Midlertidigt forbud nægtet grundet forbudsretlig passivitet – Patent- og brugsmodelret

Sagen omhandlede en begæring om midlertidigt forbud og påbud anlagt af MKS Instruments, Inc. (sagsøger) mod Sens4 A/S (modparten) vedrørende påstået krænkelse af et patent (DK/EP 3781918 T3) og en brugsmodel (DK 2024 00047 U3) relateret til trykmålere.

Sagens parter og rettigheder

MKS Instruments er en global leverandør af instrumenter og systemer inden for trykmåling og -kontrol. Selskabet er indehaver af det omtvistede patent og den omtvistede brugsmodel, som angår en måler til termisk ledeevne.

Sens4 A/S blev stiftet i 2018 af en tidligere direktør fra MKS Instruments Danmark. Sens4 fremstiller udstyr til trykmåling, herunder de omtvistede produkter VPM-4, VPM-5, VPM-7, VPM-15, VPM-17, PPG550 og PPG570. Parterne var enige om, at alle disse produkter indeholder den tekniske løsning, som tvisten drejer sig om.

Påstande

MKS Instruments nedlagde påstand om, at Sens4 A/S skulle forbydes at fremstille, udbyde, markedsføre, bringe i omsætning eller anvende de omtvistede produkter, så længe patentet og brugsmodellen er i kraft. Desuden blev der nedlagt påstand om, at Sens4 A/S skulle påbydes at tilbagekalde de solgte produkter.

Sens4 A/S påstod frifindelse og afvisning af MKS Instruments' påstande. Subsidiært påstod Sens4 A/S, at et eventuelt forbud skulle betinges af en sikkerhedsstillelse på 100.000.000 kr.

Centrale tvistepunkter

Sagen drejede sig primært om:

• Forbudsretlig passivitet: Sens4 A/S gjorde gældende, at MKS Instruments havde udvist passivitet, da de havde kendskab til Sens4 A/S' produkter siden 2019 og patentet blev udstedt i april 2022, men forbudsbegæringen først blev indgivet i april 2024.
• Krænkelse: MKS Instruments påstod direkte og/eller ækvivalent krænkelse af patentets krav 1-3 og 11-12 samt brugsmodellens krav 1-2. Sens4 A/S bestred dette og anførte, at deres produkter ikke opfyldte de tekniske træk i rettighederne, herunder at patentet forudsatte en konstant temperatur-drift og kun én gennemføring, hvilket Sens4 A/S' produkter ikke havde.
• Gyldighed: Sens4 A/S anførte, at patentet og brugsmodellen var ugyldige på grund af manglende basis, nyhed og opfindelseshøjde/frembringelseshøjde i forhold til kendt teknik.
• Proportionalitet: Sens4 A/S gjorde gældende, at et midlertidigt forbud ville være uproportionalt, da det ville true virksomhedens eksistens og påvirke kritiske industrier.

Sø- og Handelsretten frifandt Sens4 A/S for MKS Instruments, Inc.'s påstande.

Retten fandt, at MKS Instruments' påstande var tilstrækkeligt klare og præcise til at kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Sens4 A/S' afvisningspåstand blev derfor ikke taget til følge.

Det afgørende for rettens afgørelse var spørgsmålet om forbudsretlig passivitet. Retten lagde til grund, at MKS Instruments efter analyse og undersøgelse af Sens4 A/S' VPM-5 SMARTPIRANI™ produkter var bekendt med, at produktet indeholdt den omtvistede tekniske løsning, som ifølge MKS Instruments krænkede deres patentansøgning fra februar 2019, der førte til udstedelsen af stridspatentet den 6. april 2022.

Retten fastslog, at MKS Instruments allerede fra udstedelsen af stridspatentet den 6. april 2022 kunne have indgivet forbudsbegæring mod Sens4 A/S. Den forløbne tid fra den 6. april 2022 og frem til indgivelsen af forbudsbegæringen den 9. april 2024 blev anset for væsentligt længere, end hvad der med rimelighed var nødvendigt for at indgive forbudsbegæringen. Denne antagelse blev ikke ændret af, at MKS Instruments senere fik udstedt stridsbrugsmodellen, eller af tidspunkterne for lancering af de enkelte stridsprodukter, da det var den samme omtvistede tekniske løsning i dem alle.

Som følge heraf fandt retten, at betingelsen for forbud i Retsplejeloven § 413, nr. 3 ikke var opfyldt. Sens4 A/S blev derfor frifundet for alle MKS Instruments' påstande.

Sagsomkostninger: MKS Instruments, Inc. blev pålagt at betale 2.212.211,20 kr. i sagsomkostninger til Sens4 A/S inden 14 dage, forrentet efter rentelovens § 8a.

Afgørelsen om sagsomkostninger i kendelsen er kæret til Østre Landsret den 18. december 2024. Sagen er sluttet ved Østre Landsret den 31. marts 2025.