Sag om midlertidigt forbud mod brug af varemærkerne DESIGNA og DESIGNA KØKKEN

Sagen omhandlede en anmodning fra Designa A/S (rekvirent) om et midlertidigt forbud mod Anpartsselskabet af 17. marts 2000 (rekvisitus) for fortsat brug af Designas varemærker og selskabsnavne efter ophævelse af en samarbejdsaftale.

Baggrund for Sagen

Designa A/S er en dansk virksomhed, der designer møbler, herunder køkkener. De er indehavere af de registrerede varemærker "DESIGNA KØKKEN" (VR 2007 01419) og "DESIGNA" (VR 2007 01522), registreret i klasserne 11, 19, 20 og 37.

Anpartsselskabet af 17. marts 2000, med binavne som "Designa Køkken Amager", indgik i 2005 en samarbejdsaftale med Designa Møbler A/S (Designa). Aftalen forpligtede Anpartsselskabet af 17. marts 2000 til aktivt at markedsføre og sælge Designas produkter inden for et specifikt handelsdistrikt. Aftalen indeholdt bestemmelser om betalingsbetingelser og opsigelse ved grov misligholdelse, herunder manglende betaling eller insolvens.

Tvistens Kerne

Designa hævdede, at Anpartsselskabet af 17. marts 2000 skyldte dem et betydeligt beløb (ca. 566.044,05 kr. pr. 31. maj 2013) og anså dette for grov misligholdelse af samarbejdsaftalen. Anpartsselskabet af 17. marts 2000 bestred gælden og hævdede, at beløbet var "indefrosset" som led i en tidligere aftale om tilbagekøb af udstillingsprodukter.

Den 7. marts 2014 ophævede Designa samarbejdsaftalen med henvisning til Anpartsselskabet af 17. marts 2000's manglende betaling og krævede, at de øjeblikkeligt ophørte med at anvende Designas varemærker.

Påstande og Argumenter

Designa A/S' påstande:

• Forbud mod erhvervsmæssig brug af varemærkerne DESIGNA og DESIGNA KØKKEN eller forvekslelige mærker.
• Forbud mod erhvervsmæssig brug af figurmærkerne DESIGNA og DESIGNA KØKKEN eller forvekslelige mærker.
• Forbud mod erhvervsmæssig brug af selskabsnavnene DESIGNA og DESIGNA KØKKEN.
• Påbud om at fjerne varemærkerne fra markedsføringsmateriale.

Designa A/S' argumenter:

• De har eneret til varemærkerne og har kontinuerligt brugt dem.
• Ophævelsen af aftalen var berettiget på grund af Anpartsselskabet af 17. marts 2000's manglende betaling.
• Anpartsselskabet af 17. marts 2000's fortsatte brug af varemærkerne skader Designas renommé, da butikken viser forældede produkter og ikke lever op til Designas luksusmærkeimage.
• Sagen har hastende karakter på grund af den daglige skade.
• Betingelserne for et midlertidigt forbud er opfyldt, og Anpartsselskabet af 17. marts 2000 vil ikke lide tab.

Anpartsselskabet af 17. marts 2000's argumenter:

• Designa har ikke dokumenteret den faktiske brug af varemærkerne efter aftalens ophævelse eller nødvendigheden af et forbud.
• Designas egen adfærd (forsinkelse med at indgive anmodning om forbud) indikerer manglende hastende karakter.
• Betingelserne for et midlertidigt forbud i Retsplejeloven § 413, stk. 1, nr. 2 og Retsplejeloven § 413, stk. 1, nr. 3 er ikke opfyldt.
• Sagen bør udsættes, indtil den verserende civile sag om ophævelsen af samarbejdsaftalen er afgjort, da denne sag danner grundlag for varemærketvisten.

Sø- og Handelsretten afgjorde, at sagen vedrører anvendelsen af registrerede varemærker, hvilket gør Varemærkeloven af væsentlig betydning. Retten fandt derfor, at den havde værneting i henhold til Retsplejeloven § 225, stk. 2, nr. 4, og afviste Anpartsselskabet af 17. marts 2000's påstand om afvisning.

Vedrørende anmodningen om midlertidigt forbud fandt retten, at Designa A/S ikke havde sandsynliggjort, at Anpartsselskabet af 17. marts 2000's adfærd nødvendiggjorde et forbud eller påbud i henhold til Retsplejeloven § 413, stk. 1, nr. 2. Designa havde ikke tilstrækkeligt redegjort for, hvordan varemærkerettighederne blev krænket, f.eks. ved fremvisning af billeder af produkter eller butiksfacaden, eller i hvilket omfang selskabsnavnene blev anvendt udadtil. Der var heller ikke fremlagt markedsføringsmateriale, der viste varemærkerne.

Retten fandt heller ikke, at Designas mulighed for at opnå sin ret ville forspildes, hvis de blev henvist til at afvente den civile sags afgørelse, jf. Retsplejeloven § 413, stk. 1, nr. 3. Det blev bemærket, at Designa i deres oprindelige stævning fra april 2014 ikke havde nedlagt påstand om ophør af varemærkeanvendelse, og der var ingen oplysninger om, at Anpartsselskabet af 17. marts 2000 havde ændret adfærd i mellemtiden.

Da betingelserne for at meddele et forbud eller påbud ikke var opfyldt, blev Designa A/S' anmodning nægtet fremme.

Sagsomkostninger: Designa A/S blev pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Anpartsselskabet af 17. marts 2000 inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8a.