Manglende EU-kompetence vedrørende moms på solcellepaneler i fransk oversøisk departement
Dato
18. oktober 2017
Udsteder
Domstolen
Land
Frankrig
Dommer
Europa-Kommissionen, Frankrig
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État (Frankrig) vedrørende fortolkningen af momsdirektivet i relation til salg og installation af solcellepaneler i Martinique, et fransk oversøisk departement.
Solar Electric Martinique var blevet efteropkrævet moms, da de franske skattemyndigheder anså installation af solcellepaneler for at være "byggearbejder", hvorved hele fakturabeløbet (inkl. materialer) skulle pålægges moms. Solar Electric Martinique anfægtede dette og argumenterede for, at kun installationsomkostningerne skulle beskattes.
Conseil d’État forelagde herefter spørgsmålet for EU-Domstolen om, hvorvidt salg og installation af solcellepaneler udgør en enkelt ydelse, der kan karakteriseres som byggearbejder i henhold til momsdirektivet.
Domstolen afviste at besvare spørgsmålet med henvisning til manglende kompetence, da Martinique er et oversøisk departement, der er undtaget fra momsdirektivets anvendelsesområde. Domstolen fandt heller ikke, at den franske lovgivning på området indeholdt en tilstrækkelig klar og ubetinget henvisning til EU-retten til at begrunde en fortolkning fra Domstolens side.
Afgørelse
Domstolen fastslog, at den ikke har kompetence til at besvare det præjudicielle spørgsmål fra Conseil d’État. Domstolen begrundede afgørelsen med, at de faktiske omstændigheder i hovedsagen udelukkende fandt sted i Martinique, som er et fransk oversøisk departement, der er udelukket fra sjette direktivs og momsdirektivets anvendelsesområde.
Domstolen bemærkede, at selvom den i visse tilfælde har kompetence til at træffe afgørelse om fortolkning af EU-retten, selvom de faktiske omstændigheder ligger uden for EU-rettens anvendelsesområde, er dette kun tilfældet, hvis den nationale ret direkte og ubetinget har gjort EU-retten anvendelig med henblik på at sikre en ensartet behandling.
I denne sag fandt Domstolen, at den franske lovgivning ikke udgjorde en direkte og ubetinget henvisning til de relevante bestemmelser i sjette direktiv og momsdirektivet. Domstolen lagde vægt på, at den franske lovgivning udtrykkeligt bestemte, at byggearbejder betragtes som tjenesteydelser, mens sjette direktiv og momsdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at betragte aflevering af visse byggearbejder som levering af en vare. Endvidere fandt Domstolen, at den franske lovgivning fastsatte en særlig fritagelse for levering af varer i de oversøiske departementer, hvilket ikke fulgte af direktiverne.
Retlige Principper
- Domstolens kompetence ved henvisninger: Domstolen har kun kompetence til at fortolke EU-retlige bestemmelser uden for EU-rettens umiddelbare anvendelsesområde, hvis national ret direkte og ubetinget har gjort disse bestemmelser anvendelige for at sikre ensartet behandling.
- Direkte og ubetinget henvisning: For at Domstolen kan have kompetence, kræves det, at den nationale lovgivning klart og uden forbehold henviser til de EU-retlige bestemmelser, således at der tilsigtes en fuldstændig parallel anvendelse.
- Ensartet fortolkning: Formålet med at tillægge Domstolen kompetence i sådanne tilfælde er at undgå fortolkningsuoverensstemmelser og sikre, at EU-retten fortolkes ensartet, uanset om den finder direkte anvendelse eller er inkorporeret via national ret.
Lignende afgørelser