Fortolkning af Kildeskattelovens § 48 E: Betydningen af årsopgørelser for vurdering af skattepligt ved forskerskatteordning

Denne sag omhandler fortolkningen af Kildeskattelovens § 48 E vedrørende forskerskatteordningen og betingelserne for at blive omfattet af denne. Højesteret skulle vurdere, om A opfyldte kravet om ikke at have været skattepligtig i Danmark inden for de seneste 10 år før sin ansættelse i Danmark.

Baggrund for sagen

• A flyttede fra Danmark til Tyskland i 2007 og blev registreret som udrejst i folkeregisteret.
• Han modtog årsopgørelser fra SKAT for årene 2007-2010, hvor han var registreret som fuldt skattepligtig i Danmark.
• I 2017 flyttede A tilbage til Danmark og blev ansat hos X A/S, som ansøgte om, at han blev beskattet efter forskerskatteordningen.
• Skattestyrelsen afviste ansøgningen, da de mente, at A havde været skattepligtig i Danmark inden for de seneste 10 år, jf. Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Parternes argumenter

• A argumenterede for, at han ikke havde været skattepligtig i Danmark i de relevante år, da han boede og arbejdede i Tyskland.
• Skatteministeriet anførte, at A var registreret som fuldt skattepligtig i Danmark i årene 2007-2010, og at årsopgørelserne var gyldige forvaltningsafgørelser.

Højesterets begrundelse

• Højesteret lagde vægt på, at A ikke havde underrettet skattemyndighederne om sin flytning til Tyskland eller om, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark.
• Han havde heller ikke fremlagt oplysninger, der gjorde det muligt for skattemyndighederne at foretage en afsluttende skatteansættelse.
• Derfor var A fortsat registreret som fuldt skattepligtig i SKATs systemer i årene 2007-2010.
• Højesteret fastslog, at de udsendte årsopgørelser var gyldige forvaltningsafgørelser, der skulle lægges til grund ved vurderingen af, om A havde været skattepligtig i Danmark, jf. Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Højesterets afgørelse

• Højesteret stadfæstede landsrettens dom og fastslog, at A ikke opfyldte betingelsen i Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 for at blive beskattet efter forskerskatteordningen.
• Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.
• Skatteministeriet skulle tilbagebetale 70.000 kr. til A med procesrente.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og fastslog, at A ikke opfyldte 10-års betingelsen i Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 for at blive beskattet efter forskerskatteordningen. Begrundelsen var, at A i årene 2007-2010 var registreret som fuldt skattepligtig i Danmark, og at de udsendte årsopgørelser var gyldige forvaltningsafgørelser, der skulle lægges til grund. Højesteret lagde vægt på, at A ikke havde underrettet skattemyndighederne om sin flytning til Tyskland eller fremlagt oplysninger, der gjorde det muligt at foretage en afsluttende skatteansættelse. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger, og Skatteministeriet skulle tilbagebetale 70.000 kr. til A.