Orlov efter barselsorlov: Kønsdiskrimination eller beskyttelse af moderskab?

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Frankrig vedrørende fortolkningen af direktiv 2006/54 om lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Sagen er anlagt af Syndicat CFTC du personnel de la Caisse primaire d’assurance maladie de la Moselle mod Caisse primaire d’assurance maladie de Moselle (CPAM). Tvisten drejer sig om CPAM's afslag på at tildele en mandlig ansat, CY, den orlov, der er fastsat i en national kollektiv overenskomst for kvindelige ansatte, der selv passer deres barn, efter udløbet af den lovbestemte barselsorlov.

Fagforeningen CFTC argumenterer for, at afslaget udgør en forskelsbehandling på grund af køn, hvilket er forbudt i EU-retten og fransk ret. De anfører, at da mænd og kvinder er ligestillet i forhold til børnepasning, bør mandlige ansatte også have ret til den pågældende orlov.

CPAM afviser dette og hævder, at orloven er specifikt knyttet til moderskab og beskyttelse af forholdet mellem mor og barn i perioden efter graviditet og fødsel, og derfor ikke er diskriminerende.

Den forelæggende ret ønsker at vide, om direktiv 2006/54 skal fortolkes således, at det udelukker bestemmelser i en kollektiv overenskomst, der forbeholder kvindelige ansatte ret til orlov efter barselsorloven, når mandlige ansatte ikke har en tilsvarende ret.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 14 og 28 i direktiv 2006/54, sammenholdt med direktiv 92/85, ikke er til hinder for en national kollektiv overenskomst, der forbeholder kvindelige arbejdstagere, som selv passer deres børn, ret til orlov efter barselsorloven. Dette gælder dog kun, hvis den supplerende orlov har til formål at beskytte kvindelige arbejdstagere i forbindelse med graviditet og moderskab. Det er den forelæggende rets opgave at efterprøve dette, bl.a. under hensyntagen til betingelserne for tildeling, reglerne for afholdelse, varigheden og den retsbeskyttelse, der er knyttet til orloven.

Retlige principper

Domstolen fremhævede følgende retlige principper:

• Forbud mod forskelsbehandling: Artikel 14 i direktiv 2006/54 forbyder direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn i ansættelses- og arbejdsvilkår.
• Beskyttelse af moderskab: Artikel 28 i direktiv 2006/54 tillader bestemmelser, der beskytter kvinder særligt i forbindelse med graviditet og barsel, jf. direktiv 92/85.
• Barselsorlov som social rettighed: Barselsorlov er en social rettighed af særlig betydning, der har til formål at beskytte kvindens fysiske tilstand under graviditet og efter fødslen samt at beskytte forholdet mellem mor og barn.
• Medlemsstaternes mulighed for at yde øget beskyttelse: Direktiv 92/85 udelukker ikke, at medlemsstaterne yder gravide, fødende eller ammende arbejdstagere en højere grad af beskyttelse, forudsat at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten.
• Sammenlignelighed som forældre: Mænd og kvinder kan sammenlignes som forældre i forhold til børneopdragelse, men beskyttelse af kvinder i kraft af moderskab kan begrundes.
• Betingelser for supplerende orlov: For at en orlov efter barselsorloven kan forbeholdes kvinder, skal den have til formål at beskytte kvindens biologiske tilstand og det særlige forhold til barnet efter fødslen. Betingelserne for tildeling, varighed, afholdelse og retsbeskyttelse skal understøtte dette formål.

Centrale EU-retlige principper

• Ligebehandling og forbud mod kønsdiskrimination: Direktiv 2006/54 har til formål at sikre lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder i beskæftigelse og erhverv. Artikel 14 forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn.
• Beskyttelse af moderskab: Artikel 28 i direktiv 2006/54 tillader særbestemmelser til beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel, hvilket også er omfattet af direktiv 92/85.
• Barselsorlov som en social rettighed: Domstolen anerkender barselsorlov som en grundlæggende social rettighed, der har til formål at beskytte kvinders fysiske tilstand under graviditet og efter fødslen samt at sikre et særligt forhold mellem mor og barn.
• Medlemsstaternes mulighed for at yde øget beskyttelse: EU-retten tillader medlemsstaterne at fastsætte mere favorable beskyttelsesforanstaltninger for gravide, fødende og ammende arbejdstagere, så længe disse er forenelige med EU-retten.
• Betingelser for lovlig forskelsbehandling: Forskelsbehandling baseret på køn kan være tilladt, hvis den har til formål at beskytte kvinder specifikt i forbindelse med graviditet og moderskab. Dette skal vurderes ud fra orlovens betingelser, varighed og den retsbeskyttelse, der er knyttet til den.

Anvendelse i den konkrete sag

Domstolen fastslår, at en national kollektiv overenskomst, der giver kvindelige ansatte ret til orlov efter barselsorloven, ikke nødvendigvis er i strid med EU-retten, forudsat at orloven har til formål at beskytte kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab. Den nationale ret skal vurdere, om dette er tilfældet, under hensyntagen til de specifikke betingelser for orloven.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer, at medlemsstaterne har mulighed for at opretholde eller indføre særforanstaltninger til beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab, men at sådanne foranstaltninger skal være specifikt rettet mod at beskytte kvinders særlige behov i denne periode og ikke blot baseres på forældrerollen.