Antidumpingtold på glasfibre: Tilbagevirkende kraft og oprindelsesregler

Domstolen behandlede en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Bucureşti (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien) vedrørende fortolkningen af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 21/2013 om udvidelse af antidumpingtolden på visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Sagen omhandlede en tvist mellem Selena România SRL og Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice (DGRFP) București vedrørende efteropkrævning af antidumpingtold på import af åben mesh-stoffer af glasfibre fra Taiwan.

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt udvidelsesforordningen kunne anvendes på import fra Taiwan, der var foretaget før forordningens ikrafttræden, men efter den oprindelige antidumpingforordnings ikrafttræden.

Baggrund

• Selena România importerede åben mesh-stoffer af glasfibre fra Taiwan i perioden 12. marts 2012 til 18. maj 2012.
• DGRFP krævede efterfølgende betaling af antidumpingtold, idet de mente, at varerne reelt havde oprindelse i Kina.
• Selena România anførte, at anvendelsen af antidumpingtolden var i strid med princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft.

Centrale spørgsmål

• Finder udvidelsesforordningen anvendelse på import fra Taiwan foretaget før dens ikrafttræden?
• Finder den endelige antidumpingtold anvendelse på import fra Taiwan foretaget før indledningsforordningens ikrafttræden?

Parternes argumenter

• Selena România argumenterede for, at anvendelsen af antidumpingtolden var i strid med princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft.
• DGRFP mente, at varerne reelt havde oprindelse i Kina og derfor var omfattet af antidumpingtolden.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 1, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 21/2013 skal fortolkes således, at den endelige antidumpingtold, der blev udvidet med denne bestemmelse, ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft på varer, der er afsendt fra Taiwan og bragt i fri omsætning i EU efter, at Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 trådte i kraft, men før Kommissionens forordning (EU) nr. 437/2012 trådte i kraft. Dog finder antidumpingtolden, der blev indført ved artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 791/2011, anvendelse på sådanne varer, hvis det godtgøres, at de, selvom de er afsendt fra Taiwan og angivet med oprindelse i dette land, i realiteten har oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Domstolen præciserede, at denne fortolkning ikke forhindrer anvendelsen af den oprindelige antidumpingtold, hvis det kan bevises, at importen reelt stammede fra Kina. Domstolen henviste til, at toldmyndighederne har ret til at kræve yderligere dokumentation for at sikre, at oprindelsen er i overensstemmelse med EU-reglerne, selvom der foreligger et oprindelsescertifikat.

Retlige Principper

• Princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft: Domstolen bekræftede, at antidumpingforanstaltninger som udgangspunkt ikke må have tilbagevirkende kraft, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 1.
• Undtagelser til forbuddet mod tilbagevirkende kraft: Domstolen anerkendte, at der findes undtagelser, hvor antidumpingforanstaltninger kan anvendes på varer, der er overgået til fri omsætning før forordningens ikrafttræden, forudsat at importen er blevet registreret i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 5.
• Toldmyndighedernes kontrolbeføjelser: Domstolen fastslog, at toldmyndighederne har ret til at kræve yderligere dokumentation for at sikre, at varernes oprindelse er i overensstemmelse med EU-reglerne, selvom der foreligger et oprindelsescertifikat, jf. toldkodeksens artikel 26.
• Omgåelse af antidumpingforanstaltninger: Domstolen understregede, at antidumpingtold kan udvides til at omfatte import fra tredjelande, hvis de gældende foranstaltninger omgås, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1.