af en særlig kategori af virksomheder.
• Domstolen præciserede, at det afgørende er, om foranstaltningen differentierer mellem virksomheder i sammenlignelige situationer.
• Domstolen understregede, at det ikke er nødvendigt at identificere en snæver kategori af begunstigede virksomheder, hvis foranstaltningen de facto begunstiger visse virksomheder.

Betydning for EU-retten

• Afgørelsen præciserer kravene til at påvise selektivitet i skatteordninger.
• Den bekræfter, at det afgørende er, om foranstaltningen differentierer mellem virksomheder i sammenlignelige situationer, og ikke om den er tilgængelig for alle virksomheder.
• Den fastslår, at principperne om selektivitet gælder både for eksport af varer og kapital.