Sag om ejerskifteforsikring: Fugt- og skimmelskader i renoveret ejendom

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (via Frida Forsikring Agentur A/S) vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring. Klageren overtog i oktober 2018 en ejendom fra 1963, som var gennemgribende renoveret indvendigt i 2015 med blandt andet nye lofter og terrændæk med gulvvarme.

Kort efter overtagelsen konstaterede klageren fugt og skimmel i boligen, hvilket førte til fraflytning og genhusning. Klageren anmeldte forholdet til ejerskifteforsikringen og gjorde gældende, at skaderne skyldtes en række byggemæssige fejl i forbindelse med sælgerens renovering. Disse omfattede blandt andet forkert udført terrændækskonstruktion med manglende kantisolering, utilstrækkelig radonsikring, og at terrændækket var sænket under den oprindelige fugtspærre i væggene. Klageren påpegede også kuldebroer og utilstrækkelig isolering i loftskonstruktionen.

Klageren argumenterede for, at den omfattende renovering i 2015 betød, at de indvendige bygningsdele skulle leve op til gældende bygningsreglementer som Bygningsreglementet 2015 (BR15) og Bygningsreglementet 2010 (BR10). Han krævede en fuldstændig udbedring, herunder en membranløsning på terrændækket, kantisolering i alle rum, og en korrekt radonsikring. Klageren anførte desuden, at selskabets foreslåede løsninger, såsom plastikfodlister og injicering af fugtspærre, var utilstrækkelige og kun fugtbremsende, ikke fugtstoppende. Han henviste til, at selskabet havde en lang sagsbehandlingstid, hvilket forlængede behovet for genhusning, og at han havde ret til dækning af udgifter til teknisk og juridisk bistand i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22. Endelig bestred klageren selskabets opkrævning af to selvrisici, da han mente, at der var tale om én samlet skadeårsag.

Selskabet fastholdt, at forsikringen alene var tegnet med basisdækning, som ikke dækker manglende efterlevelse af offentligretlige forskrifter som bygningsreglementet, medmindre der var tale om en konkret skade eller nærliggende risiko for skade. Selskabet anerkendte dækning for skimmelsanering i loftskonstruktionen og i værelser med organisk gulvbelægning, men afviste dækning for radonsikring og kondensdannelser på klinkegulve, da disse ikke opfyldte skadebegrebet. Selskabet tilbød dog visse udbedringer pr. kulance, herunder injicering af fugtspærre i ydervæggene som et alternativ til silikatplader. Selskabet argumenterede for, at de tilbudte udbedringsmetoder var tilstrækkelige, og at eventuelle kuldebroer i de oprindelige ydermure fra 1963 var forventelige. Selskabet fastholdt også, at der var tale om to separate skadeårsager, hvilket berettigede to selvrisici. Vedrørende genhusning henviste selskabet til forsikringsbetingelsernes maksimale dækning på 12 måneder, som allerede var overskredet, og at klagerens fortsatte uenighed havde forlænget processen. Selskabet dækkede klagerens udgifter til teknisk bistand fuldt ud og til advokatbistand pr. kulance.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage. Klagegebyret tilbagebetales dog, da selskabet delvist har imødekommet klagerens krav under sagens behandling.

Lofter

Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist sit krav på yderligere erstatning til udbedring af husets loftskonstruktion. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Dette skyldes blandt andet, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at isoleringsmaterialet ikke kan genanvendes.

Terrændæk og ydervægge

Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at de udbedringsmetoder, som selskabet har anført (herunder injicering med Kiesol C), er utilstrækkelige til at afhjælpe problemet med fugt i gulvkonstruktionen og det nederste af væggene i rummene med klinkegulv. Eventuelle resterende kuldebroer udgør ikke en skade i forsikringens forstand, da det ikke er usædvanligt, at der i murværk fra 1963 kan være kuldebroer som følge af datidens konstruktions- og isoleringsmetoder.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabets tilbud om udbedring er udarbejdet i samarbejde med en entreprenør med speciale i fugt- og skimmelskader, og at entreprenøren har taget udgangspunkt i rapporterne fra de involverede fugtteknikere. Fugtmålinger indikerer, at fugten i det væsentlige udgår fra husets sokkel, hvilket fugtsikringen ved injicering af Kiesol C vil reducere væsentligt. Desuden er der gulvvarme i rummene med klinkegulv, og affugtere vil udtørre eventuel restfugt fra udstøbningen.

Skønsrapporten af 21/10 2020 kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at skønsmandens vurderinger og udbedringsforslag er baseret på, at terrændækket skulle leve op til kravene i Bygningsreglementet 2010 (BR10) og anvisninger og forskrifter for perioden, og at klagerens forsikring ikke er udvidet til at dække ulovlige bygningsindretninger. Ydervæggene er den oprindelige konstruktion fra 1963, hvor kuldebroer må forventes. Nævnet bemærker endvidere, at ejerskifteforsikringen ikke dækker forhold uden for bygningen (som sænkning af terræn), og at de manglende fuger under vinduerne var nævnt i tilstandsrapporten, og dermed er undtaget fra dækning i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 5 B.

Radonsikring

Klageren har ikke bevist, at den manglende radonsikring på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand, da der ikke er dokumenteret en væsentlig påvirkning af husets indeklima. Selskabets afgørelse kan derfor ikke kritiseres.

Erstatning pr. kulance (teknisk bistand og advokatomkostninger)

Nævnet afviser at behandle tvisten om, hvorvidt selskabets tilsagn om dækning er sket på et kulancemæssigt grundlag eller er omfattet af forsikringen. Dette skyldes, at tvisten ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende mellem parterne, jf. Nævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 2.

Genhusning

Klageren er ikke berettiget til at få dækket yderligere udgifter til genhusning end indtil udgangen af maj 2020. Dette var tilstrækkeligt til, at forholdene kunne udbedres, hvis klageren havde accepteret de udbedringsmetoder, som selskabet gav dækning for den 16/2 2020. Forsikringen dækker genhusning i op til 12 måneder, og klageren har allerede fået dækket mere end dette.

Selvrisiko

Selskabets afgørelse om at opkræve to gange selvrisiko kan ikke kritiseres, da forholdene vedrørende loftet og gulvkonstruktionen har forskellige skadeårsager. Det, at kommunikationen mellem parterne er foregået under ét skadenummer, kan ikke føre til et andet resultat.

Udgifter til advokatbistand

Klageren har ikke bevist, at han har krav på yderligere erstatning for advokatomkostninger. Nævnet har blandt andet lagt vægt på sagens udfald og på, at klageren var repræsenteret ved advokat i fire måneder i relation til tvisten med selskabet.

Friskluftventiler

Forholdet vedrørende friskluftventiler ses ikke anmeldt til selskabet, og nævnet kan derfor ikke behandle dette punkt.