Sag om prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse om aktindsigt og offentliggørelse i verserende konkurrencesag mod Scandlines

Sagen omhandlede en prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse af 14. december 2023, som stadfæstede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 21. december 2022 om at offentliggøre Konkurrencerådets kendelse af 30. november 2022 vedrørende aktindsigt. Kernen i sagen var, hvorvidt visse oplysninger i Konkurrenceankenævnets kendelser om aktindsigt og offentliggørelse skulle fortroligholdes og ikke offentliggøres i en ikke-anonymiseret version, før en materiel konkurrencesag mod Scandferries ApS var afgjort.

Sagens Baggrund

Scandferries ApS (herefter Scandlines) er moderselskab i Scandlines-koncernen, der driver færgeruten mellem Rødby og Puttgarden. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFS) havde indledt en konkurrencesag mod Scandlines vedrørende et muligt misbrug af dominerende stilling og urimeligt høje priser. I den forbindelse havde KFS udført en markedsundersøgelse. Scandlines anmodede om aktindsigt i specifikke data fra denne undersøgelse, hvilket blev afvist af KFS. Konkurrenceankenævnet (KAN) stadfæstede afgørelsen om aktindsigt (aktindsigtskendelsen). KFS besluttede efterfølgende at offentliggøre KAN's aktindsigtskendelse, hvilket KAN også stadfæstede (offentliggørelseskendelsen). Kendelserne var offentliggjort i anonymiserede versioner, hvor Scandlines' identitet ikke fremgik.

Scandferries' Påstande og Anbringender

Scandlines nedlagde to påstande:

• Påstand 1: KAN's kendelse af 14. december 2023 skulle ophæves, subsidiært hjemvises til fornyet behandling.
• Påstand 2: KFS skulle anerkende, at fortroligholdte oplysninger i de anonymiserede versioner af KAN's kendelser ikke måtte offentliggøres, før den materielle konkurrencesag mod Scandlines var afgjort.

Scandlines anførte, at offentliggørelse af kendelserne i ikke-anonymiseret form, mens den materielle sag verserede, ville være i strid med proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. De argumenterede for, at offentliggørelsen ville afsløre eksistensen af en fortrolig konkurrencesag, potentielt skade Scandlines' omdømme og forretningsforhold, og at hensynet til at udbrede kendskab til praksis allerede var tilgodeset gennem de anonymiserede versioner. De mente, at oplysningen om en verserende konkurrencesag ikke var en forretningshemmelighed i henhold til Konkurrenceloven § 13, stk. 4.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Anbringender

KFS påstod frifindelse og gjorde gældende, at:

• Der er en lovbestemt pligt til at offentliggøre KAN's kendelser i henhold til Konkurrenceloven § 13, stk. 2, nr. 5.
• Loven regulerer ikke tidspunktet for offentliggørelse, men praksis er hurtigst muligt efter afgørelse og afklaring af fortrolighed.
• Oplysningen om en verserende konkurrencesag mod Scandlines er ikke en forretningshemmelighed efter Konkurrenceloven § 13, stk. 4 og er heller ikke underlagt tavshedspligt.
• Formålet med offentliggørelse er at udbrede kendskab til praksis og give mulighed for erstatningskrav, hvilket ikke er tilgodeset ved anonymisering af virksomhedens navn.
• Der foreligger ingen særlige omstændigheder, der berettiger en fravigelse fra udgangspunktet om offentliggørelse i ikke-anonymiseret form.

Sø- og Handelsretten frifandt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Retten lagde til grund, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har en lovbestemt pligt til at offentliggøre Konkurrenceankenævnets kendelser i henhold til Konkurrenceloven § 13, stk. 2, nr. 5. Formålet med denne bestemmelse er at udbrede kendskabet til praksis efter loven og at give skadelidte mulighed for at rejse erstatningskrav.

Retten fastslog, at Konkurrenceloven § 13, stk. 4 indeholder en udtømmende oplistning af de oplysninger, der skal fortroligholdes af hensyn til virksomheden (tekniske forhold, drifts- og forretningshemmeligheder af væsentlig økonomisk betydning). Retten fandt, at det forhold, at der verserer en materiel konkurrencesag mod en virksomhed, ikke udgør en oplysning, der er undtaget fra offentliggørelse efter denne bestemmelse.

Retten fandt ikke tilstrækkelige holdepunkter for at udsætte offentliggørelsen af kendelserne, indtil den materielle konkurrencesag er afgjort. Dette gælder også, selvom kendelserne indeholder afsnit fra styrelsens meddelelse om betænkeligheder, der er undtaget fra aktindsigt, og uanset at offentliggørelsen måtte anses for byrdefuld for Scandlines. Retten bemærkede, at de hensyn, der ligger bag lovbestemmelserne, allerede er afvejet i forbindelse med lovens vedtagelse.

En af dommerne, Kim Haggren, afgav en dissens. Denne dommer mente, at tidspunktet for offentliggørelse er underlagt forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet. Det blev anført, at det ikke er nødvendigt at referere virksomhedsnavnet for at lette forståelsen af kendelserne, og at de anonymiserede versioner tilstrækkeligt tilgodeser hensynene bag offentliggørelsesreglerne, især da kendelserne ikke tager stilling til den materielle konkurrencesag og dermed ikke kan danne grundlag for erstatningskrav.

Afgørelse: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev frifundet. Scandferries ApS blev pålagt at betale sagsomkostninger på 60.000 kr. til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden 14 dage, forrentet efter Renteloven § 8 a.