Ejerskifteforsikringssag om fugtskader: Tvist om dækning af udbedring af terrændæk

Denne sag er en genoptagelse af sag 98048 for Ankenævnet for Forsikring, der omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med basisdækning. Tvisten drejer sig om fugt- og skimmelskader i en tilbygning til en ejendom, der oprindeligt er opført i 1777, med en staldbygning fra 1954, som blev renoveret og inddraget som beboelse i 1994. Klagerne overtog ejendommen den 1. september 2017 og anmeldte fugt- og skimmelskader den 6. september 2021.

Sagens baggrund og den oprindelige afgørelse (sag 98048)

Klagerne anmodede selskabet om at anerkende, at de konstaterede forhold vedrørende manglende fugtsikring, fugtskader og skimmelangreb i tilbygningen var dækningsberettigede. De argumenterede for, at der var tale om en fejlkonstruktion med indvendig efterisolering af væggene, og at følgeskaderne i form af skimmelsvamp og dårligt indeklima gjorde bygningen uegnet til beboelse og nedsatte dens værdi/brugbarhed væsentligt. Klagerne mente, at årsagen til skaderne kunne spores tilbage til ændringerne i 1994, og at forholdene var til stede ved overtagelsen.

Selskabet afviste dækning med henvisning til skadebegrebet og anførte, at klagerne ikke havde påvist fejlkonstruktioner eller skader ved overtagelsestidspunktet. Selskabet fastholdt, at husets grundkonstruktioner var fra 1954, og at sammenligningsgrundlaget var bygninger af tilsvarende alder. Selskabet afviste desuden, at skimmelvæksten var en følgeskade af en dækningsberettiget skade, og at den primære årsag til fugten var et forhøjet terræn mod nord, hvilket ikke var omfattet af forsikringens dækning.

Ankenævnet fandt i sin oprindelige afgørelse af 2. november 2022, at klagerne havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved gulvene og væggenes fugtforhold i tilbygningen, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet pålagde selskabet at dække fugtsikring af overgang mellem gulve og vægge, vægge mod opstigende fugt, udbedring af fugt- og skimmelskader, herunder skimmelsanering, og udskiftning af forsatsvægge, hvor dette var nødvendigt. Selskabet skulle også bekoste en uvildig sagkyndig undersøgelse. Nævnet lagde vægt på, at tilbygningen blev renoveret og godkendt til beboelse i 1994, at der ikke var etableret effektiv fugtsikring i overensstemmelse med dagældende krav i BR85, og at der var konstateret følgeskader som skimmel og dårligt indeklima. Klagerne krævede også dækning af advokatudgifter i medfør af Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, hvilket nævnet delvist imødekom med 10.000 kr.

Genoptagelse af sagen (sag 99861)

Sagen blev genoptaget på klagernes anmodning på grund af uenighed om omfanget af udbedringsarbejderne efter den uvildige sagkyndige undersøgelse af 28. februar 2023. Klagerne fastholdt, at udbedring af terrændækskonstruktionen var nødvendig for en effektiv fugtsikring, og at selskabets tilbudte løsning var utilstrækkelig. De henviste til, at terrændækkets opbygning ikke var tidstypisk og var i strid med de fugttekniske krav beskrevet under kapitel 4 i BR85 og SBI Anvisning 147 Konstruktioner i småhuse. Klagerne krævede desuden dækning af yderligere advokatudgifter som følge af selskabets håndtering af forløbet.

Selskabet fastholdt, at nævnet allerede havde taget stilling til terrændækket i den oprindelige kendelse, og at civilingeniørens rapport ikke indeholdt nye oplysninger. Selskabet mente, at deres udbedringsbeskrivelse af 4. april 2023 var i overensstemmelse med nævnets kendelse for så vidt angår forsatsvægge og skimmelsanering. De argumenterede for, at terrændækket var en uorganisk konstruktion uden konstaterede skader, og at fugt i gulvkonstruktionen ikke i sig selv udgjorde en skade. Selskabet afviste at dække yderligere tiltag end dem, der allerede var pålagt i den oprindelige kendelse.

Nævnet bemærkede indledningsvist, at det påhviler klagerne at bevise, at der foreligger en dækningsberettiget skade, og at en bygningsdel ikke er udført håndværksmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med lovgivningen, ikke i sig selv fører til, at et forhold udgør en skade. Afgørende er, om forsikringens skadebegreb er opfyldt.

Ankenævnet for Forsikring fastholder sin tidligere kendelse i sag 98048. Selskabet, Dansk Boligforsikring A/S, skal dække en fugtsikring af overgangen mellem vægge og gulve samt vægge mod opstigende fugt. Dette inkluderer udbedring af de konstaterede fugt- og skimmelskader, herunder skimmelsanering, og udskiftning af forsatsvægge, hvor dette er nødvendigt. Selskabet skal desuden bekoste udgifterne til en uvildig sagkyndig undersøgelse, der kan beskrive de nødvendige udbedringsarbejder. Klagerne får i øvrigt ikke medhold i deres krav om dækning af yderligere advokatudgifter eller udbedring af terrændækket.

Nævnet begrunder afgørelsen med, at klagerne har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved gulvene og væggenes fugtforhold i tilbygningen, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Dette er i overensstemmelse med nævnets tidligere afgørelse.

Vedrørende terrændækket finder nævnet, at klagerne ikke har bevist, at selskabets tilbudte udbedringsbeskrivelse af 4. april 2023 er utilstrækkelig til at udbedre forholdene. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at afholde udgifter til en udbedring af terrændækket. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er konstateret aktuelle skader ved terrændækket, og at forhold vedrørende bygningens lovlighed i henhold til byggelovgivning, servitutter og offentligretlige forskrifter er undtaget dækning efter forsikringsbetingelsernes punkt 4.2, medmindre forsikringen er udvidet med en ulovlighedsdækning, hvilket ikke er tilfældet her.

Nævnet bemærker desuden, at forsikringen ikke dækker forhold uden for bygningen, hvorfor selskabet ikke kan pålægges at afholde klagernes udgifter til regulering af terræn og udførelse af eventuelle omfangsdræn.

Med hensyn til advokatudgifter finder nævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at dække klagernes yderligere advokatudgifter til varetagelse af nærværende sag, da selskabet allerede har dækket advokat- og teknisk bistand med 20.568,75 kr. efter den oprindelige kendelse. Ifølge Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3 kan den sikrede kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af selskabet i forbindelse med udenretlig fremsættelse af krav. Nævnet har tidligere fastsat dette til 10.000 kr. inkl. moms. Beløbene skal forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Kendelsen træder i stedet for kendelse 98048.