Frifindelse i sag om konkurskarantæne - manglende årsagsforbindelse mellem forretningsførelse og konkurs

Sagen omhandlede en kurators begæring om konkurskarantæne mod en tidligere direktør for selskabet V1, som blev taget under konkursbehandling den 20. april 2017. Fristdagen i konkursboet var den 28. november 2016, og direktøren havde deltaget i selskabets ledelse frem til denne dato, hvilket opfyldte den tidsmæssige betingelse for konkurskarantæne i henhold til Konkursloven § 157, stk. 1.

Baggrund for konkursen

Selskabet V1 blev tvangsopløst, da det ikke havde indleveret en gyldig årsrapport for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015. Årsrapporten var ikke revideret, og der var ydet et ulovligt lån, hvilket var i strid med Selskabsloven § 210.

Kurators påstande

Kurator påstod, at direktøren skulle pålægges konkurskarantæne i tre år på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse, baseret på følgende forhold:

• Manglende bogføringsmateriale: Direktøren havde ikke udleveret relevant regnskabs- og bogføringsmateriale for 2015 og 2016 til konkursboet. Det udleverede materiale var af ældre dato, rodet og svært gennemskueligt. Dette ansås for en klar tilsidesættelse af Bogføringsloven § 6 og Bogføringsloven § 10.
• Ulovligt kapitalejerlån: Direktøren havde ydet sig selv et ulovligt kapitalejerlån på DKK 633.633, hvilket blev anset for groft uforsvarlig forretningsførelse, da beløbet burde have dækket kreditorernes krav.
• Deltagelse i andre konkursramte selskaber: Direktøren havde tidligere deltaget i ledelsen af 10 andre selskaber, der alle var endt i konkurs eller tvangsopløsning. Dette blev anset som et stærkt indicium for uegnethed til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
• Betydeligt tab for kreditorer: Der var anmeldt krav i konkursboet for samlet DKK 13.715.618,33, og der var ingen konstaterede aktiver, hvilket betød, at kreditorernes krav måtte anses for tabt.

Direktørens påstande

Direktøren påstod frifindelse og anførte, at konkursen alene skyldtes en kautionsforpligtelse over for Danske Bank vedrørende et lån i schweizerfranc, som var optaget efter rådgivning fra banken. Gælden var vokset betydeligt på grund af valuta- og renteswapaftaler, hvilket førte til, at gælden oversteg ejendommens værdi. Han bestred, at han havde udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse.

Direktøren forklarede desuden, at:

• Bogføringen var foretaget af en ekstern bogholder indtil 2016.
• Materialet for 2015 var blevet forlagt i forbindelse med flytning og først udleveret kort før hovedforhandlingen. Materiale for 2016 var bortkommet.
• Kapitalejerlånet var de facto udlignet ved modregning af omkostninger, han havde afholdt på selskabets vegne, og var en bogføringsfejl, ikke groft uforsvarlig forretningsførelse.
• Han havde i de fleste tilfælde udtrådt af ledelsen i de andre selskaber, før de gik konkurs, og flere var koncernforbundne.
• Han er en erfaren iværksætter, der har skabt mange arbejdspladser, og hans optimisme bør tages i betragtning.
• Den lange sagsbehandlingstid burde føre til, at konkurskarantæne enten undlades eller pålægges for en kortere periode end tre år, jf. Konkursloven § 158, stk. 1.

Sø- og Handelsretten fandt, at betingelserne for at pålægge konkurskarantæne i henhold til Konkursloven § 157, stk. 1 var opfyldt. Retten lagde til grund, at direktøren havde ageret uforsvarligt ved at tilsidesætte Bogføringsloven § 6 og Bogføringsloven § 10 vedrørende manglende bogføringsmateriale for 2016 og ved at yde et ulovligt kapitalejerlån i strid med Selskabsloven § 210. Direktøren havde heller ikke i henhold til Konkursloven § 100 meddelt kurator de fornødne oplysninger til brug for bobehandlingen.

Retten vurderede dog, at direktørens deltagelse i andre konkursramte selskaber ikke i sig selv talte for konkurskarantæne, da han i flere tilfælde var udtrådt af ledelsen, inden selskaberne blev erklæret konkurs.

Rimelighedsvurdering

Ved den samlede rimelighedsvurdering i henhold til Konkursloven § 157, stk. 2 lagde retten vægt på, at:

• Der ikke var en årsagsforbindelse mellem den groft uforsvarlige forretningsførelse og konkursens indtræden. Konkursen skyldtes primært eksterne forhold relateret til kautionsforpligtelsen og lån i schweizerfranc.
• Gælden til Danske Bank var stiftet længe før konkursen og ikke opbygget på en groft uforsvarlig måde.
• Direktørens fortid som iværksætter af succesrige selskaber, der havde skabt mange arbejdspladser, talte imod pålæggelse af konkurskarantæne.
• De groft uforsvarlige forhold havde medført begrænsede tab i forhold til den samlede gæld.

På baggrund af en samlet vurdering fandt retten, at det ikke fuldt ud var rimeligt at pålægge direktøren konkurskarantæne. Direktøren blev derfor frifundet.

Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger, herunder vederlag til kurator og den beskikkede advokat.