Midlertidigt forbud nægtet: Fazer vs. Spangsberg – Krænkelse af varemærke og markedsføringsret vedrørende Dumle og MUMS! slikprodukter

Sagen drejer sig om, hvorvidt der kan nedlægges et midlertidigt forbud mod Spangsberg Chokolade A/S' produktion, import, markedsføring og salg af karamel- og chokoladeprodukter under mærket MUMS!, som Fazer Denmark ApS og Oy Karl Fazer Ab (samlet Fazer) anser for at krænke deres rettigheder til Dumle-produkter.

Parternes påstande

Sagens baggrund

Fazer producerer og sælger slik- og chokoladeprodukter under varemærket Dumle, som blev EU-varemærkeregistreret i 1998. Spangsberg producerer og sælger lignende produkter under mærket Nørregade, herunder MUMS!.

Fazer ophørte midlertidigt med produktionen af Dumle-slikkepinden i marts 2021 på grund af maskinproblemer, men meddelte, at de arbejdede på en relancering. Slikkepindsmaskinen, der tidligere var ejet af Cloetta (som Fazer fusionerede med og spaltede fra), blev solgt til Baltyk i 2021. Baltyk kontaktede Spangsberg i november 2020 om interesse i en slikkepind som Dumle-slikkepinden. Fazer genoptog produktionen af Dumle-slikkepinden og udbød den til salg i Danmark igen i januar 2022.

Markedsundersøgelser

• Fazers Epinion-undersøgelser: Konkluderede, at Dumle har en stærk markedsposition i Danmark med høj kendskabsgrad. Undersøgelser viste, at forbrugere i høj grad forbandt MUMS!-produkter med Dumle eller Fazer, og at de forvekslede produkterne.
• Spangsbergs Quantic-undersøgelse: Konkluderede, at MUMS! og Dumle adskiller sig væsentligt fra hinanden, og at der ikke var identifikationsoverlap eller forveksling.

Parternes synspunkter

Fazer anbragte, at Dumle-produkterne er velkendte, ikoniske og har en betydelig markedsposition. Dumle-slikkepindens form er særpræget og nyder beskyttelse mod produktefterligninger, jf. Markedsføringsloven § 3, stk. 1. Formen er tillige et varemærke stiftet ved ibrugtagning, jf. Varemærkeloven § 3, stk. 1, nr. 3. Fazer gjorde gældende, at MUMS!-produkterne udgør ulovlige produktefterligninger, ulovlig snyltning og kendetegnkrænkelse af Dumle-produkterne, jf. Markedsføringsloven § 3 og § 22. Slikkepindens form krænker tillige Fazers varemærkeret, jf. Varemærkeloven § 4, stk. 2, nr. 1 og 2. Fazer mente, at helhedsindtrykket af MUMS! er identisk eller næsten identisk med Dumle, og at Spangsberg bevidst har tilstræbt lighed for at snylte på Fazers goodwill. Det blev anset for en skærpende omstændighed, at Spangsberg lancerede MUMS! under Fazers midlertidige ophør med Dumle-slikkepinden.

Spangsberg anbragte, at Fazer ikke har rettigheder til Dumle-slikkepindens form eller emballageudformning, da maskinlinjen er solgt uden konkurrencebegrænsninger, og formen er en teknisk funktion. Spangsberg hævdede, at Dumle-slikkepinden var udgået fra markedet, og beskyttelsen bortfaldt. De gjorde gældende, at emballageelementer er almindelige branchestandarder og ikke særprægede, og at der ingen visuel, fonetisk eller begrebsmæssig lighed er mellem "Dumle" og "MUMS!", og dermed ingen risiko for forveksling.

Sø- og Handelsretten fandt det ikke sandsynliggjort, at Fazer har stiftet varemærke- eller kendetegnsret til selve formen på Dumle-slikkepinden, jf. Varemærkeloven § 3, stk. 1, nr. 3 og Markedsføringsloven § 22.

Rettens vurdering af Dumle-slikkepindens form

Retten lagde til grund, at maskinen, der producerer Dumle-slikkepinden, blev solgt af Cloetta til Baltyk uden begrænsninger på anvendelsen eller med hensyn til, hvem Baltyk måtte producere for og sælge til. Slikkepindens form og udseende, med en ru chokoladeoverflade, er en konsekvens af maskinens teknik og kan ikke ændres uden ombygning af maskinen. Da Dumle-slikkepindens form er en konsekvens af produktion på en maskine, som Fazer ikke har rettigheder til, og hvorfra der frit kan sælges produkter til andre, finder retten ikke, at Dumle-slikkepinden uden emballage nyder beskyttelse mod produktefterligninger, jf. Markedsføringsloven § 3. Det blev således ikke sandsynliggjort, at Spangsberg krænker Fazers rettigheder ved produktion, salg og markedsføring af MUMS!-slikkepinden uden emballage.

Rettens vurdering af emballagerne

Retten fandt, at de væsentlige designelementer, som går igen i MUMS!-emballagerne, udgøres af elementer, der er en del af markedets fællessprog, og som Fazer ikke kan hævde eneret til. Uanset at der er visse ligheder mellem emballagerne, fandt retten efter en samlet vurdering, at helhedsindtrykket af MUMS!-produkterne er tilstrækkeligt differentieret ved særligt brugen af skrå orange striber på både den oprindelige og den ændrede emballage, ligesom placering af det mørkeblå bånd i den øvre del af emballagerne, adskiller sig fra Dumles design. Mærket MUMS! er endvidere centralt placeret, hvilket er med til at differentiere MUMS!-produkterne yderligere. Disse karakteristiske træk fremgår endvidere af Nørregades designmanual, og genfindes på en række andre produkter solgt under brandet Nørregade. Markedsundersøgelsen udarbejdet af Quantic den 11. februar 2022 understøtter endvidere, at både Dumle-produkterne og MUMS!-produkterne med den ændrede emballage har en meget høj identifikationsgrad, og at der ikke er risiko for forveksling af produkterne. Retten bemærkede endvidere i forhold til MUMS!-slikkepinden, at denne blev lanceret på det danske marked, efter Fazer havde meddelt markedet, at salget af Dumle-slikkepinden ville ophøre. Retten fandt det således efter en samlet vurdering ikke sandsynliggjort, at den oprindelige eller den ændrede emballage på MUMS!-produkterne krænker Fazers rettigheder til emballagen på Dumle-produkterne, eller at Spangsberg i øvrigt har handlet i strid med god markedsføringskik ved lancering og fortsat salg af MUMS!-produkterne, jf. Markedsføringsloven § 3 og § 22.

Afgørelse

Anmodningen om midlertidige forbud og påbud fremsat af Fazer Denmark ApS og Oy Karl Fazer Ab nægtes fremme, da betingelserne i Retsplejeloven § 413 for at meddele forbud og påbud ikke er opfyldt. Fazer Denmark ApS og Oy Karl Fazer Ab skal til Spangsberg Chokolade A/S betale sagsomkostninger med 266.000 kr. inden 14 dage.

Sagen kæret den 19. april 2022. Sagen sluttet ved Østre Landsret den 8. september 2022.