Direktiv 2013/32/EU: Adgang til effektive retsmidler ved afslag på åbenbart grundløs asylansøgning

Moussa Sacko, en malisk statsborger, indgav en ansøgning om international beskyttelse i Italien, som blev afvist af Commissione Territoriale per il riconoscimento della protezione internazionale di Milano (den territoriale kommission i Milano) med den begrundelse, at ansøgningen var baseret på økonomiske motiver og ikke relateret til forfølgelse.

Sacko anlagde efterfølgende sag ved Tribunale di Milano (retten i Milano) med påstand om annullation af afgørelsen. Retten overvejede at afvise sagen som åbenbart grundløs uden at afholde en yderligere høring med Sacko.

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt en sådan fremgangsmåde var forenelig med EU-retten, særligt direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, herunder artikel 12, 14, 31 og 46.

Det centrale spørgsmål var, om direktivet tillader en national procedure, hvor en domstol kan afvise en klage over et afslag på en asylansøgning som åbenbart grundløs uden at foretage en ny høring af ansøgeren, hvis ansøgeren allerede er blevet hørt af den administrative myndighed.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at direktiv 2013/32/EU, særligt artikel 12, 14, 31 og 46 sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, ikke er til hinder for, at en national ret, der behandler en sag om afslag på international beskyttelse (åbenbart grundløs), frifinder den administrative myndighed uden at afholde en fornyet høring med ansøgeren, forudsat at:

• Ansøgeren er blevet tilbudt en personlig samtale under den administrative sagsbehandling i overensstemmelse med direktivets artikel 14.
• Rapporten eller udskriften fra denne samtale (hvis afholdt) er tilføjet sagsakterne i overensstemmelse med direktivets artikel 17, stk. 2.
• Den behandlende ret har mulighed for at beslutte at afholde en sådan høring, hvis retten finder det nødvendigt for at foretage en fuldstændig ex nunc-undersøgelse af de faktiske og retlige omstændigheder, jf. direktivets artikel 46, stk. 3.

Domstolen understregede, at retten til effektive retsmidler ikke er absolut, og at medlemsstaterne og ansøgerne har en fælles interesse i hurtige afgørelser, så længe det ikke kompromitterer en korrekt og fuldstændig sagsbehandling.

Retlige Principper

• Effektiv Domstolsbeskyttelse:
  • Artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder sikrer retten til effektive retsmidler.
  • Princippet om effektiv domstolsbeskyttelse indebærer bl.a. retten til forsvar, processuel lighed og adgang til domstolsprøvelse.
• Retten til at blive hørt:
  • Retten til at blive hørt er en integrerende del af retten til forsvar og et almindeligt EU-retligt princip.
  • Denne ret garanterer, at enhver har mulighed for at fremkomme med sit synspunkt på en hensigtsmæssig og effektiv måde, inden der træffes en afgørelse, der kan berøre vedkommendes interesser negativt.
• Begrænsninger af Grundlæggende Rettigheder:
  • Grundlæggende rettigheder, herunder retten til forsvar, er ikke absolutte og kan underlægges begrænsninger.
  • Begrænsninger skal være nødvendige for at tilgodese almene hensyn og må ikke indebære et uforholdsmæssigt indgreb i de beskyttede rettigheder.
• Loyalt Samarbejde:
  • Medlemsstaternes retsinstanser skal sikre domstolsbeskyttelse af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten i medfør af princippet om loyalt samarbejde (artikel 4, stk. 3, TEU).
• Ex Nunc-Undersøgelse:
  • Artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32 kræver en fuldstændig og ex nunc-undersøgelse af både faktiske og retlige omstændigheder i klageprocedurer vedrørende asylansøgninger.
  • Denne undersøgelse skal tage hensyn til behovet for international beskyttelse i henhold til direktiv 2011/95.
• Hurtig Sagsbehandling:
  • Både medlemsstaterne og ansøgerne har en interesse i, at der træffes hurtige afgørelser om ansøgninger om international beskyttelse, dog uden at det sker på bekostning af en korrekt og fuldstændig sagsbehandling.