Fortolkning af mindsteløn ved udstationering af arbejdstagere: Medregning af faste betalinger og arbejdsgiverbidrag til opsparing

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht (Tyskland) vedrørende fortolkningen af artikel 3, stk. 1, andet led, litra c), i direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere.

Tevfik Isbir, en arbejdstager i rengøringsbranchen ansat hos DB Services GmbH, anlagde sag for at få fastslået, at han var berettiget til en højere timeløn i henhold til de kollektive overenskomster for rengøringsbranchen (LohnTV Gebäudereinigung 2004 og TV Mindestlohn Gebäudereinigung).

DB Services anførte, at Isbir allerede modtog en løn, der oversteg mindstelønnen, da selskabet inkluderede visse lønelementer i beregningen, herunder:

• Faste betalinger udbetalt i august 2007 og januar 2008.
• Bidrag til tilvejebringelse af kapital (opsparing).

Bundesarbeitsgericht forelagde herefter to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:

1. Skal begrebet "mindsteløn" fortolkes således, at det kun omfatter ydelser, der dækker den normale arbejdsydelse fuldt ud?
2. Er det i overensstemmelse med EU-retten at medregne arbejdsgiverbidrag til opsparingsordninger i mindstelønnen, når disse bidrag er fastsat i en kollektiv overenskomst og har til formål at skabe formue for arbejdstageren?

Domstolen bekræftede sin kompetence til at fortolke EU-retten, selvom sagen vedrører et rent internt forhold, da national ret henviser til EU-retten for at sikre en ensartet fortolkning.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 1, andet led, litra c), i direktiv 96/71/EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at der i mindstelønnen medregnes lønelementer, der ikke ændrer forholdet mellem arbejdstagerens arbejdsydelse og den modydelse, arbejdstageren modtager som vederlag for denne ydelse. Det er op til den forelæggende ret at afgøre, om dette er tilfældet for de lønelementer, der er omhandlet i hovedsagen.

Domstolen præciserede, at faste betalinger, der er aftalt i en kollektiv overenskomst som ETV DB Services Nord, kan betragtes som en del af mindstelønnen, hvis de udgør en modydelse for arbejdstagerens normale arbejde. Domstolen understregede, at det er den nationale rets opgave at undersøge, om en sådan kvalifikation reelt afspejler parternes hensigt i den pågældende kollektive aftale.

Vedrørende bidrag til kapitaldannelse fandt Domstolen, at sådanne bidrag, henset til deres formål og karakteristika, ændrer forholdet mellem arbejdstagerens arbejdsydelse og den modydelse, som arbejdstageren modtager. Selvom bidraget er knyttet til arbejdsydelsen, udgør det ikke løn i traditionel forstand, da det har til formål at fremme et social- eller finanspolitisk mål, ofte med statslig støtte. Domstolen overlod det til den nationale ret at efterprøve, om dette er tilfældet i den konkrete sag.

Retlige principper

• Direktiv 96/71/EF: Dette direktiv har til formål at fastsætte arbejds- og ansættelsesvilkår for udstationerede arbejdstagere, men harmoniserer ikke det materielle indhold af disse vilkår.
• Mindsteløn: Begrebet mindsteløn defineres i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres.
• Fri udveksling af tjenesteydelser: Medlemsstaterne kan frit fastlægge ordninger for arbejds- og ansættelsesvilkår, forudsat at det ikke hindrer den frie udveksling af tjenesteydelser.
• Ensartet fortolkning: EU-retlige begreber skal fortolkes ensartet, uanset om de anvendes i rent interne forhold eller i grænseoverskridende situationer.
• Arbejdsydelse og modydelse: Kun lønelementer, der udgør en direkte modydelse for arbejdstagerens arbejdsydelse, kan medregnes i mindstelønnen.

Domstolen understregede, at fastlæggelsen af mindstelønnens elementer henhører under den pågældende medlemsstats lovgivning, så længe definitionen ikke hindrer den frie udveksling af tjenesteydelser. Forhøjelser og tillæg, der ændrer forholdet mellem arbejdsydelse og modydelse, kan ikke anses for elementer i mindstelønnen.