Command Palette

Search for a command to run...

Manglende udbetaling af dommergodtgørelse under barselsorlov: Forenelighed med EU-retten

Dato

13. juli 2016

Udsteder

Domstolen

Land

Italien

Dommer

Europa-Kommissionen, Italien

Dokument

Nøgleord

Socialpolitik lige løn barselsorlov gravide arbejdstagere forskelsbehandling direktiv 92/85 artikel 141 EF dommergodtgørelse national lovgivning EU-ret

Sagen omhandler Maria Cristina Elisabetta Ornano mod Ministero della Giustizia, hvor Ornano anfægtede afslaget på at modtage en særlig dommergodtgørelse under obligatorisk barselsorlov afholdt før 1. januar 2005. Den forelæggende ret, Consiglio di Stato, rejste spørgsmål om, hvorvidt den nationale lovgivning var forenelig med EU-retten, særligt vedrørende beskyttelse af moderskab og ligebehandling.

Ornano argumenterede for, at den manglende udbetaling af godtgørelsen udgjorde en forskelsbehandling, da godtgørelsen var et fast element i dommeres løn. Justitsministeriet afviste kravet med henvisning til, at lovændringen, der tillod udbetaling af godtgørelsen under barselsorlov, først trådte i kraft efter hendes orlovsperiode.

Domstolen skulle vurdere, om EU-retten, herunder direktiv 92/85 om sikkerhed og sundhed under arbejdet for gravide arbejdstagere, samt princippet om lige løn, var til hinder for en national lovgivning, der ikke tillod udbetaling af godtgørelsen for barselsorlovsperioder før 1. januar 2005.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 119 i EF-traktaten (nu artikel 141 EF), artikel 1 i direktiv 75/117, artikel 11, nr. 2), litra b), i direktiv 92/85 samt artikel 11, nr. 3), i sidstnævnte direktiv skal fortolkes således, at bestemmelserne i det tilfælde, hvor den pågældende medlemsstat ikke har fastsat en bevarelse af alle de lønelementer og tillæg, som en almindelig dommer havde ret til før sin barselsorlov, ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en almindelig dommer i tilfælde af en obligatorisk barselsorlovsperiode før den 1. januar 2005 er udelukket fra at oppebære en godtgørelse vedrørende de udgifter, som de almindelige dommere afholder i forbindelse med udøvelsen af deres beskæftigelse, forudsat at den nævnte arbejdstager i denne periode har oppebåret en indtægt, som mindst svarer til den ydelse, der er fastsat i den nationale lovgivning om social sikring, og som hun ville have modtaget i tilfælde af sygeorlov, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Retlige principper

  • Ligeløn: Princippet om lige løn for mænd og kvinder, som fastsat i artikel 141 EF og direktiv 75/117, indebærer, at der ikke må være forskelsbehandling i lønvilkår for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
  • Beskyttelse af gravide arbejdstagere: Direktiv 92/85 har til formål at forbedre sikkerheden og sundheden for gravide arbejdstagere, og artikel 11 heri sikrer bevarelse af løn eller en passende ydelse under barselsorlov.
  • Barselsorlov og løn: Domstolen præciserer, at retten til løn under barselsorlov ikke nødvendigvis indebærer fuld løn, men mindst en ydelse svarende til sygedagpenge.
  • Nationalt spillerum: Medlemsstaterne har mulighed for at yde en højere grad af beskyttelse til gravide arbejdstagere, forudsat at det er foreneligt med EU-retten.
  • Forskelsbehandling: Forskelsbehandling forudsætter, at sammenlignelige situationer behandles forskelligt, men gravide arbejdstagere på barselsorlov er i en særlig situation, der berettiger en særbehandling.

Lignende afgørelser