Afgift på overskudslagre af sukkersirup: Fortolkning af forordning nr. 60/2004

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākās Tiesas Senāts (Letland) vedrørende fortolkningen af artikel 6, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2004 om overgangsforanstaltninger for sukker som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse.

Cido Grupa SIA (herefter »Cido Grupa«) er part i en sag mod Valsts ieņēmumu dienests (skattemyndighed i Letland, herefter »VID«) vedrørende opkrævning af en afgift på overskudslagre af sukkersirup.

VID fastslog, at Cido Grupa havde et overskudslager af sukkersirup og fastsatte størrelsen af den skyldige afgift. Beløbet blev beregnet ud fra den tilsvarende mængde hvidt sukker i sukkersiruppen.

Cido Grupa anfægtede afgørelsen og hævdede, at afgiften skulle beregnes på grundlag af mængden af sukkersirup og ikke på grundlag af mængden af hvidt sukker.

Den forelæggende ret ønsker oplyst, om artikel 6, stk. 3, tredje afsnit, i forordning nr. 60/2004 skal fortolkes således, at grundlaget for afgiften på overskudslagre af sukkersirup er den mængde hvidt sukker, som faktisk findes i dette produkt, og at satsen herfor er den, der er fastsat som importafgift på hvidt sukker forhøjet med 1,21 EUR/100 kg.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 6, stk. 3, tredje afsnit, i forordning nr. 60/2004 skal fortolkes således, at grundlaget for afgiften på et overskudslager af sukkersirup (KN-kode 2106 90 59) er den mængde hvidt sukker (KN-kode 1701 99 10), som faktisk findes i dette produkt, og at satsen herfor er den, der er fastsat som importafgift på hvidt sukker forhøjet med 1,21 EUR/100 kg.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Formålet med forordning nr. 60/2004 er at begrænse risikoen for forstyrrelser på sukkermarkederne som følge af spekulative bevægelser.
• Artikel 6, stk. 3, andet afsnit, bestemmer, at aktørerne skal fjerne overskudsmængder af sukker og isoglucose fra markedet eller betale en afgift.
• Udtrykket »det pågældende produkt« i artikel 6, stk. 3, tredje afsnit, henviser til sukker og isoglucose.
• Forordningens artikel 6, stk. 3, tredje afsnit, fastsætter, at det er den højeste importafgift, der anvendes for sukker eller isoglucose, der skal anvendes.
• Hvidt sukker er underlagt den højeste afgiftssats.
• Artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 60/2004 henviser udtrykkeligt til hvidt sukker med henblik på beregningen af det skyldige beløb, når en ny medlemsstat ikke har fjernet det overskydende sukker og isoglucose fra markedet.
• Den af Cido Grupa foreslåede fortolkning tilsidesætter den effektive virkning af forordning nr. 60/2004, da sukkersirup er underlagt en afgiftssats, som er ca. 100 gange lavere end hvidt sukker.

Retlige principper

• Overgangsforanstaltninger: EU har mulighed for at vedtage overgangsforanstaltninger for at lette nye medlemsstaters integration i EU's politikker, herunder den fælles landbrugspolitik.
• Formålsfortolkning: Ved fortolkning af EU-retten skal der tages hensyn til formålet med den pågældende retsakt.
• Effektiv virkning (nytteeffekt): EU-retten skal fortolkes således, at den sikrer den effektive virkning af de pågældende bestemmelser.
• Harmoniseret fortolkning: Ensartede begreber i EU-retten skal fortolkes ensartet for at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten i alle medlemsstater.
• Fælles Landbrugspolitik (CAP): EU's landbrugspolitik har til formål at sikre stabile markeder og rimelige priser for landbrugsprodukter.

Domstolen understregede vigtigheden af at fortolke EU-retten i overensstemmelse med dens formål og sikre dens effektive virkning. Princippet om formålsfortolkning blev anvendt til at fastslå, at udtrykket »det pågældende produkt« i artikel 6, stk. 3, tredje afsnit, i forordning nr. 60/2004 henviser til sukker og isoglucose, og at den højeste importafgift for sukker skal anvendes for at sikre, at afgiften har en tilstrækkelig afskrækkende virkning.