Ret til tilbagebetaling af produktionsafgift på sukker ved ophør af markedsordning

Saint Louis Sucre anlagde sag mod Direction générale des douanes et droits indirects (generaldirektoratet for told og indirekte skatter) vedrørende størrelsen af de afgifter, der var opkrævet for produktionsåret 2005/06 inden for rammerne af finansieringen af den fælles markedsordning for sukker.

Saint Louis Sucre anførte, at det var med urette, at det for produktionsåret 2005/06 var blevet pålagt at betale produktionsafgifter til finansiering af eksportrestitutioner for sukker på grundlag af de oplagrede mængder sukker, som ikke var udført på tidspunktet for ophøret, den 30. juni 2006, af den nævnte fælles markedsordning for sukker, der regulerede disse afgifter og restitutioner.

Tribunal de grande instance de Nanterre forelagde herefter Domstolen en række præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 15, stk. 2 og 8, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 og gyldigheden af Kommissionens forordning (EF) nr. 164/2007.

Den franske regering anførte, at de præjudicielle spørgsmål skulle afvises, da den forelæggende ret ikke havde anført tilstrækkelige grunde til at begrunde forelæggelsen, og at de faktiske omstændigheder ikke gav mulighed for at afgøre, om spørgsmålene var nødvendige for at afgøre hovedsagen.

Domstolen fastslog, at de præjudicielle spørgsmål kunne antages til realitetsbehandling.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 15, stk. 2 og 8, i forordning nr. 1260/2001 ikke giver sukkerproducenter ret til tilbagebetaling af produktionsafgifter for sukker, der var oplagret den 30. juni 2006, da ordningen for produktionsafgifter ikke blev videreført efter denne dato ved forordning nr. 318/2006.

Domstolen fandt desuden intet, der kunne påvirke gyldigheden af forordning nr. 1360/2013.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 314/2002, som ændret ved forordning nr. 1140/2003, og artikel 15, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1260/2001, kræver, at der tages hensyn til den oplagrede mængde sukker ved beregningen af det overskud, der kan eksporteres.
• Reformen af den fælles markedsordning for sukker ved forordning nr. 318/2006 bragte ikke eksportrestitutionsordningen til ophør.
• Artikel 16, stk. 1, i forordning nr. 318/2006 indførte først en produktionsafgift fra produktionsåret 2007/08 med et andet formål end den tidligere afgift.
• EU-lovgiver har et vidt skøn på landbrugsområdet, og Rådet har ikke begået åbenbare fejl eller overskredet grænserne for sit skøn.
• Der var tale om en frivillig kvotetildeling efter virksomhedernes egen begæring, og at der under alle omstændigheder ikke er nogen oplysninger i sagsakterne, der antyder, at de herved opkrævede beløb ikke blev anvendt til at dække de omkostninger, der var forbundet med disse supplerende kvoter, men derimod til at finansiere de nævnte restitutioner.

Retlige principper

• Princippet om medlemsstaternes forpligtelse til at sikre EU-rettens virkning: Medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at EU-retten gennemføres effektivt og korrekt.
• EU-lovgivers skønsbeføjelser på landbrugsområdet: EU-lovgiver har et vidt skøn på landbrugsområdet, der modsvarer det politiske ansvar, som lovgiver tillægges ved artikel 40 TEUF – 43 TEUF, og at domstolskontrollen følgelig skal begrænses til en undersøgelse af, om den pågældende foranstaltning er behæftet med åbenbare fejl eller magtfordrejning, eller om den pågældende myndighed åbenbart har overskredet grænserne for sit skøn.
• Fortolkning af EU-forordninger: EU-forordninger skal fortolkes i overensstemmelse med deres ordlyd, formål og den sammenhæng, de indgår i.
• Princippet om forbud mod ugrundet berigelse: Princippet om forbud mod ugrundet berigelse er et almindeligt EU-retligt princip, der forbyder, at en person eller virksomhed beriges på bekostning af en anden uden en rimelig begrundelse.
• Proportionalitetsprincippet: Proportionalitetsprincippet kræver, at EU-foranstaltninger ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilsigtede mål.
• Friheden til at oprette og drive egen virksomhed: Friheden til at oprette og drive egen virksomhed er en grundlæggende rettighed i EU, der er beskyttet af EU-charteret om grundlæggende rettigheder.