Konkurskarantænesag vedrørende påstået de facto ledelse og misbrug af digital identitet

Sagen omhandlede en anmodning fra kurator i konkursboet efter Virksomhed ApS 1 om pålæggelse af konkurskarantæne i tre år mod Sagsøgte. Virksomhed ApS 1 blev stiftet den 20. december 2012 og taget under konkursbehandling den 3. maj 2016 efter tvangsopløsning grundet manglende årsrapport. Kurator påstod, at Sagsøgte havde udgjort den de facto ledelse i selskabet fra den 15. november 2015 til den 3. februar 2016 (fristdagen) og havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse.

Kurators påstande og kritikpunkter

Kurator fremførte en række kritikpunkter mod Sagsøgte, som skulle begrunde konkurskarantæne:

• Stråmandskonstruktion og misbrug af digital identitet: Kurator hævdede, at Sagsøgte havde misbrugt Vidne 1's NemID til at registrere Vidne 1 som direktør uden dennes viden og samtykke. Ligeledes blev det anført, at Sagsøgte havde misbrugt Vidne 2's NemID (Sagsøgtes søn) til registrering som direktør i Virksomhed ApS 1 og et andet selskab (Virksomhed IVS), angiveligt med henblik på en stråmandskonstruktion.
• Manglende afregninger over for SKAT: Selskabet havde ikke foretaget korrekt indberetning og afregning af moms, A-skat og AM-bidrag, hvilket havde påført SKAT et tab på DKK 194.950,58. Kurator mente, at dette skyldtes Sagsøgtes dispositioner.
• Manglende indlevering af årsrapport og bogføring: Selskabet havde ikke indleveret årsrapport for perioden 1. juni 2014 til 31. maj 2015, og kurator havde kun modtaget delvis bogføring. Dette umuliggjorde afdækning af mellemregningskrav, tilgodehavender og potentielt omstødelige dispositioner.
• Tab for kreditorer: Der var anmeldt krav i konkursboet for DKK 810.283,17, mens der ingen aktiver var konstateret, hvilket medførte et betydeligt tab for kreditorerne.
• Tidligere konkurser: Kurator bemærkede, at Sagsøgte tidligere havde været involveret i ledelsen af 37 andre selskaber, der alle var ophørt efter konkurs, hvilket ifølge kurator indikerede uegnethed til at deltage i erhvervsvirksomhed.

Sagsøgtes forsvar

Sagsøgte nedlagde påstand om frifindelse og anførte følgende:

• Ingen registreret ledelsesrolle: Sagsøgte havde aldrig været registreret som en del af selskabets ledelse.
• Konsulentbistand: Sagsøgtes rolle var begrænset til konsulentbistand, herunder vurdering af aktiver og salg af anparter. Han havde ikke fungeret som direktør.
• NemID-brug: Sagsøgtes egen NemID havde været spærret, og Vidne 2's NemID var blevet brugt med dennes godkendelse. Sagsøgte bestred, at der var tale om en stråmandskonstruktion.
• Vidne 1's rolle: Sagsøgte hævdede, at Vidne 1 (som han havde kendt i mange år) havde accepteret at blive registreret som direktør og skulle have fungeret som sådan. Vidne 1 havde betalt DKK 25.000 for anparter i selskabet, som senere blev returneret.
• SKAT-krav: Størstedelen af SKATs krav var opstået før Sagsøgtes påståede direktørtid, og den resterende gæld var opstået i en kort periode, hvor det var svært at rette op på en stor skattegæld.
• Bogføring: Sagsøgte mente, at det bogføringsmateriale, han havde overgivet til kurator, var tilstrækkeligt til at udarbejde årsregnskab.
• Bevisbyrde: Sagsøgte fremhævede, at bevisbyrden for at pålægge konkurskarantæne påhvilede kurator og ikke var løftet.
• Tidligere sager: Forhold i andre selskaber var uden betydning for den nærværende sag, og kritiske artikler kunne ikke indgå som bevis.

Sø- og Handelsretten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at Sagsøgte havde været i ledelsen af Virksomhed ApS 1 i den relevante periode. Retten lagde alene til grund, at Sagsøgte havde ydet forskellig former for konsulentbistand, herunder i forbindelse med overdragelse af anparterne i selskabet. Retten bemærkede, at Sagsøgte som led heri – således som forklaret af Vidne 2 – med sønnens accept havde registreret Vidne 1, der ifølge sin forklaring ligeledes havde accepteret at blive indsat som direktør i selskabet.

Da Sagsøgtes tilknytning til ledelsen ikke var dokumenteret på anden vis, fandt retten ikke grundlag for at pålægge Sagsøgte konkurskarantæne i henhold til Konkursloven § 157, stk. 1.

Afgørelse:

• Sagsøgte frifindes.
• Statskassen betaler sagens omkostninger, herunder vederlag til kurator og Sagsøgtes beskikkede advokat.