Sag om konkurskarantæne - groft uforsvarlig forretningsførelse?

Sagen omhandler en kurators påstand om konkurskarantæne i tre år mod X, den tidligere direktør for S ApS, som var et rengøringsselskab. X var direktør fra selskabets stiftelse i maj 2010 indtil den 23. september 2013. Herefter overtog P2 direktørposten.

SKATs afgørelse og selskabets økonomi

SKAT traf den 23. juli 2014 afgørelse om ændring af selskabets moms for perioden 2011-2012. SKAT nægtede fradrag for moms af fakturaer fra underleverandører (Selskab1, Selskab2, Firma1, Selskab3) på i alt 871.345 kr. for 2011 og 755.602 kr. for 2012. Begrundelsen var, at:

• Selskabet ikke kunne dokumentere, hvor det fakturerede arbejde fysisk var udført.
• Der manglede arbejdssedler/timesedler til at dokumentere antal anvendte timer eller udførende personer.
• Fakturaer fra uafhængige underleverandører havde næsten identisk layout.
• Samarbejdsaftalerne var standardformularer udfyldt forkert. SKAT anså fakturaerne for fiktive eller som del af momssvindel.

Selskabet indgav kun momsangivelser for de første to kvartaler af 2013. Erhvervsstyrelsen besluttede den 20. august 2014 tvangsopløsning af selskabet, og den 9. september 2014 blev selskabet taget under konkursbehandling. Konkursboet har anmeldt simple krav på ca. 1,8 mio. kr., hvoraf SKATs krav udgør ca. 1,65 mio. kr.

Kurators påstande om groft uforsvarlig forretningsførelse

Kurator gjorde gældende, at X havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, idet:

• Der ikke var foretaget bogføring efter 1. januar 2013.
• Regnskabsmateriale og bilag ikke var tilgængelige for kurator eller SKAT.
• Der ikke var indgivet momsangivelser siden 1. kvartal 2013.
• Selskabet ejede to biler til en bogført værdi af 268.000 kr. (anskaffelsespris 350.000 kr.), men var aldrig registreret som ejer af disse.
• Den ene bil blev solgt til X for 200.000 kr., hvilket ikke blev afregnet til selskabet.
• X havde skaffet sig en uberettiget vinding på bekostning af selskabet og dets kreditorer.
• Selskabet var påført gældsforpligtelser på 140.344,63 kr. til Telia i perioden et år før fristdagen.

X's forklaring og modargumenter

X forklarede, at S ApS endte som driftsselskab, og at hans ægtefælle havde midlerne til stiftelse og drift. Han kontrollerede underleverandørerne omhyggeligt. Han bestred, at han havde udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, og at SKATs afgørelse var forkert, da den vedrørte en periode, hvor han ikke længere var direktør. Han hævdede, at biltransaktionerne var afregnet behørigt til markedspris.

Sø- og Handelsretten lagde til grund, at den relevante periode for bedømmelse af X's adfærd i relation til konkurskarantæne, jf. Konkursloven § 157, stk. 1, var tiden efter den 20. august 2013 (datoen for Erhvervsstyrelsens beslutning om tvangsopløsning). X var registreret som direktør indtil den 23. september 2013. Retten fandt det ikke bevist, at X havde virket som direktør efter denne dato.

Retten bemærkede, at hovedparten af SKATs anmeldte krav udgjorde momsrestancer fra perioden 2011-2012, som SKAT havde nægtet fradrag for. Momsangivelser for 3. kvartal 2013 var ikke indsendt, men det foreløbigt fastsatte momsbeløb for dette kvartal blev anset for at være af beskeden størrelse. De resterende anmeldte krav var ubestridt stiftet i perioden, hvor P2 var registreret som direktør.

På baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder fandt retten, at X i den relevante periode ikke havde udvist en adfærd, der kunne karakteriseres som groft uforsvarlig forretningsførelse.

Afgørelse

X frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger.