Frifindelse for konkurskarantæne – Groft uforsvarlig forretningsførelse?

Denne sag omhandler en begæring om konkurskarantæne mod X, den tidligere direktør og ejer af S ApS, som blev taget under konkursbehandling den 2. maj 2014. Kurator påstod, at X havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, hvilket berettigede en konkurskarantæne på tre år. Den relevante periode for vurderingen af groft uforsvarlig forretningsførelse var fra den 2. maj 2013 til selskabets overdragelse den 1. juli 2013, jf. Konkursloven § 157, stk. 1.

Kurators påstande

Kurator anførte en række forhold, der skulle udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse:

• Misbrug af aktiver: Aktiver, herunder en VW Transporter, blev angiveligt anvendt til fordel for Selskab2 ApS (og indirekte X) uden vederlag til S ApS.
• Ulovlige anpartshaverlån: Midler på selskabets bankkonti blev anvendt til fordel for X, hvilket skabte et tilgodehavende hos X i strid med Selskabsloven § 210.
• Mangelfuld og misvisende bogføring: Bogføringen for X's direktørperiode var utilgængelig, ufuldstændig og misvisende, herunder manglende registrering af udgifter og gæld.
• Urigtige årsrapporter: Årsrapporten pr. 30. juni 2013 var ikke retvisende, hvilket medførte risiko for kreditgivning på urigtigt grundlag. Tidligere årsrapporter (2011 og 2012) og momsangivelser var også urigtige.
• Utilstrækkeligt kapitalberedskab: Selskabet havde siden 2011 været drevet uden tilstrækkelig anpartskapital og uden sikring af det nødvendige kapitalberedskab, i strid med Selskabsloven § 118 og § 119.
• Tilsidesættelse af kreditorhensyn: Midler på selskabets bankkonti efter 1. juli 2013 blev anvendt til uvedkommende formål eller uden ligelig dækning af kreditorer, herunder SKAT og en tidligere udlejer. Selskabet blev overdraget til en ny indehaver trods kendskab til restancer uden sikring af kreditorernes tilgodehavender.
• Genoptagelse på urigtigt grundlag: Selskabets genoptagelse i 2011 efter tvangsopløsning skete på baggrund af urigtige oplysninger.

X's forsvar

X påstod frifindelse og subsidiært en kortere karantæneperiode. Han anførte, at han ikke havde handlet groft uforsvarligt, og at den relevante periode for vurderingen var begrænset til et år før fristdagen. X fastholdt, at VW Transporteren ikke tilhørte selskabet, men ham personligt, og at bogføringsmaterialet var overdraget til den nye ejer, P1, som var ansvarlig for årsrapporten pr. 30. juni 2013. Han bestred at have unddraget SKAT midler bevidst og anførte, at de store restancer for moms og A-skat var opstået efter hans fratræden som direktør. X fremhævede desuden, at en konkurskarantæne ville have katastrofale konsekvenser for hans erhvervsmuligheder som iværksætter.

Sø- og Handelsretten frifandt X for påstanden om konkurskarantæne.

Retten lagde til grund, at den relevante periode for vurderingen af groft uforsvarlig forretningsførelse var fra den 2. maj 2013 til selskabets overdragelse den 1. juli 2013, jf. Konkursloven § 157, stk. 1. Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at X havde ansvar for selskabets ledelse efter denne dato.

Rettens vurdering af de konkrete forhold

• VW Transporter: Retten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte X's forklaring om ejerskabet af VW Transporteren, idet dette også blev understøttet af salgsaftalen mellem X og P1. Det blev heller ikke godtgjort, at køretøjets værdi oversteg de oplyste 40.000 kr., og et eventuelt tab for boet blev ikke anset for et "betydeligt tab" i relation til reglerne om konkurskarantæne.
• Samlet vurdering: Retten fandt samlet set ikke grundlag for at fastslå, at X inden for den relevante periode havde udvist en groft uforsvarlig forretningsførelse. Manglende betaling af et krav på kompensation for opsætning af reklamer og et mindre krav på feriepenge blev ikke i sig selv anset for at statuere groft uforsvarlig forretningsførelse, selvom kravene måtte være opstået i den relevante periode.

På denne baggrund blev X frifundet for påstanden om konkurskarantæne. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Sagen har været kæret til Østre Landsret (B-1424-15, 1373-15 og 1423-15), der ved kendelse af 24. februar 2016 har stadfæstet Sø- og Handelsrettens kendelse.