Landmand frifindes for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven på grund af forældelse

Sagen omhandlede en landmand, T, der var tiltalt for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven ved at have udbragt en for stor mængde husdyrgødning på sin landbrugsbedrift i planperioden 2012/2013. Anklagemyndigheden påstod en bøde på 19.000 kr., da der var konstateret et forbrug på 1,55 dyreenheder (DE) pr. hektar mod det tilladte på 1,4 DE pr. hektar, hvilket medførte et manglende udbringningsareal på 21,31 hektar.

Byrettens Behandling

Retten i Sønderborg fandt T skyldig i tiltalen. Byretten lagde vægt på tiltaltes forklaringer om så- og høsttidspunkter samt fremlagte luftfotografier, som understøttede, at den omtvistede markstak var udbragt i planperioden 2012/2013. Straffen blev fastsat til en bøde på 7.000 kr., jf. Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 3, med henvisning til bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Retten tog højde for en urimelig lang sagsbehandlingstid ved bødefastsættelsen.

Landsrettens Behandling og Forældelsesspørgsmålet

Tiltalte ankede dommen til Vestre Landsret med påstand om frifindelse, primært grundet forældelse. Subsidiært blev der påstået formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens dom og berigtigede tiltalen til også at henvise til de nugældende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1551 af 2. juli 2021 om anvendelse af gødning.

Det centrale spørgsmål for Landsretten var forældelsesfristen for overtrædelsen. Anklagemyndigheden argumenterede for en 5-årig forældelsesfrist, med henvisning til at husdyrgødningsbekendtgørelsen havde hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 19, stk. 5, hvilket udløser den længere frist i Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 10. Det blev fremført, at både administrativt og ved domstolene hidtil var lagt til grund, at fristen var 5 år.

Tiltalte gjorde gældende, at forældelsesfristen kun var 2 år, da hjemlen for bekendtgørelsen primært var Miljøbeskyttelsesloven § 7, stk. 1, nr. 11, som ifølge forarbejderne blev indsat specifikt til harmonireglerne. Da bekendtgørelsen kun hjemler bødestraf, ville en 2-årig forældelsesfrist gælde efter Straffeloven § 93, stk. 1. Desuden anførte tiltalte, at datoen den 3. april 2013 i gødningsplanen var et estimat og ikke et bevis for den faktiske udbringningsdato, og at det ikke med sikkerhed kunne fastslås, at gødning var udbragt mindre end 5 år før sigtelsen den 22. marts 2018.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten fastslog, at forældelsesfristen for overtrædelse af harmonireglerne er 5 år. Dette skyldes, at reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, herunder den dagældende bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012, er udstedt med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 19, stk. 5. Selvom bekendtgørelsen også henviste til Miljøbeskyttelsesloven § 7, stk. 1, nr. 11, ændrede dette ikke ved, at § 19, stk. 5, fortsat udgjorde en hjemmel, hvilket medfører den længere forældelsesfrist i Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 10.

Trods den 5-årige forældelsesfrist frifandt Landsretten tiltalte. Retten fandt, at anklagemyndigheden ikke med den fornødne sikkerhed havde bevist, at den sidste udbringning af husdyrgødning fandt sted efter den 22. marts 2013. Datoen den 3. april 2013 i gødningsplanen blev anset for et estimeret tidspunkt og ikke et bevis for den faktiske udbringningsdato. Da forældelsesfristen blev afbrudt den 22. marts 2018, var forholdet forældet, hvis udbringningen skete før den 22. marts 2013.

• Resultat: Tiltalte blev frifundet.
• Omkostninger: Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.