Beskatning af hævninger i selskab - Forældelse og insolvens

Sagen drejede sig om beskatning af hævninger foretaget af klageren fra selskabet [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2004 og 2005. SKAT havde oprindeligt beskattet beløbene i de respektive indkomstår, men både Skatteankenævnet og Landsskatteretten havde tidligere afgjort, at den endelige retserhvervelse først skete i indkomståret 2006 på grund af en verserende tvist med selskabets konkursbo om tilbagebetaling af beløbene.

Baggrund for sagen

• Indkomståret 2004: SKAT forhøjede klagerens lønindkomst med 350.255 kr. Skatteankenævnet nedsatte forhøjelsen og henviste beskatningen til 2006.
• Indkomståret 2005: SKAT forhøjede klagerens lønindkomst med 145.575 kr. Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen og henviste beskatningen til 2006.

Klagerens repræsentant argumenterede, at klageren først erhvervede endelig ret til beløbene den 20. november 2006, da det blev afgjort, at klageren ikke skulle tilbagebetale krav til konkursboet. [virksomhed1] ApS blev opløst i august 2005 og taget under konkursbehandling i november 2005. Kurator krævede i september 2006 tilbagebetaling af 644.354,50 kr. fra klageren, men opgav senere at forfølge kravet på grund af manglende midler i boet. Klageren, der reelt drev selskabet og foretog hævningerne, havde ikke indgivet selvangivelse for 2004 og 2005. SKAT omkvalificerede hævningerne til personlig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at kravet var forældet, og at SKAT ikke kunne anvende Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 til ekstraordinær ansættelse, da bestemmelsens betingelser ikke var opfyldt:

• Ad 1 (Klageinstansens meddelelse): Klageren mente, at gældseftergivelsen skulle behandles efter Kursgevinstloven § 21 som skattefri, da klageren var insolvent. Landsskatteretten havde ikke taget stilling til dette i 2005-sagen.
• Ad 2 (Forældelse af konsekvensår): Indkomståret 2006 var forældet i 2012, da Skatteankenævnet genoptog sagen for 2004.
• Ad 3 (6-måneders fristen): Fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var ikke overholdt for 2005-hævningerne, da Landsskatterettens kendelse var fra november 2009, og varsling først skete i januar 2013.

Klageren bestred også, at beløbene var korrekt opgjort, og at de kunne omkvalificeres til løn, da klageren hverken var ansat, direktør, ejer af selskabet eller tegningsberettiget. Derudover var beløbene ikke indgået på klagerens private bankkonto, og privatforbruget var ikke sandsynliggjort.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog stilling til spørgsmålet om ekstraordinær ansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Forhøjelsen på 350.255 kr. (vedrørende 2004-hævninger)

• Ekstraordinær ansættelse: Betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2 blev anset for opfyldt, da forhøjelsen var en direkte følge af Skatteankenævnets afgørelse af 20. december 2012, som fastslog, at rette indkomstår var 2006.
• 6-måneders fristen: Varslingen af forhøjelsen skete den 22. januar 2013, hvilket var inden for 6 måneder fra kundskabstidspunktet (Skatteankenævnets afgørelse af 20. december 2012). Betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev derfor anset for opfyldt.
• Gældseftergivelse og insolvens: Retten fandt, at det ikke var dokumenteret, at klageren var insolvent og dermed ikke havde betalingsevne til at tilbagebetale beløbet til konkursboet.
  • Klageren havde bevisbyrden for insolvens, men havde ikke løftet denne.
  • Det blev lagt til grund, at klageren havde evne til at betale de 100.000 kr., som han tilbød kurator.
  • De fremlagte udgiftsbilag vedrørende afholdelse af udgifter på selskabets vegne blev ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret.
  • Klagerens økonomiske forhold var ikke tilstrækkeligt klare til at anse ham for insolvent, især da han ikke havde indgivet selvangivelser i 2004 og 2005.
• Konklusion: Den påklagede afgørelse blev stadfæstet på dette punkt, hvilket betyder, at forhøjelsen på 350.255 kr. blev opretholdt.

Forhøjelsen på 145.575 kr. (vedrørende 2005-hævninger)

• 6-måneders fristen: Landsskatteretten fandt, at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ikke var overholdt.
  • Landsskatterettens kendelse, der flyttede beskatningen til 2006, var afsagt den 17. november 2009.
  • Varsling af forhøjelsen for indkomståret 2006 skete først den 22. januar 2013.
  • Der var således forløbet mere end 6 måneder mellem kundskabstidspunktet (kendelsen fra 2009) og varslingen.
• Konklusion: Der var indtrådt forældelse af afgørelsen på dette punkt. Den påklagede afgørelse blev derfor nedsat med 145.575 kr.