Sag om erstatning for stjålet Rolex-ur: Bevisbyrde og dokumentation

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over størrelsen af den erstatning, GF-Forsikring A/S har udbetalt for et stjålet Rolex-ur. Uret blev stjålet ved et indbrud i forsikringstagerens hjem. Selskabet udbetalte 5.000 kr. i erstatning, men afviste at udbetale yderligere, da de mente, at klageren ikke havde tilstrækkeligt dokumenteret sit krav.

Klagerens påstande

• Klageren anførte, at uret var købt brugt i 2010 for 49.000 kr. via Den Blå Avis, og at det sammen med det originale certifikat var låst inde i et pengeskab, der blev stjålet ved indbruddet.
• Som bevismateriale fremlagde klageren tre små billeder af uret fra en ekstern harddisk samt den originale Rolex certifikatmappe (uden certifikatet).
• Klageren henviste til, at selskabet tidligere havde udbetalt erstatning for stjålne Breitling-ure uden kvittering eller certifikat, baseret på en urmagers bekræftelse.
• Klageren mente at have opfyldt forsikringens krav om at sandsynliggøre, at de havde haft uret, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 7.6.

Selskabets påstande

• Selskabet anførte, at klageren indledningsvist havde oplyst, at uret var købt brugt af en bekendt under et ferieophold i udlandet, hvilket klageren bestred.
• Selskabet henviste til, at en guldsmed ikke kunne bekræfte urets ægthed på baggrund af de fremlagte fotos.
• Selskabet anførte, at klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde for at dokumentere eller sandsynliggøre, at klageren havde haft uret, eller at uret var ægte.
• Selskabet anførte, at den oplyste brugtpris lå meget tæt på nyprisen for et tilsvarende Rolex-ur.
• Selskabet henviste til, at kravet til dokumentation er proportionalt stigende med værdien af genstanden, og at klageren burde have været mere opmærksom på dokumentationsproblemet efter tidligere tyveriskader.
• Selskabet henviste til nævnets kendelser nr. 79.009 og 78.050.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for at bevise størrelsen og rigtigheden af det fremsatte krav om erstatning for det stjålne Rolex-ur. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning ud over de allerede udbetalte 5.000 kr. Nævnet bemærkede, at afgørelsen var truffet på skriftligt grundlag, og at en egentlig bevisførelse for en domstol kunne give et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.