Kartelvirksomhed og konkurrence: Betydningen af ulovlig drift for overtrædelse af artikel 101 TEUF

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky (Slovakiet) vedrørende fortolkningen af artikel 101 TEUF. Tvisten udspringer af en afgørelse fra Protimonopolný úrad Slovenskej republiky (Den Slovakiske Republiks konkurrencemyndighed) om, at tre banker havde indgået en konkurrencebegrænsende aftale ved at opsige kontrakter med Akcenta CZ, a.s., et selskab der tilbyder valutatransaktioner.

Baggrund

• Konkurrencemyndigheden fandt, at bankerne havde overvåget Akcenta, som de anså for at være en konkurrent, og samordnet deres adfærd for at ophæve kontrakter med selskabet.
• Slovenská sporiteľňa anfægtede afgørelsen og hævdede, at Akcenta opererede ulovligt i Slovakiet uden de nødvendige tilladelser.
• Najvyšší súd Slovenskej republiky forelagde herefter præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.

De Præjudicielle Spørgsmål

1. Er det retligt relevant, at en konkurrent, der lider tab som følge af en kartelaftale, opererede ulovligt på markedet?
2. Er det retligt relevant, at de kompetente myndigheder ikke havde betvivlet lovligheden af konkurrentens handlinger?
3. Er det nødvendigt at godtgøre den personlige adfærd af en vedtægtsmæssig repræsentant for at fastslå en konkurrencebegrænsende aftale?
4. Finder artikel 101, stk. 3, TEUF anvendelse på en aftale, der udelukker en konkurrent, der opererer uden licens?

Parternes Argumenter

• Protimonopolný úrad: Akcenta var en konkurrent, og bankernes handlinger var konkurrencebegrænsende. Lovligheden af Akcentas virksomhed er irrelevant.
• Slovenská sporiteľňa: Akcenta opererede ulovligt, og der kan derfor ikke påberåbes nogen hindring af konkurrencen. Derudover var der ikke tilstrækkelig bevis for en aftale.

Domstolen skulle tage stilling til, om en kartelaftale er uforenelig med EU-retten, hvis den skader en virksomhed, der muligvis opererer ulovligt, og hvorvidt en virksomhed kan undgå ansvar for en konkurrencebegrænsende aftale ved at påberåbe sig, at dens ansatte ikke havde fuldmagt til at indgå sådan en aftale.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 101 TEUF skal fortolkes således, at den omstændighed, at en virksomhed, der har lidt et tab som følge af et kartel med konkurrencebegrænsende formål, opererer på det relevante marked på angiveligt ulovlig vis ved indgåelsen af denne kartelaftale, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt dette kartel udgør en overtrædelse af denne bestemmelse.
2. Artikel 101, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at det for at fastslå, at der foreligger en konkurrencebegrænsende aftale, ikke er nødvendigt at godtgøre den personlige adfærd for den vedtægtsmæssige repræsentant eller et personligt samtykke i form af et mandat fra denne repræsentant til den adfærd, som vedkommendes underordnede, der har deltaget i et konkurrencebegrænsende møde, har udvist.
3. Artikel 101, stk. 3, TEUF skal fortolkes således, at bestemmelsen kun finder anvendelse på en aftale, der er forbudt i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF, hvis den virksomhed, der påberåber sig bestemmelsen, fører bevis for, at de fire kumulative betingelser, som er foreskrevet i førstnævnte bestemmelse, er opfyldt.

Domstolen begrunder afgørelsen med, at artikel 101 TEUF har til formål at beskytte konkurrencen som sådan, og at det er de offentlige myndigheders opgave at sikre overholdelsen af retlige bestemmelser, ikke private virksomheders.

Retlige Principper

Domstolen fremhæver følgende principper:

• Artikel 101, stk. 1, TEUF: Forbyder aftaler mellem virksomheder, der har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen.
• Formålsbegrænsning: For at konstatere en overtrædelse af artikel 101 TEUF er det tilstrækkeligt at påvise, at aftalen har til formål at begrænse konkurrencen; det er ikke nødvendigt at bevise faktiske konkurrencebegrænsende virkninger.
• Beskyttelse af konkurrencen: Artikel 101 TEUF beskytter ikke kun konkurrenters eller forbrugeres interesser, men også markedsstrukturen og konkurrencen som sådan.
• Virksomhedsansvar: En virksomhed kan holdes ansvarlig for en konkurrencebegrænsende aftale, selvom handlingen er udført af en underordnet, der er bemyndiget til at handle på virksomhedens vegne.
• Byrde for afstandtagen: En virksomhed, der deltager i møder med konkurrencebegrænsende formål, skal aktivt distancere sig fra de konkurrencebegrænsende initiativer for at undgå at blive anset for at have stiltiende accepteret dem.
• Artikel 101, stk. 3, TEUF: Undtagelsesbestemmelse, der tillader visse konkurrencebegrænsende aftaler, hvis de bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varer eller fremme teknisk eller økonomisk udvikling, samtidig med at forbrugerne sikres en rimelig andel af fordelene.
• Kumulative betingelser: For at opnå en undtagelse i henhold til artikel 101, stk. 3, TEUF skal alle fire betingelser i bestemmelsen være opfyldt kumulativt, og det er den, der påberåber sig undtagelsen, der har bevisbyrden.