Command Palette

Search for a command to run...

Barselsydelse og prøvetid for tjenestemænd med tjenestefrihed

Dato

20. maj 2015

Udsteder

Domstolen

Land

Belgien

Dommer

Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Belgien

Dokument

Nøgleord

Barselsydelse Prøvetid Tjenestefrihed Lønmodtager Tjenestemand Direktiv 92/85 Direktiv 2006/54 Socialpolitik Ligebehandling Arbejdstagerrettigheder

Sagen omhandler Charlotte Rosselle mod Institut national d'assurance maladie-invalidité (INAMI) og Union nationale des mutualités libres (UNM), hvor Rosselle fik afslag på barselsydelse, fordi hun ikke havde tilbagelagt den krævede prøvetid som lønmodtager.

Rosselle var ansat som tjenestemand, men fik tjenestefrihed for at arbejde som lønmodtager. Da hun søgte om barselsydelse, blev det afvist, da hun ikke havde opfyldt kravet om seks måneders prøvetid som lønmodtager.

Tvisten opstod, da belgisk ret fritager visse tjenestemænd (fratrådte eller afskedigede) fra prøvetidskravet, men ikke dem med tjenestefrihed.

Det præjudicielle spørgsmål var, om EU-retten (direktiv 92/85 og 2006/54) tilsidesættes, når en tjenestemand på barselsorlov med tjenestefrihed nægtes fritagelse for prøvetidskravet, i modsætning til fratrådte eller afskedigede tjenestemænd.

Domstolen skulle afgøre, om direktiv 92/85 og 2006/54 er til hinder for, at en medlemsstat nægter barselsydelse, fordi en tjenestemand med tjenestefrihed ikke har opfyldt prøvetidskravet som lønmodtager, selvom hun har arbejdet mere end 12 måneder før fødslen.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 11, nr. 4), andet afsnit, i direktiv 92/85 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat nægter en arbejdstager barselsydelse med den begrundelse, at hun som tjenestemand med tjenestefrihed af personlige årsager for at arbejde som lønmodtager, ikke har tilbagelagt den prøvetid som lønmodtager, der kræves efter national ret for at opnå barselsydelsen, selvom hun har arbejdet mere end 12 måneder før forventet fødsel.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

  • Direktivets formål om at forbedre sikkerhed og sundhed for gravide arbejdstagere.
  • At krav om ny prøvetid ved ændring af beskæftigelsesstatus ville underminere minimumsbeskyttelsen i direktivet.
  • At medlemsstaterne skal sikre koordinering af udbetaling af barselsydelser, når en arbejdstager skifter stilling.

Retlige Principper

  • Beskyttelse af gravide arbejdstagere: EU-retten sikrer en særlig beskyttelse af gravide arbejdstagere, herunder retten til barselsorlov og passende ydelser.
  • Direktiv 92/85 artikel 11, nr. 4: Medlemsstater kan betinge retten til barselsydelse af visse krav, men må ikke kræve mere end 12 måneders arbejde umiddelbart før forventet fødsel.
  • Fortolkning af EU-ret: Ved fortolkning af EU-ret skal der tages hensyn til ordlyd, sammenhæng og formålet med den pågældende regulering.
  • Effektiv virkning: EU-retten skal fortolkes således, at den sikrer den tilsigtede effektive virkning, herunder beskyttelsen af arbejdstageres rettigheder under barsel.
  • Forbud mod forskelsbehandling: Ligebehandlingsprincippet indebærer, at der ikke må ske usaglig forskelsbehandling af arbejdstagere baseret på deres ansættelsesforhold eller status.

Lignende afgørelser