Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Letland, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater, Estland
Generaladvokat
Lõhmus
Sagen omhandler en lettisk virksomhed, Ablessio SIA, der blev nægtet momsregistrering af den lettiske skatteforvaltning (VID) med den begrundelse, at selskabet ikke havde tilstrækkelig materiel, teknisk og finansiel kapacitet til at udøve den angivne økonomiske virksomhed (byggeydelser). VID henviste også til, at selskabets ejer tidligere havde været involveret i andre selskaber, der ikke havde udøvet reel økonomisk aktivitet.
De lettiske domstole var uenige om, hvorvidt VID havde ret til at nægte registrering på dette grundlag. Augstākās tiesas Senāts forelagde sagen for EU-Domstolen med spørgsmål om fortolkningen af momsdirektivets artikel 213, 214 og 273.
De centrale spørgsmål var:
VID argumenterede for, at de havde pligt til at efterprøve, om en person havde kapacitet til at udøve den angivne økonomiske virksomhed. Ablessio anførte, at de havde givet tilstrækkelige oplysninger, og at der ikke var grundlag for at nægte registrering.
Domstolen fastslog, at artikel 213, 214 og 273 i momsdirektivet (2006/112/EF) skal fortolkes således, at en national skattemyndighed ikke kan nægte at tildele et momsregistreringsnummer alene med den begrundelse, at selskabet ikke råder over tilstrækkelige midler, og at ejeren tidligere har været involveret i selskaber uden reel økonomisk aktivitet. Dette gælder, medmindre myndigheden kan påvise alvorlige indicier for, at momsregistreringsnummeret vil blive misbrugt. Den forelæggende ret skal vurdere, om skattemyndigheden har fremlagt tilstrækkelige beviser for risiko for svig.
Domstolen understregede, at medlemsstaterne har en legitim interesse i at beskytte deres finansielle interesser og bekæmpe svig, men at foranstaltningerne skal være proportionale og baseret på en konkret vurdering af risikoen for misbrug. Et afslag på momsregistrering skal baseres på alvorlige indicier og en helhedsvurdering af sagens omstændigheder.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.


Sagen drejede sig om en rumænsk statsborger bosiddende i Danmark, der ansøgte om momsregistrering for en ny virksomhed. Skattecentret afslog ansøgningen med henvisning til manglende dokumentation for, at der var tale om selvstændig økonomisk virksomhed. Klageren påklagede afgørelsen til Landsskatteretten.
Klageren, en uddannet jurist, ønskede at etablere en virksomhed, der skulle tilbyde erhvervsservice som oversættelse (rumænsk, dansk, engelsk, romanes), eksportkontakter, formidling af arbejdskraft (især rumænsk), rengøringstjenester, forretningsservice (f.eks. arrangere virksomhedsbesøg, tolkebistand) og "para-legal" assistance (fremskaffelse og oversættelse af lovgivning, udfyldelse af formularer). Den påtænkte kundekreds inkluderede danske og rumænske virksomheder, investorer, EU-borgere og offentlige myndigheder.
EU-Domstolen har fastslået, at betegnelsen "alkoholfri gin" strider mod EU's regler for spiritus og forbrugerbeskyttelse, da gin er en beskyttet juridisk betegnelse.
En ny kontrol fra Skattestyrelsen afslører, at halvdelen af de kontrollerede udenlandske turistbusser i København ikke overholder momsreglerne, hvilket skaber ulige konkurrencevilkår i branchen.
Klagerens repræsentant fremlagde et budget for det første driftsår med forventede indtægter og udgifter mellem 120.000 kr. og 140.000 kr., hvilket ville resultere i et overskud på 0 kr. Det blev anført, at markedsføringsudgifterne ville være betydelige i de første år. En mundtlig kontrakt om oversættelsesarbejde var indgået med en virksomhed, [virksomhed1], betinget af, at klageren kunne fremlægge et registreringsbevis.
Skattecentret afslog anmodningen om momsregistrering. Begrundelsen var, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at belyse, om der var tale om selvstændig økonomisk virksomhed eller et lønmodtagerforhold. Skattecentret anmodede om specifikke oplysninger, herunder indgåede kontrakter og et detaljeret budget for det første driftsår. Skattecentret anførte, at mundtlige kontrakter skal kunne dokumenteres, hvilket ikke var sket, og at det fremlagte budget var utilstrækkeligt, da indtægter og udgifter ikke var specificerede og dokumenterede. Afgørelsen var baseret på Opkrævningsloven § 16e og Bekendtgørelse om virksomhedsregistrering § 2, stk. 2.
Klageren gjorde gældende, at afslaget var i strid med EU-retten, herunder Rådets direktiv nr. 38/2004 og EUF-traktatens artikel 49 (fri etableringsret), subsidiært artikel 45 (arbejdskraftens frie bevægelighed). Det blev anført, at der var tale om ulovlig diskrimination af en EU-borger, da der ikke stilles samme krav til danske statsborgere. Klageren mente at have opfyldt de krav, SKAT havde stillet, og at kravene stred mod Rådets direktiv nr. 38/2004 artikel 7, stk. 1. Klageren frygtede, at et urealiseret budget ville blive lagt til grund ved skatteligningen, hvilket ikke burde udelukke udnyttelse af EUF-traktatens rettigheder.

Sagen omhandler en polsk virksomhed, PPUH Stehcemp, der blev nægtet momsfradrag af de polske skattemyndigheder. Fradrage...
Læs mere
Sagen omhandler et selskabs ret til momsfradrag for købsmoms i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2020. Sk...
Læs mereLovforslag om implementering af EU-direktiver og diverse justeringer af punktafgifts- og momslove