Sag om kompensation for mistet provision under ferieafholdelse

Sagen omhandler en tidligere key account manager, A, der var ansat hos V ApS fra august 2010 til september 2017. A's løn bestod af en fast grundløn og en provisionsdel. Det er ubestridt, at provisionen udgjorde en ikke ubetydelig del af A's samlede indtjening, varierende mellem 29% og 39% i årene 2013-2016. Under ferie modtog A alene sin grundløn og ingen provision eller feriegodtgørelse af provisionen.

Parternes påstande

Business Danmark, som mandatar for A, har principalt påstået, at V ApS skal betale 85.851 kr. med procesrente som kompensation for mistet provision under ferieafholdelse. Subsidiært er der påstået et mindre beløb efter rettens skøn. DI, som mandatar for V ApS, har principalt påstået frifindelse og subsidiært betaling af et mindre beløb.

Den beløbsmæssige opgørelse af påstanden er ikke bestridt:

A's argumenter

A har anført, at han mistede provision under ferieafholdelse, da han ikke kunne indgå aftaler eller udføre provisionsudløsende handlinger, som krævede hans tilstedeværelse og tilgængelighed for kunderne. Han mistede momentum og føling med kunderne, hvilket påvirkede hans indtjening både under og efter ferien. Det gøres gældende, at provisionsdelen reduceres som følge af ferieafholdelse, og at han derfor har krav på kompensation i henhold til Ferieloven § 23, stk. 2, 3. punktum.

Det bestrides, at A modtog provision af indirekte salg i et omfang, der kunne kompensere for tabet. Endvidere bestrides det, at arbejdet var sæsonafhængigt, og at A kunne tilrettelægge sin ferie i en lavsæson for at undgå tab.

V ApS' argumenter

V ApS har anført, at der ikke var kausalitet mellem A's ferieafholdelse og et eventuelt tab af provision. Det skyldes, at salget var organiseret således, at kunderne ofte var faste kunder, der købte uafhængigt af sælgerens tilstedeværelse, eller at andre medarbejdere kunne håndtere ordrer under A's ferie. Virksomheden har desuden hævdet, at der er sæsonudsving i branchen, hvor salget naturligt falder i sommerperioden, uafhængigt af sælgerens ferie. Det bestrides, at A mistede provisionsgivende salg eller effekten af løbende opfølgning på grund af ferieafholdelse.

Sø- og Handelsretten frifandt V ApS for den nedlagte påstand.

Retten lagde til grund, at parternes aftalegrundlag ikke indeholdt bestemmelser om feriegodtgørelse af provision, og at provisionen udgjorde en ikke ubetydelig del af A's løn. Det principielle spørgsmål var, om betingelsen i Ferieloven § 23, stk. 2, 3. punktum om, at "provision, der mistes som følge af ferieafholdelsen" er opfyldt.

Retten bemærkede, at A som sælger havde et fast enedistrikt med egne kunder og også modtog provision fra salg til sine kunder, der eventuelt blev aftalt af kolleger under hans ferie, samt til dels fra indirekte salg via teknikere. De produkter, A solgte, var teknisk sikringsudstyr af en vis kompleksitet, der krævede teknisk indsigt. Kunderne vendte ofte tilbage for at købe ekstra udstyr og var ofte villige til at vente på A's tilbagekomst fra ferie.

Retten fandt, at A's mulighed for at opnå provision ikke var betinget af hans fysiske tilstedeværelse på arbejdspladsen, og at hans feriefravær kun i meget begrænset omfang må antages at have påvirket hans optjening af provision. Det blev derfor ikke godtgjort, at A havde mistet provision som følge af ferieafholdelse på en sådan måde, at betingelsen for ret til kompensation i henhold til Ferieloven § 23, stk. 2, 3. punktum var opfyldt.

Business Danmark som mandatar for A blev pålagt at betale sagsomkostninger til DI som mandatar for V ApS med 25.000 kr. inkl. moms, forrentes efter rentelovens § 8 a.

Anket til Østre Landsret/12. juni 2019. Sagen er sluttet ved Østre Landsret den 23. februar 2021