Betingelser for forskerskatteordning og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser

Denne sag omhandler fortolkningen af betingelserne for at blive beskattet efter forskerskatteordningen, specifikt kravet om ikke at have været skattepligtig i Danmark inden for de seneste 10 år, jf. Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. Sagen berører også spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

A flyttede fra Danmark til England i 2005 og tilbage til Danmark i 2016. Ved tilbageflytningen søgte han om at blive beskattet efter forskerskatteordningen, men SKAT afslog, da A ifølge deres registre havde været skattepligtig i Danmark inden for de seneste 10 år.

Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1

• Bestemmelsen fastsætter, at en person ikke må have været skattepligtig i Danmark efter bl.a. Kildeskattelovens § 1 inden for de seneste 10 år før ansættelsen for at kunne benytte forskerskatteordningen.
• Højesteret fandt, at A ikke havde underrettet skattemyndighederne om sin flytning til England og dermed ikke havde givet dem mulighed for at vurdere, om hans skattepligt var ophørt.
• De udsendte årsopgørelser for 2006-2010 viste, at A var registreret som fuldt skattepligtig i Danmark.
• Højesteret konkluderede, at disse årsopgørelser er gyldige forvaltningsafgørelser, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om A opfylder betingelserne i Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

• Denne bestemmelse giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
• Højesteret fremhævede, at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde.
• Da A ikke havde informeret skattemyndighederne om sin flytning, kunne hans situation ikke tilskrives en fejl fra skattemyndighedernes side.
• Derfor fandtes der ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2006-2010.

Bekendtgørelse nr. 512 af 10. juni 2004

• Højesteret bemærkede, at Bekendtgørelsens § 11, stk. 3 ikke pålægger skattemyndighederne en pligt til af egen drift at foretage en afsluttende skatteansættelse, når skatteyderen ikke har givet de nødvendige oplysninger.

Sagsomkostninger

• Under hensyn til sagens karakter skulle ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til den anden part.
• A skulle tilbagebetale de sagsomkostninger, som Skatteministeriet var blevet pålagt at betale ved landsrettens dom.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom vedrørende forskerskatteordningen og frifandt Skatteministeriet for påstanden om ekstraordinær genoptagelse. Retten lagde vægt på, at de tidligere årsopgørelser var gyldige, og at A ikke havde opfyldt sin oplysningspligt over for skattemyndighederne. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger, men A skulle tilbagebetale de sagsomkostninger, som Skatteministeriet var blevet pålagt at betale ved landsrettens dom.