Forenelighed af national lovgivning om tvangsreturnering af ubrugte emissionskvoter med EU's emissionshandelsdirektiv

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour constitutionnelle (Luxembourg) vedrørende fortolkningen af direktiv 2003/87/EF om handel med kvoter for drivhusgasemissioner. Sagen er anlagt af ArcelorMittal Rodange et Schifflange SA mod Storhertugdømmet Luxembourg.

ArcelorMittal blev pålagt at returnere 80.922 ubrugte emissionskvoter uden kompensation, efter at selskabets anlæg i Schifflange var lukket. ArcelorMittal anførte, at kravet om returnering uden kompensation var en ulovlig ekspropriation og i strid med direktivets opbygning.

Den luxembourgske regering og Kommissionen argumenterede for, at returneringen var nødvendig for at korrigere en fejl, da ArcelorMittal ikke havde underrettet myndighederne om lukningen af anlægget, hvilket var i strid med national lovgivning og den nationale allokeringsplan (NAP).

Cour constitutionnelle forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen om, hvorvidt en national bestemmelse, der tillader tvangsreturnering af ubrugte kvoter uden kompensation, er forenelig med direktiv 2003/87 og principperne for handel med emissionskvoter.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at direktiv 2003/87 ikke er til hinder for national lovgivning, der tillader kompetente myndigheder at kræve returnering af ubrugte emissionskvoter uden kompensation, hvis disse er tildelt fejlagtigt på grund af manglende underretning om driftsophør. Domstolen præciserer, at kvoter tildelt efter et anlægs driftsophør, og uden rettidig underretning, ikke kan betragtes som gyldige emissionskvoter i henhold til direktivet.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at ordningen for handel med emissionskvoter forudsætter nøjagtig registrering og overholdelse af emissionsgrænser. Medlemsstaterne har et vist skøn ved udarbejdelsen af nationale allokeringsplaner (NAP), men disse skal overholde EU-retten. Manglende returnering af fejlagtigt tildelte kvoter vil undergrave systemets integritet og miljømål. Domstolen bemærker, at artikel 12, stk. 3, i direktivet omhandler returnering af kvoter svarende til de faktiske emissioner, hvilket ikke er relevant i denne sag, da anlægget var lukket.

Domstolen afviser argumentet om, at en sådan national lovgivning er i strid med EU-charteret om grundlæggende rettigheder, idet de omtvistede kvoter ikke anses for gyldigt tildelt og derfor ikke udgør en ekspropriation, men en annullering af en fejlagtig tildeling.

Retlige Principper

• Nøjagtig Bogføring: Ordningen for handel med emissionskvoter forudsætter nøjagtig registrering af udstedelse, besiddelse, overdragelse og annullering af kvoter.
• Medlemsstaternes Skøn: Medlemsstaterne har et vist skøn ved udarbejdelsen af nationale allokeringsplaner (NAP), men disse skal overholde EU-retten.
• Effektivitet af Emissionshandel: Systemet skal sikre, at de faktiske emissioner stemmer overens med de tilladte emissioner for at undgå forvridning af markedet og fremme miljøbeskyttelse.
• Forpligtelse til Underretning: Driftsledere har pligt til at underrette de kompetente myndigheder om ændringer i anlæggets drift, der kan påvirke emissionstilladelsen.
• Gyldighed af Kvoter: Kvoter, der er tildelt i strid med systemets regler, kan ikke anses for gyldige emissionskvoter.