Artikel 5(3) i Forordning 44/2001: Negativt Anerkendelsessøgsmål og Erstatning Uden for Kontrakt

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof (Tyskland) vedrørende fortolkningen af artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

Folien Fischer AG og Fofitec AG, begge med hjemsted i Schweiz, anlagde et negativt anerkendelsessøgsmål mod Ritrama SpA, med hjemsted i Italien, ved Landgericht Hamburg (Tyskland). Søgsmålet havde til formål at få fastslået, at Folien Fischer ikke var erstatningsansvarlig for konkurrenceretsstridige handlinger.

Ritrama havde forinden gjort gældende, at Folien Fischers forretningspraksis var i strid med konkurrenceretten. Efter det negative anerkendelsessøgsmåls anlæg anlagde Ritrama et fuldbyrdelsessøgsmål ved Tribunale di Milano (Italien).

Landgericht Hamburg afviste sagen, og denne afgørelse blev stadfæstet af Oberlandesgericht Hamburg, som anførte, at kompetencereglen i artikel 5, nr. 3), ikke finder anvendelse på negative anerkendelsessøgsmål.

Bundesgerichtshof forelagde herefter Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt artikel 5, nr. 3), også omfatter negative anerkendelsessøgsmål, hvor den potentielle skadevolder søger at få fastslået, at den potentielle skadelidte ikke kan fremsætte krav vedrørende en mulig skadevoldende handling.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 5, nr. 3, i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at et negativt anerkendelsessøgsmål, hvor der påstås manglende erstatningsansvar uden for kontrakt, falder inden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Ordlyden i artikel 5, nr. 3, som generelt dækker sager om erstatning uden for kontrakt, uden eksplicit at udelukke negative anerkendelsessøgsmål.
• Hensynet til retssikkerhed og forudsigelighed, som forordningen tilsigter at fremme.
• At målene om at kunne forudsige den kompetente ret og om retssikkerhed, som forfølges med denne bestemmelse, hverken vedrører tildelingen af de respektive roller som sagsøger og sagsøgt eller beskyttelsen af en af disse.
• At undersøgelsen foretaget af den ret, for hvilken sagen er indbragt, i det væsentlige vedrører de samme faktiske og retlige elementer, uanset om der er tale om et negativt anerkendelsessøgsmål eller et traditionelt erstatningssøgsmål.
• At den ret, for hvilken sagen verserer, på tidspunktet for undersøgelsen af rettens internationale kompetence hverken undersøger, om det negative anerkendelsessøgsmål kan antages til realitetsbehandling, eller berettigelsen heraf i henhold til international ret, men alene identificerer tilknytningsmomenterne til den stat, hvor retten er beliggende, som kan begrunde dens kompetence i medfør af artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende EU-retlige principper:

• Autonom fortolkning: Bestemmelser i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes selvstændigt ud fra forordningens mål og opbygning.
• Kontinuitet: Fortolkningen af Bruxelleskonventionen gælder også for forordning nr. 44/2001, når instrumenterne kan sidestilles.
• Retssikkerhed og forudsigelighed: Forordningen skal styrke den retslige beskyttelse af personer bosat i EU ved at lette adgangen til domstolsprøvelse og gøre det muligt for sagsøgte at forudse, hvor de kan sagsøges.
• Hensynet til god retspleje: Specielle kompetenceregler skal fortolkes under hensyntagen til målet om hensynet til god retspleje.
• Særlig tilknytning: Kompetencereglen i artikel 5, nr. 3, er baseret på en særlig snæver sammenhæng mellem tvisten og det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå.
• Sted for skadetilføjelse: Udtrykket omfatter både stedet for skadens indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed.
• Litispendens: Et krav om fastslåelse af ansvar og erstatning har samme genstand og grundlag som et krav om fastslåelse af manglende ansvar.