Afgørelse om fristoverskridelse for erstatningskrav ved uberettiget varetægtsfængsling

Denne sag omhandler, om det er undskyldeligt at overskride fristen i retsplejelovens § 10 18 e for at rejse erstatningskrav for uberettiget varetægtsfængsling efter § 10 18 a. Sagen blev behandlet ved Retten i Viborg, Vestre Landsret og endelig ved Højesteret. Centralt stod spørgsmålet, om der skal ske en identifikation mellem erstatningssøgende og dennes forsvarer i forbindelse med en overskredet frist, dvs. om en advokatfejl skal komme den erstatningssøgende til skade ved vurderingen af, om fristen for at fremsætte erstatningskrav er overskredet. Ved alle retsinstanser gentog parterne deres primære argumenter, hvor erstatningssøgende argumenterede mod identifikation mellem ham og hans forsvarer på grund af uoplyst frist for erstatningskrav, mens anklagemyndigheden argumenterede for identifikation, idet erstatningskravet har civilretlig karakter.

Højesteret afgjorde, at en advokatfejl i forbindelse med fristoverskridelse ikke kan retfærdiggøre fristoverskridelsen, hovedsageligt fordi erstatningskravet har civilretlig karakter, og i den sammenhæng identificeres klienten traditionelt med sin advokat vedrørende fristoverskridelser. Desuden pointerede Højesteret, at der ikke foreligger en vejledningspligt for retten i forhold til fristen for at rejse erstatningskrav efter uberettiget varetægtsfængsling, i hvert fald ikke når den berørte person er repræsenteret af en forsvarer. På baggrund af disse overvejelser stadfæstede Højesteret landsrettens dom.