Dom om forvaring efter voldtægt og tidligere domme for seksualforbrydelser

Sagen omhandler en anke fra T, der er dømt for en række alvorlige forbrydelser mod en tidligere samlever, F. Forbrydelserne omfatter vold, to tilfælde af voldtægt, tyveri, hærværk, husfredskrænkelse og trusler. Sagen har været behandlet i Retten i Nykøbing Falster, Østre Landsret og senest Højesteret, hvor spørgsmålet om forvaring var centralt.

Anklager og Forløb

T blev tiltalt for flere forhold begået i foråret 2016 mod F, som han boede sammen med i en periode. Forholdene inkluderede:

• Vold (Straffeloven § 244, jf. Straffeloven § 247, stk. 1): Skub, halsgreb, slag og spark den 16. marts 2016.
• Voldtægt (Straffeloven § 216, stk. 1, nr. 1): To tilfælde den 2. april og 15. april 2016, hvor T tiltvang sig samleje ved vold eller trussel om vold.
• Tyveri, husfredskrænkelse og hærværk (Straffeloven § 276, Straffeloven § 264, stk. 1, nr. 1, Straffeloven § 291, stk. 2): Indbrud, tyveri af en Cromecaster og ødelæggelse af ejendele den 2. maj 2016.
• Trusler (Straffeloven § 266): Gentagne truende SMS'er i maj og juni 2016, herunder "Det bliver din død".
• Yderligere husfredskrænkelse og hærværk (Straffeloven § 264, stk. 1, nr. 1, Straffeloven § 291, stk. 2): Indtrængen og ødelæggelse af havekrukker og overvågningskamera i maj og juni 2016.

F's forklaringer om volden og voldtægterne blev fundet troværdige af retten, støttet af fotos, politiets observationer og vidneudsagn. T's forklaringer blev tilsidesat som utroværdige.

T's Baggrund og Psykiatrisk Vurdering

T har en lang historie med kriminalitet, herunder gentagne domme for vold og tre tidligere domme for voldtægt eller forsøg herpå, ofte mod tidligere samlevere. En retspsykiatrisk erklæring fra 2016 beskriver T som værende præget af udtalte narcissistiske og dyssociale personlighedstræk, ringe affekt- og adfærdskontrol, især over for kvinder, og med stor sandsynlighed seksuelt afvigende. Retslægerådet vurderede, at T frembyder en væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at forvaring er påkrævet for at forebygge denne fare, jf. Straffeloven § 70.

Parternes Anbringender

T's påstand:

T påstod, at han skulle idømmes en tidsbestemt fængselsstraf på ikke over 3 år. Han argumenterede for, at der ikke var grundlag for forvaring, da de aktuelle seksualforbrydelser ikke var af en sådan grovhed, at de alene kunne begrunde forvaring. Han fremhævede, at forholdene var begået i et parforhold, først anmeldt efter 2½ måned, og at samlivet fortsatte. T mente desuden, at hans tidligere seksualforbrydelser, senest fra 2002, ikke burde tillægges særlig betydning, og at han i realiteten burde betragtes som et førstegangstilfælde i denne sammenhæng. Han anførte, at den fare, han frembød, ikke var af en generel karakter, da overgrebene ikke var mod tilfældige, ubekendte personer.

Anklagemyndighedens påstand:

Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af forvaringsdommen. De anførte, at betingelserne for forvaring i Straffeloven § 70, stk. 2 var opfyldt, da T var dømt for to fuldbyrdede voldtægter, og Retslægerådets udtalelse bekræftede en væsentlig og generel fare for gentagelse. Anklagemyndigheden fremhævede, at T tidligere var dømt tre gange for voldtægt eller forsøg herpå, og at de mellemliggende domme for trusler og grov vold også skulle tillægges vægt. De argumenterede for, at en tidsbestemt fængselsstraf ikke ville være tilstrækkelig til at forebygge risikoen, og at forvaring var nødvendig. Det blev også anført, at offerets relation til T eller det fortsatte samliv ikke havde afgørende betydning for farevurderingen.

Højesterets afgørelse

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom, som idømte T forvaring i medfør af Straffeloven § 70, stk. 2. Dette skete efter en samlet vurdering af de begåede seksualforbrydelser, oplysninger om T's person og hans omfattende tidligere kriminalitet.

Retten fandt, at betingelserne for forvaring var opfyldt, da T var fundet skyldig i to tilfælde af voldtægt, hvilket opfylder kravet i Straffeloven § 70, stk. 2, nr. 1. Desuden blev det vurderet, at T frembyder en væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at forvaring er påkrævet for at forebygge denne fare, jf. Straffeloven § 70, stk. 2, nr. 2 og 3.

Begrundelse for forvaring:

• T har en langvarig straffeattest over ca. 30 år med gentagne domme for vold og trusler.
• Han er tidligere dømt tre gange for voldtægt eller forsøg herpå, herunder mod tidligere samlevere.
• En retspsykiatrisk erklæring beskriver T som præget af ringe affekt- og adfærdskontrol, især over for kvinder, og med stor sandsynlighed seksuelt afvigende med et behov for at dominere og afreagere gennem voldtægt. Erklæringen peger på en høj risiko for gentagelse af ligeartet kriminalitet.
• Retslægerådet har udtalt, at T frembyder en væsentlig fare, og at forvaring er nødvendig.

Landsretten havde tidligere stadfæstet Byrettens dom om forvaring og tilkendte F en tortgodtgørelse og erstatning på 80.598 kr. med tillæg af procesrente fra den 8. juni 2017. Højesteret stadfæstede også denne del af dommen. T skal betale sagens omkostninger for Højesteret.