Afvisning af dækning for fugtskade under gulv og skimmelsvamp på trods af ejerskifteforsikring med udvidet dækning

Sagen omhandler en klage over Domus Forsikring A/S' afvisning af dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Klageren overtog ejendommen, opført i 1976 med en tilbygning fra 1995, den 29. juni 2017. Forsikringen blev tegnet i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 8. januar 2022 konstaterede klageren blankt vand under stuegulvet, på den "forkerte" side af dampspærren, i forbindelse med udskiftning af en terrassedør. Klagerens husforsikring afviste dækning med henvisning til, at der var tale om en konstruktionsfejl, der skulle anmeldes til ejerskifteforsikringen. Forholdet blev herefter anmeldt til FRIDA Forsikring Agentur A/S, som administrerer Domus Forsikring A/S' ejerskifteforsikringer.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren påstod, at de konstaterede forhold var dækningsberettigede under ejerskifteforsikringen. Klageren anførte, at skaden var til stede på overdragelsestidspunktet i 2017, selvom den først blev opdaget i 2022. Klageren henviste til en uvildig bygningskonstruktørs vurdering, der påpegede:

• Gulvet havde rejst sig i samlingerne i det meste af stuen.
• Der var aftegninger fra vand på dampspærren ved terrassedøren og mindre fugtaftegninger i bunden af vægge.
• Gulvet er en opstrøet konstruktion på et formodet uisoleret betondæk.
• Der var for meget isolering i konstruktionen (min. 100 mm konstateret, hvor maks. 50-75 mm anbefales for at undgå fugt).
• Problemet med fugt/vand skyldtes sandsynligvis for meget isolering, der skabte et uhensigtsmæssigt dugpunkt.

Klageren argumenterede, at disse forhold udgjorde en bygningsskade, der nedsatte ejendommens værdi og brugbarhed væsentligt, og at de gav nærliggende risiko for yderligere skader. Klageren bestred selskabets taksators vurdering, da denne ikke havde foretaget tilstrækkelige undersøgelser (ingen boringer). Klageren anførte desuden, at skimmelsvampen var en følgeskade af den fejlbehæftede gulvkonstruktion og dermed dækningsberettiget. Klageren estimerede udbedringsomkostningerne til 68.750 kr. inkl. moms.

Selskabets påstande: Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde bevist, at de anmeldte forhold udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet. Selskabets taksator konstaterede:

• Træets fugtighed var inden for normalt niveau (9-12%).
• Forhøjet fugt i terrændækket og synlig fugt på dampspærren og sokkel, samt skimmelaftegninger på fodlister.
• Opfugtningen skyldtes manglende kuldebrosisolering og isolering langs skydedøren, hvilket ikke var et krav i BR-S 85 på opførelsestidspunktet.

Selskabet argumenterede, at der ikke var tegn på længerevarende indtrængen af vand, og at forholdet derfor ikke var til stede på overdragelsestidspunktet. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 4A og B, der definerer dækningsomfanget for skader og skaderisici. Desuden anførte selskabet, at den udvidede dækning (punkt 21A) specifikt undtager "Forhold vedrørende terrændækskonstruktioner (herunder kapillarbrydende lag og etageadskillelser)", og at de anmeldte forhold ikke udgjorde en ulovlig bygningsindretning. Selskabet fastholdt, at skimmelsvampen ikke var en dækningsberettiget skade, da den ikke var en følgeskade af en dækningsberettiget årsag, og der ikke var dokumentation for et massivt skimmelangreb, der påvirkede indeklimaet eller nedsatte boligens værdi/brugbarhed væsentligt.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Det er derfor klageren, der skal bevise, at der var forhold på overtagelsestidspunktet, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Gulvkonstruktionen

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der var forhold ved gulvkonstruktionen, der på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på:

• At gulvkonstruktionen er udført i 1995.
• At forholdet er anmeldt 4 1/2 år efter, at klageren overtog ejendommen.
• At der ikke er konstateret skadelig opfugtning af trækonstruktioner i gulvkonstruktionen eller af vægge. Det oplyste om, at gulvbrædderne i mindre grad har rejst sig i samlingerne, kan ikke føre til andet resultat.
• Selskabets taksators oplysninger om, at der på udførelsestidspunktet ikke var krav i bygningsreglementet om udførelse af kuldebrosisolering mellem sokkel og terrændæk, isolering langs skydedøren eller tæt dampspærre på terrændækket.

Soklen

Nævnet finder for så vidt angår soklen, at klageren ikke på det foreliggende grundlag har bevist, at der er forhold ved soklen, der på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Udvidet dækning

Hvad angår forsikringens udvidede dækning fremgår det af forsikringsbetingelsernes punkt 21, at den udvidede ejerskifteforsikring undtager "Forhold vedrørende terrændækskonstruktioner (herunder kapillarbrydende lag og etageadskillelser)". Nævnet har derfor ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har afvist dækning i henhold til den udvidede dækning.

Skimmelsvamp

Ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen er det efter fast praksis i ankenævnet en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettigende skadeårsag på bygningen, som medfører, at der forekommer opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, når der sammenlignes med tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder uden den dækningsberettigende skadesårsag eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at skimmelforekomsten er en følgeskade til en dækningsberettigende skadeårsag på bygningen.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på det fremlagte fotografi i selskabets besigtigelsesrapport, og at der ikke ved målinger i beboelsesrummene er godtgjort påvirkning af indeklimaet, der nævneværdigt nedsætter brugbarheden af boligen på grund af skimmelsvamp.

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.