Højesteret stadfæster ubetinget udvisning af cambodjansk statsborger dømt for gentagen voldtægt

Sagen omhandler spørgsmålet om ubetinget udvisning af en cambodiansk statsborger, T, der er dømt for gentagen voldtægt. Sagen blev behandlet i Retten i Glostrup, Østre Landsret og endeligt i Højesteret.

Baggrund og Forløb

T, en nu 36-årig cambodiansk statsborger, kom til Danmark som 6-årig i 1988 som konventionsflygtning. Han har boet i Danmark lige siden, er opvokset og uddannet her, og har sine forældre, tre søskende og to mindreårige børn (9 og 11 år) i landet. Han har begrænset tilknytning til Cambodia, forstår sproget i en vis udstrækning, men taler primært dansk.

Kriminalitet

T er tidligere dømt for voldtægt to gange:

• 2012: Idømt 1 år og 3 måneders fængsel for voldtægt og betinget udvist.
• 2014: Idømt 3 års fængsel for voldtægt (begået i prøvetiden fra 2012-dommen) og på ny betinget udvist.

Den aktuelle sag omhandler en ny voldtægt og et andet seksuelt forhold end samleje, begået den 2. oktober 2016, mindre end et år efter hans løsladelse fra afsoning af den seneste dom. For dette forhold blev han idømt en fællesstraf af fængsel i 4 år for overtrædelse af Straffeloven § 216, stk. 1, nr. 1 og Straffeloven § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 1.

Parternes Påstande og Argumenter

Anklagemyndigheden påstod ubetinget udvisning af T med indrejseforbud for bestandig. Argumentationen var, at udvisning ikke ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og at udvisning var påkrævet i henhold til Udlændingeloven § 24 b, stk. 3, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 1, 2, 3 og 6. Anklagemyndigheden fremhævede den grove og gentagne kriminalitet, den betydelige risiko for recidiv, og at T's kontakt til sine børn var begrænset.

T påstod stadfæstelse af landsrettens dom, som havde afgjort, at udvisningen skulle være betinget. Han argumenterede for, at en ubetinget udvisning ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og dermed også Udlændingeloven § 24 b, stk. 3, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2. T fremhævede sin stærke tilknytning til Danmark, hvor han har boet siden barndommen, og sin manglende tilknytning til Cambodia. Han anførte desuden, at der ikke var nærliggende risiko for ny personfarlig kriminalitet, og at hans kontakt til børnene ikke var begrænset og sporadisk.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede byrettens dom og afgjorde, at T skulle udvises ubetinget af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Retten fandt, at udvisningen ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv. Dette blev vurderet ud fra en proportionalitetsvurdering, hvor hensynet til at forebygge forbrydelse vejede tungere end T's tilknytning til Danmark.

Højesterets Begrundelse:

• T er dømt for gentagen, grov personfarlig kriminalitet (tre voldtægter), hvoraf de to seneste er begået i prøvetiden efter tidligere betingede udvisninger.
• Der blev fundet en betydelig risiko for, at T fremover ville begå personfarlig kriminalitet.
• Selvom T har stærke personlige og kulturelle bånd til Danmark, hvor han har boet siden han var 6 år, og svage bånd til Cambodia, vurderede retten, at han ikke ville være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Cambodia.
• T's kontakt til sine to mindreårige børn i Danmark blev lagt til grund som begrænset og sporadisk.
• Højesteret henviste til praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder Maslov mod Østrig, og fandt, at de tungtvejende grunde for udvisning oversteg hensynet til T's privat- og familieliv.

Konsekvenser:

• Ubetinget udvisning af Danmark.
• Indrejseforbud for bestandig, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 2, nr. 5.
• Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.