Tvist om erstatning for stjålet Rolex-ur: Selskab afviste krav grundet manglende bevis for ægthed

Sagen omhandler en tvist om erstatning for et Rolex Explorer II-ur, som klagerens mand fik stjålet ved et tricktyveri den 10. januar 2023. Klageren anmeldte tyveriet til sit forsikringsselskab, GF Forsikring, og krævede fuld erstatning, anslået til en værdi mellem 70.000 og 85.000 kr., baseret på priser for tilsvarende brugte ure.

Dokumentationsproblem

Uret var en gave, som klagerens søn havde givet sin far cirka 15 år tidligere. Derfor fandtes der hverken en original købskvittering eller et ægthedscertifikat. Selskabet bad om dokumentation for urets eksistens, ægthed og værdi.

Klageren fremlagde følgende som dokumentation:

• Forskellige fotos, hvor hendes mand bar uret.
• Fotos af en Rolex-urkasse med hang-tag, som sønnen efterfølgende fandt.
• En mail fra en urmager, der bekræftede at have serviceret uret i 2019 og attesterede, at det var et ægte Rolex.

Parternes Argumenter

Klagerens synspunkter:

• De fremlagte fotos, urkassen og især urmagerens faglige bekræftelse var tilstrækkeligt bevis for urets ægthed og ejerskab.
• Urmagerens udtalelse var en valid ekspertvurdering, selvom hans fysiske forretning var lukket i 2015.
• Værdien af uret var dokumenteret via priser fra onlineforhandlere af vintage-ure.

Selskabets synspunkter:

• Bevisbyrden for kravets rigtighed og størrelse påhviler klageren, og for genstande af høj værdi er der et skærpet beviskrav.
• De fremlagte fotos var for utydelige til at fastslå urets model eller ægthed.
• En urkasse kan købes separat og beviser ikke ejerskab af det stjålne ur.
• Selskabet betvivlede urmagerens udtalelse, da hans forretning var lukket, og kommunikationen var foregået via en privat mailadresse med en uformel tone, hvilket rejste tvivl om hans uvildighed.
• På baggrund af den manglende dokumentation udbetalte selskabet en skønnet erstatning på 5.110 kr. med fradrag af selvrisiko, i alt 4.000 kr.

Ankenævnets flertal giver ikke klageren medhold.

Efter en samlet vurdering finder flertallet, at de fremlagte fotografier af uret og urkassen samt udtalelsen fra den tidligere urmager ikke udgør et tilstrækkeligt bevis for urets ægthed. Flertallet lægger vægt på, at det stiller klageren i en bevismæssigt vanskelig situation, at der ikke har kunnet fremlægges et originalt Rolex-ægthedscertifikat, en købskvittering eller originale servicerapporter fra urmageren.

Det følger af almindelige forsikringsretlige principper, at bevisbyrden for et kravs rigtighed og størrelse påhviler den, der fremsætter kravet. Beviskravet skærpes, når der er tale om mere værdifulde genstande. På denne baggrund finder flertallet ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning.

Nævnets mindretal

Et mindretal i nævnet vurderer, at de fremlagte fotografier, klagerens konsistente forklaringer og urmagerens udtalelse samlet set udgør tilstrækkeligt bevis for urets ægthed. Mindretallet mener derfor, at selskabet burde genoptage sagen og udmåle en erstatning baseret på de fremlagte oplysninger, men bemærker, at der ikke er grundlag for at fastsætte urets præcise værdi.

Afgørelsen er truffet efter stemmeflertallet.