Højesteretsdom om samvær efter stedbarnsadoption – Betydningen af barnets bedste og barnets perspektiv

Denne sag omhandler spørgsmålet om samvær mellem en biologisk far (A) og hans barn (C), efter at barnet med farens samtykke er blevet stedbarnsadopteret. Sagen blev behandlet af Højesteret, primært for at afgøre, om sagen skulle hjemvises til fornyet behandling i familieretten.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte samvær mellem A og C, der er født i 2011, efter at A havde samvær med C i ca. 10 år frem til august 2021, hvor samværet blev afbrudt af B, barnets mor.

Baggrund for sagen

• A og B er de biologiske forældre til C.
• C blev stedbarnsadopteret af Bs daværende ægtefælle i 2011 med As samtykke.
• Ægteskabet mellem B og stedfaren blev opløst i 2012.
• B har haft eneforældremyndigheden over C siden 2022.

Forældreansvarslovens § 20 a

• Højesteret bemærkede, at Forældreansvarslovens § 20 a også gælder ved frivillige bortadoptioner, herunder stedbarnsadoptioner.
• Ved anvendelsen af Forældreansvarslovens § 20 a skal det indgå, at der er tale om samvær i forbindelse med frivillig adoption, og ikke bortadoption uden samtykke.
• Afgørelsen om samvær skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. Forældreansvarslovens § 1 og § 4.
• Barnets perspektiv og synspunkter skal inddrages, jf. Forældreansvarslovens § 34 og § 5.

Børnesamtalen og Cs ønsker

• Det fremgår af Familieretshusets notat fra maj 2022, at C har udtrykt ønske om at se sin far igen, hvis han undlader at tale negativt om hendes mødre.
• Den børnesagkyndige vurderede, at C kunne have behov for en rolig og gradvis genoptagelse af samværet.

Højesterets vurdering

• Højesteret fandt, at det ikke kunne afvises, at betingelserne for et begrænset samvær eller anden kontakt var opfyldt.
• En afgørende forudsætning er dog, at A kan undlade at inddrage C i eventuelle konflikter mellem ham og Cs mødre.

Konklusion

• På baggrund af disse betragtninger hjemviste Højesteret sagen til fornyet behandling i familieretten.

Højesteret ophævede familierettens og landsrettens domme og hjemviste sagen til ny behandling i familieretten. Højesteret lagde vægt på, at der efter Forældreansvarsloven kan fastsættes samvær mellem et barn og dets biologiske forældre, selvom barnet er adopteret. Afgørelsen skal træffes ud fra barnets bedste, og barnets egne synspunkter skal tillægges vægt, jf. Forældreansvarslovens § 1, § 4, § 5 og § 34. Det er en forudsætning for samvær, at den biologiske forælder kan undlade at inddrage barnet i konflikter med barnets andre omsorgspersoner. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger.