Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Det Forenede Kongerige, Frankrig, Belgien, Portugal, EU-medlemsstater, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Levits
Sagen omhandler SIAT SA, et belgisk selskab, og État belge (den belgiske stat). SIAT blev nægtet fradrag for erhvervsmæssige udgifter, som selskabet havde bogført som en udgift i sine regnskaber. Udgiften vedrørte en betaling til det luxembourgske selskab MISA, der ifølge de belgiske skattemyndigheder var underlagt en skatteordning, som var betydeligt mere fordelagtig end den belgiske.
De belgiske skattemyndigheder afslog fradraget med henvisning til artikel 54 i den belgiske indkomstskattelov, som fastsætter særlige betingelser for fradrag af betalinger til skattepligtige i andre medlemsstater, der ikke er pålagt indkomstskat eller er underlagt en mere fordelagtig skatteordning.
SIAT anførte, at denne bestemmelse var i strid med artikel 49 EF om fri udveksling af tjenesteydelser. Cour de cassation (Belgiens højesteret) forelagde herefter et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af artikel 49 EF.
Det centrale spørgsmål var, om artikel 49 EF er til hinder for en national lovgivning, der gør fradragsretten for erhvervsmæssige udgifter betinget af, at den skattepligtige godtgør, at vederlaget er forbundet med faktiske og oprigtige transaktioner, og at det ikke er større end normalen, når vederlaget betales til en skattepligtig i en anden medlemsstat, der ikke er pålagt indkomstskat eller er underlagt en mere fordelagtig skatteordning, mens en sådan betingelse ikke gælder for betalinger til skattepligtige i samme medlemsstat.
Domstolen fandt, at den belgiske lovgivning udgjorde en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser. Selvom hensynet til at bekæmpe skattesvig og sikre en effektiv skattekontrol kan begrunde en restriktion, må denne ikke gå videre end nødvendigt. Domstolen bemærkede, at den belgiske lovgivning pålægger den skattepligtige en tungere bevisbyrde uden at kræve nogen indikation af skattesvig.
Domstolen fastslår, at artikel 49 EF er til hinder for en national lovgivning, der nægter fradrag for erhvervsmæssige udgifter betalt til et selskab i en anden medlemsstat, hvis dette selskab ikke er underlagt indkomstskat eller er underlagt en væsentligt mere fordelagtig skatteordning i den pågældende medlemsstat. Dette gælder, medmindre den skattepligtige godtgør, at betalingerne svarer til faktiske og oprigtige transaktioner og ikke overstiger normale grænser, mens sådanne betalinger ifølge den generelle regel kan fradrages, hvis de er nødvendige for at opnå skattepligtige indtægter, og den skattepligtige dokumenterer udgifterne.
Domstolen begrunder afgørelsen med, at en sådan lovgivning udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser, som er beskyttet af artikel 49 EF. Selvom bekæmpelse af skattesvig, sikring af effektiv skattekontrol og en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne kan begrunde restriktioner, må disse ikke gå videre end nødvendigt. Den omhandlede lovgivning er problematisk, fordi den systematisk pålægger den skattepligtige at bevise transaktionernes realitet og vederlagets normalitet uden krav om antydning af skattesvig. Desuden er anvendelsesområdet for reglen uklart, hvilket skaber usikkerhed og mangler retssikkerhed.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.



Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden vedrørende fortolkningen af artikel 56 TEUF om fri udveksling af tjenesteydelser. Sagen er anlagt af X NV, en nederlandsk fodboldklub, mod Staatssecretaris van Financiën (den nederlandske skatteminister). Tvisten drejer sig om indeholdelse af kildeskat i vederlag betalt til en tjenesteyder etableret i en anden medlemsstat.
X NV havde betalt vederlag til fodboldklubber etableret i Storbritannien for venskabskampe spillet i Nederlandene. De nederlandske skattemyndigheder pålagde X NV at efterbetale skat, da klubben ikke havde indeholdt kildeskat af disse betalinger. X NV anførte, at den nederlandske lovgivning udgjorde en ulovlig restriktion på den frie udveksling af tjenesteydelser.
Hoge Raad forelagde herefter spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt den nederlandske ordning var i strid med artikel 56 TEUF, og om en eventuel restriktion kunne begrundes i nødvendigheden af at sikre skatteinddrivelse.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Der skal laves flere og bedre vurderinger af, hvilke konsekvenser ny EU-lovgivning kommer til at få for Europas konkurrenceevne og mængden af byrder. Det vil det danske formandskab arbejde for at gøre til fast procedure for fremtiden.
De spørgsmål, der blev forelagt for Domstolen, var:

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Portugal vedrørende foreneligheden af portugisisk selskabsskattelovgivni...
Læs mere
Sagen omhandler to tjekkiske virksomheder, Strojírny Prostějov og ACO Industries Tábor, der havde benyttet sig af et slo...
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af momsloven