Afvisning af dækning for fugt og skimmelsvamp i terrændæk under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og dennes ejerskifteforsikringsselskab vedrørende dækning af skader som følge af fugt og skimmelsvamp i et terrændæk i en ejendom fra 1970.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen den 1. januar 2018. Kort efter overtagelsen blev der, på baggrund af anmærkninger i tilstandsrapporten, iværksat undersøgelser af husets gulvkonstruktion. Disse undersøgelser afslørede et meget højt fugtniveau og omfattende vækst af skimmelsvamp i betondækket under gulvets plastfugtspærre. Årsagen blev tilskrevet opstigende grundfugt som følge af en, ifølge klager, mangelfuld og ulovlig terrændækskonstruktion.

Klagerens krav og argumenter

Klageren anmeldte skaden til sit ejerskifteforsikringsselskab og krævede erstatning på ca. 450.000 kr. til dækning af etablering af nyt terrændæk, nye gulve, genhusning og andre følgeomkostninger. Klagerens centrale argument var, at det høje niveau af fugt og skimmelsvamp udgjorde en dækningsberettiget skade, der nedsatte ejendommens værdi og brugbarhed nævneværdigt. Klageren henviste til rapporter fra et ingeniørfirma, som dokumenterede de alvorlige forhold og konkluderede, at der var risiko for helbredsgener, hvorfor det blev frarådet at bo i huset.

De tekniske undersøgelser viste blandt andet følgende Mycometer-værdier (hvor >450 er højeste kategori):

Klageren anførte desuden, at en tidligere vandskade i 2008 havde medført en sanering, hvorfor den nuværende skimmelsvamp var opstået på under 10 år.

Forsikringsselskabets afvisning

Selskabet afviste dækning med den begrundelse, at der ikke var tale om en "skade" i forsikringsbetingelsernes forstand. Selskabet argumenterede for, at terrændækkets konstruktion var tidstypisk for 1970, og at opstigende grundfugt og en vis mængde skimmel under en fugtspærre var forventeligt i et hus af den alder. Selskabet fastholdt, at fugtspærren havde virket efter hensigten, da der ikke var konstateret fugtskader på de overliggende trægulve og -konstruktioner. Endvidere mente selskabet ikke, at klageren havde bevist, at skimmelsvampen under gulvet påvirkede indeklimaet i en sådan grad, at det medførte en nævneværdig nedsættelse af ejendommens værdi eller brugbarhed.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet fandt, at den afgørende faktor i sagen var, om forholdene i ejendommen udgjorde en dækningsberettiget skade i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 3.1. Nævnet bemærkede, at forsikringens udvidede dækning for ulovlige bygningsindretninger ikke omfatter terrændækskonstruktioner, hvorfor denne del af policen ikke var relevant.

Efter en samlet gennemgang af sagen konkluderede nævnet, at klageren ikke havde bevist, at der forelå et forhold, som nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt sammenlignet med tilsvarende intakte bygninger af samme alder. Nævnet lagde vægt på følgende punkter:

1. Terrændækkets konstruktion: Nævnet vurderede, at selve konstruktionen, herunder betondækkets styrke, holdbarhed og det kapillarbrydende lag af sand, ikke adskilte sig væsentligt fra andre ejendomme fra samme periode. Opfugtning af betondæk i huse af denne alder og konstruktion er sædvanligt forekommende og udgør ikke i sig selv en dækningsberettiget skade.

2. Manglende følgeskader: Der blev ikke konstateret skadelig opfugtning eller skader på andre bygningsdele, såsom trækonstruktioner i gulvet eller vægge, som følge af det fugtige betondæk. Nævnet fandt det heller ikke sandsynliggjort, at der var en nærliggende risiko for sådanne skader, især da strøgulvkonstruktionen var udført i 2008.

3. Skimmelsvampens påvirkning: Nævnet fandt det ikke bevist, at de konstaterede niveauer af skimmelsvamp i terrændækket havde en sådan betydning for indeklimaet, at bygningens værdi og brugbarhed var nævneværdigt nedsat. Skimmelmålingerne var foretaget på betondækket under den afskærmende plastfugtspærre, og der var ikke påvist spredning til trækonstruktioner eller isolering over fugtspærren. Nævnet mente derfor ikke, det var godtgjort, at skimmelsvampen medførte en væsentlig påvirkning af husets indeklima.

På baggrund af en samlet vurdering fandt nævnet det ikke bevist, at der forelå en skade i forsikringens forstand. Derfor kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning.