Forbud mod internetudbydere for at formidle adgang til varemærke- og ophavsretskrænkende hjemmesider

Sagen omhandlede Skechers U.S.A., Inc. II's (herefter Skechers) anmodning om forbud og påbud mod fire tele- og internetudbydere: Telia Danmark, Hi3G Denmark ApS, Nuuday A/S og Telenor A/S. Skechers ønskede, at udbyderne skulle blokere for adgangen til specifikke domæner, der angiveligt krænker Skechers' varemærke- og ophavsrettigheder, samt for fremtidige, lignende krænkelser.

Sagens baggrund

Skechers, en international virksomhed inden for sko og sportstøj, er indehaver af flere registrerede varemærker i Danmark og EU, herunder ordmærkerne "SKECHERS" i forskellige klasser og figurmærker. Virksomheden overvåger internettet for at stoppe krænkelser af sine immaterielle rettigheder. I den forbindelse blev Skechers opmærksom på fire hjemmesider:

• skechersskotilbudk.com
• skecherstilbuddanmark.com
• skechersbutikdanmark.com
• neyskecherssko.com

Disse hjemmesider markedsfører og udbyder fodtøj under mærket SKECHERS og anvender fotografier af Skechers' produkter. Skechers har forgæves forsøgt at få lukket hjemmesiderne via domænenavnsregistratorer og webhosts.

De sagsøgte er tele- og internetudbydere, der formidler internetadgang til deres kunder, herunder til de nævnte hjemmesider. De sagsøgte har afvist at blokere for adgangen uden en domstolsafgørelse, da de mener, at de ikke har mulighed for at foretage en materiel prøvelse af krænkelserne.

Skechers' påstande

Skechers nedlagde flere påstande:

• Påstande 1-4, 6-9, 11-14, 16-19: Forbud mod, at Telia, Hi3G, Nuuday og Telenor som internetudbydere formidler adgang til de fire specifikke domæner.
• Påstande 5, 10, 15, 20: Påbud om, at udbyderne foretager de nødvendige skridt til at forhindre adgangen til de nævnte domæner samt andre domæner, der giver adgang til samme internettjenester, under forudsætning af Skechers' juridiske og økonomiske indeståelse.
• Påstand 21 (principalt og subsidiært): Forbud mod, at udbyderne formidler adgang til domæner, der er affattet på dansk og/eller tilbyder levering af varer til Danmark, og som bruger, gengiver eller på anden måde henviser til Skechers' varemærker uden samtykke og på retsstridig vis. Denne påstand var fremadrettet og uden tidsbegrænsning.

De sagsøgtes anbringender

De sagsøgte påstod frifindelse for påstand 1-20 og afvisning, subsidiært frifindelse, mere subsidiært forbud mod sikkerhedsstillelse på 5 mio. kr. for påstand 21. Deres hovedargumenter var:

• De er "rene formidlere" i henhold til e-handelsloven og E-handelsdirektivet og har derfor ikke et selvstændigt ansvar for indholdet på hjemmesiderne uden en retslig eller administrativ afgørelse.
• Påstand 21 er for bred og uklar, da den omfatter fremtidige, uidentificerede krænkelser og ville pålægge dem en uforholdsmæssig byrde med at vurdere indhold.
• En sådan generel blokeringspligt ville stride mod principperne om netneutralitet og informationsfrihed.
• Skechers' dokumentation for "åbenbar krænkelse" var utilstrækkelig til, at de kunne handle uden domstolsprøvelse.
• Hvis der meddeles forbud, bør Skechers stille sikkerhed for eventuelle tab, de sagsøgte måtte lide ved uberettiget blokering af lovligt indhold.

Sø- og Handelsretten afsagde kendelse den 2. juni 2022.

Afgørelse vedrørende specifikke domæner (påstande 1-4, 6-9, 11-14, 16-19)

Retten fandt, at Skechers havde godtgjort sine varemærke- og ophavsrettigheder, og at de sagsøgte teleselskaber ved at formidle adgang til de fire specifikke hjemmesider medvirkede til krænkelser af disse rettigheder. Retten henviste til Varemærkeloven § 4 samt Ophavsretsloven § 1, § 2 og § 70.

Det blev vurderet, at Skechers' mulighed for at opnå sin ret ville forspildes, hvis sagen skulle afvente en almindelig retssag, og at forbud var nødvendigt og proportionalt. Betingelserne i Retsplejeloven § 413 og § 414 blev anset for opfyldt.

Retten fandt, at Skechers på tilstrækkelig vis havde godtgjort sin ret, og der blev derfor ikke stillet krav om sikkerhedsstillelse i medfør af Retsplejeloven § 415.

På denne baggrund tog retten Skechers' påstande 1-4, 6-9, 11-14 og 16-19 til følge.

Afgørelse vedrørende andre/fremtidige domæner (påstande 5, 10, 15, 20)

Retten vurderede, at disse påstande var tilstrækkelig klare og præcise og supplerede forbudspåstandene ved at pålægge teleselskaberne at foretage de nødvendige tekniske skridt til at hindre adgang til indhold, der er identisk med indholdet på de fire specifikke domæner, men på andre internetadresser. Betingelserne i Retsplejeloven § 413 og § 414 blev anset for opfyldt. Retten henviste til Østre Landsrets kendelse af 30. juni 2021 (U.2021.4403OE) vedrørende "mirror-sites" og retningslinjer for sikkerhedsstillelse i den forbindelse.

Retten tog derfor Skechers' påstande 5, 10, 15 og 20 til følge.

Afgørelse vedrørende generel blokering (påstand 21)

Retten frifandt Telia, Hi3G, Nuuday og Telenor for Skechers' principale og subsidiære påstand 21. Begrundelsen var, at påstanden ikke angår en bestemt hjemmeside eller tredjepart og dermed mangler den fornødne klarhed og præcision. Et sådant forbud ville omfatte hjemmesider, som Skechers i fremtiden måtte give teleudbyderne meddelelse om, og er ikke egnet til at blive behandlet i en sporadisk proces, som reglerne om foreløbige retsmidler medfører. Forbudsinstituttets formål er at give hurtig hjælp mod aktuelle eller truende retskrænkelser, ikke fremtidige og ikke-aktuelle forhold.

Sagsomkostninger

Idet hver part delvist havde tabt og delvist vundet sagen, skulle ingen af parterne betale sagsomkostninger til modparten. Retten henviste til Retsplejeloven § 421 og § 312 samt artikel 14 i Retshåndhævelsesdirektivet. Retten bemærkede, at teleselskabernes medvirken til krænkelser via den digitale infrastruktur er en risiko, der må indregnes som en driftsomkostning.

Sagen er kæret den 27. juni 2022 til Østre Landsret.Sagen sluttet ved Østre Landsret den 9. november 2022.