Fortolkning af tjenesteydelsesdirektivet: Anvendelsesområde, tilladelseskrav og proportionalitet

Sagen omhandler to anmodninger om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked. Den ene sag (C-340/14) drejer sig om en virksomhed, der ønsker at tilbyde passagerbefordring med en åben båd i Amsterdam med henblik på at give turister en rundtur. Den anden sag (C-341/14) vedrører en virksomhed, der driver vinduesbordeller og ansøger om tilladelse til at drive yderligere bordeller.

Raad van State (Nederlandene) forelagde spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende:

• Anvendelsesområdet for direktiv 2006/123, særligt undtagelsen for transporttjenester.
• Betingelserne for udstedelse af tilladelser, herunder proportionalitet og sprogkrav.
• Varigheden af tilladelser, når antallet er begrænset af tvingende almene hensyn.

Sag C-340/14 (Amstelboats)

R.L. Trijber ansøgte om tilladelse til at drive passagerbefordring med en åben båd i Amsterdam. Kommunen afslog ansøgningen under henvisning til en politik om begrænsning af antallet af tilladelser. Den forelæggende ret spurgte, om denne aktivitet falder ind under direktivets anvendelsesområde, og om begrænsningen af tilladelsernes varighed er i overensstemmelse med EU-retten.

Sag C-341/14 (J. Harmsen)

J. Harmsen ansøgte om tilladelse til at drive to nye vinduesbordeller i Amsterdam. Borgmesteren afslog ansøgningen med henvisning til tidligere problemer med Harmsens eksisterende bordel. Den forelæggende ret spurgte, om et sprogkrav (at driftsherren skal kunne forstå de prostituerede) er foreneligt med direktivets artikel 10, stk. 2, litra c).

Domstolen fandt, at passagerbefordringen i sag C-340/14 ikke nødvendigvis er en transporttjeneste i direktivets forstand, og at begrænsningen af tilladelsernes varighed skal være begrundet i tvingende almene hensyn. I sag C-341/14 fandt Domstolen, at sprogkravet kan være berettiget, hvis det er nødvendigt for at forebygge kriminalitet og ikke går videre end nødvendigt.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

• Artikel 2, stk. 2, litra d), i direktiv 2006/123 skal fortolkes således, at en virksomhed, der mod betaling tilbyder passagerbefordring på en båd med henblik på at give en rundtur i byen i arrangementsøjemed, under forbehold af nationalretlig efterprøvelse, ikke udgør en tjenesteydelse på transportområdet.
• Artikel 11, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/123 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at nationale myndigheder udsteder tidsubegrænsede tilladelser, når antallet af tilladelser er begrænset af tvingende almene hensyn.