Manglende adgang til at kombinere lønkrav og ledelsesansvar i samme retssag

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social n° 30 de Barcelona vedrørende fortolkningen af direktiv 2009/101/EF og 2012/30/EU, samt artikel 20, 21 og 51 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Sagen er anlagt af Antonio Miravitlles Ciurana, Alberto Marina Lorente, Jorge Benito García og Juan Gregorio Benito García mod Contimark SA og Jordi Socias Gispert vedrørende inddrivelse af løntilgodehavender.

Sagsøgerne, tidligere ansatte i Contimark, havde opnået dom for løntilgodehavender, men Contimarks insolvens forhindrede fuld dækning. De anlagde herefter sag mod selskabets direktør, Jordi Socías Gispert, med påstand om, at han var ansvarlig for tilsidesættelse af selskabsloven ved ikke at have indkaldt til generalforsamling trods betydelige tab.

Den forelæggende ret anførte, at spansk retspraksis ikke tillader arbejdsretter at behandle spørgsmål om erstatningsansvar for ledelsen i aktieselskaber, hvilket potentielt er i strid med EU-direktiverne og principperne om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling.

Domstolen skulle afgøre, om EU-retten giver arbejdstagere ret til ved samme arbejdsret at anlægge et erstatningssøgsmål mod selskabets direktør for manglende indkaldelse til generalforsamling med henblik på at pålægge direktøren solidarisk hæftelse for lønkrav.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at direktiv 2009/101 og direktiv 2012/30 ikke giver arbejdstagere ret til ved samme arbejdsret at anlægge et erstatningssøgsmål mod selskabets direktør for manglende indkaldelse til generalforsamling, selvom selskabet har lidt betydelige tab, med henblik på at pålægge direktøren solidarisk hæftelse for lønkrav.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med, at direktivets artikel 2, 6, 7 og 8 (direktiv 2009/101) samt artikel 19 og 36 (direktiv 2012/30) ikke omhandler spørgsmålet om erstatningsansvar for ledelsen eller fastsætter specifikke krav om retternes kompetence i sådanne sager. Artikel 19 i direktiv 2012/30 fastsætter en forpligtelse til at indkalde til generalforsamling ved betydelige tab, men specificerer ikke konsekvenserne af manglende overholdelse. Spørgsmålet om erstatningsansvar for direktøren er derfor reguleret af national lovgivning.

Centrale EU-retlige principper

• Harmonisering af selskabsret: Direktiverne 2009/101 og 2012/30 har til formål at harmonisere medlemsstaternes selskabsret for at beskytte aktionærer og kreditorer.
• Minimumsbeskyttelse: Direktiv 2012/30 sigter mod at sikre et minimumsniveau af beskyttelse for aktionærer og kreditorer i aktieselskaber.
• National autonomi ved ansvar: EU-retten fastlægger ikke specifikke regler om ledelsesansvar eller retternes kompetence i sådanne sager, hvilket overlades til national lovgivning.
• Charterets anvendelsesområde: Da direktivet ikke opstiller specifikke forpligtelser for medlemsstaterne vedrørende erstatningsansvar, kan situationen ikke vurderes i forhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.