Gyldigheden af forordning om antidumpingtold efter tidligere ugyldighedserklæring

Sagen omhandler gyldigheden af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/223, der fastlægger en procedure for vurdering af anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra eksporterende producenter i Kina og Vietnam. Forordningen er vedtaget for at gennemføre en tidligere dom fra EU-Domstolen, hvorved tidligere forordninger om antidumpingtold på import af fodtøj med overdel af læder blev erklæret ugyldige.

Deichmann SE anmodede om godtgørelse af antidumpingtold, som var betalt ved import af fodtøj. Toldkontoret afviste anmodningen med henvisning til den omtvistede forordning, som pålagde de nationale toldmyndigheder at afvente Kommissionens vurdering af anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling.

Finanzgericht Düsseldorf forelagde et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om gyldigheden af forordningen. Den forelæggende ret anførte tvivl om retsgrundlaget, overholdelse af forbuddet mod tilbagevirkende kraft, forældelsesreglerne og proportionaliteten af de forpligtelser, der er fastsat i forordningen.

Kommissionen argumenterede for, at forordningen var nødvendig for at opfylde Domstolens tidligere dom og sikre en korrekt opkrævning af antidumpingtold. Kommissionen anførte, at artikel 14 i forordning nr. 1225/2009 udgjorde et tilstrækkeligt retsgrundlag, og at forordningen ikke var i strid med de nævnte principper.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at undersøgelsen af det forelagte spørgsmål ikke har frembragt tvivl om gyldigheden af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/223.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Kommissionen havde kompetence til at vedtage forordningen baseret på artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 1225/2009, da den vedrørte medlemsstaternes opkrævning af antidumpingtold.
• Forordningen ikke er i strid med toldkodeksens artikel 236, stk. 1, da formålet var at opfylde Domstolens tidligere dom og fastlægge korrekte antidumpingtoldssatser.
• Genoptagelsen af proceduren ikke er i strid med forbuddet mod tilbagevirkende kraft eller forældelsesreglerne i toldkodeksen.
• De forpligtelser, der er fastsat i forordningen, ikke er uforholdsmæssige, da de sikrer, at Kommissionen har de nødvendige oplysninger til at afhjælpe den konstaterede ugyldighed.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende EU-retlige principper:

• Opfyldelsespligt: EU-institutionerne er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme Domstolens domme.
• Retsgrundlag: En EU-retsakt skal have et korrekt retsgrundlag, og institutionen skal handle inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt i traktaterne.
• Forbud mod Tilbagevirkende Kraft: EU-retlige regler må som udgangspunkt ikke have tilbagevirkende kraft, medmindre det er begrundet i hensynet til den almindelige interesse.
• Proportionalitetsprincippet: En EU-retsakt må ikke gå videre end nødvendigt for at nå det tilsigtede mål.
• Harmonisk fortolkning: EU-retten skal fortolkes ensartet i alle medlemsstater, og der skal tages hensyn til alle sprogversioner.
• Toldskyld: Reglerne vedrørende opkrævning af toldafgifter og forældelse af toldskyld.