Beskatning af urealiserede kapitalgevinster ved trustees' fraflytning er i strid med EU-retten, hvis der ikke gives mulighed for skatteudskydelse

Sagen omhandler en tvist mellem Trustees of the P Panayi Accumulation & Maintenance Settlements (Panayi-trustees) og Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs (skattemyndigheden) vedrørende beskatning af urealiserede kapitalgevinster i en trust, da trustees flyttede deres bopæl til Cypern.

Baggrunden er, at Panayi-trusterne i 2004 udskiftede de fleste af deres trustees med cypriotiske statsborgere, hvilket ifølge britisk lov udløste en exitbeskatning af urealiserede kapitalgevinster på trustens aktiver. Panayi-trustees anførte, at denne beskatning var i strid med EU-rettens regler om fri bevægelighed.

First-tier Tribunal (Tax Chamber) forelagde herefter en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af artikel 49 TEUF, 54 TEUF, 56 TEUF og 63 TEUF.

Parternes argumenter

• Panayi-trustees argumenterede for, at exitbeskatningen og den øjeblikkelige opkrævning heraf er uforenelig med EU-rettens grundlæggende frie bevægelighed.
• Skattemyndigheden anførte, at ingen af bestemmelserne om fri bevægelighed finder anvendelse, men at selv hvis de gjorde, var den øjeblikkelige opkrævning af exitbeskatningen begrundet og forholdsmæssig.

Centrale spørgsmål

• Er det foreneligt med etableringsfriheden, de frie kapitalbevægelser og den frie udveksling af tjenesteydelser, at en medlemsstat beskatter urealiserede gevinster, når trustees flytter deres bopæl til en anden medlemsstat?
• Kan en sådan beskatning begrundes i en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen, og er den forholdsmæssig, når der hverken er mulighed for at udskyde beskatningen, foretage afdragsvis betaling eller tage hensyn til et efterfølgende fald i værdien af trustens aktiver?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 49 TEUF og 54 TEUF er til hinder for en national lovgivning, der beskatter urealiserede kapitalgevinster ved trustees' fraflytning, når lovgivningen ikke tillader udskydelse af skattebetalingen. Dette gælder under omstændigheder, hvor trustees efter national ret behandles som et samlet organ, adskilt fra de individuelle trustees.

Domstolen understreger, at en sådan lovgivning udgør en restriktion på etableringsfriheden, da den kan afholde trustees fra at flytte trustens hovedsæde til en anden medlemsstat. Selvom hensynet til en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne kan begrunde en exitbeskatning, må denne ikke gå videre end nødvendigt. Da den pågældende lovgivning ikke giver mulighed for udskydelse af skattebetalingen, er den uforholdsmæssig og dermed i strid med EU-retten.

Retlige Principper

• Etableringsfrihed (artikel 49 TEUF og 54 TEUF): Domstolen bekræfter, at etableringsfriheden gælder for juridiske personer og andre enheder, der udøver økonomisk aktivitet.
• Restriktioner på etableringsfriheden: Nationale foranstaltninger, der hindrer eller gør det mindre attraktivt at udøve etableringsfriheden, er som udgangspunkt forbudte.
• Begrundelse for restriktioner: En restriktion på etableringsfriheden kan kun være tilladt, hvis den er begrundet i et tvingende alment hensyn og er proportional med det forfulgte mål.
• Afbalanceret fordeling af beskatningskompetence: Hensynet til at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne kan begrunde visse restriktioner, men disse skal være egnede og nødvendige.
• Proportionalitetsprincippet: En national foranstaltning skal ikke gå videre end nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål. Muligheden for udskydelse af skattebetaling kan være et element i vurderingen af proportionalitet.