Tvistsag om frostskade: Uenighed om erstatningsomfang og slidfradrag

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende erstatningsopgørelsen efter en frostsprængning i ejendommens stuehus i januar 2022, som medførte vandskade i køkkenet.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte skaden den 20. marts 2022, ca. 2,5 måneder efter skadens indtræden den 3. januar 2022. Ejendommen var forsikret til en 1. risikosum på 2.867.642 kr. Selskabet anerkendte dækning af frostskaden, men der opstod uenighed om skadens omfang, værdiansættelse og anvendelse af selvrisiko samt fradrag for slid og ælde. Ejendommen blev besigtiget flere gange af selskabets taksatorer.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren fastholdt et erstatningskrav på 217.554,25 kr. baseret på en tømrervurdering og anmodede Ankenævnet om at udpege en uvildig taksator til at prissætte skaden med bindende virkning. Klageren gjorde gældende, at ejendommen var forsikret til fuld og nyværdi, og at selskabet derfor ikke var berettiget til at foretage fradrag for slid og ælde. Det blev bestridt, at køkkenet havde tidligere skader fra tagutætheder eller utæt afløb, og at huset generelt var fugtigt. Klageren argumenterede for, at ejendommen var beboet på skadetidspunktet, idet en medejer opholdt sig der ca. halvdelen af året og besøgte ejendommen dagligt, og klageren selv overnattede mindst én weekend om måneden. Dette skulle medføre en lavere selvrisiko på 2.028 kr. i stedet for 8.113 kr. Klageren anførte desuden, at selskabet ikke havde bedt om affugtning ved de første besigtigelser.

Klageren anmodede også om et omkostningsbeløb til bistand ved opgørelsen af erstatningen i henhold til policens punkt 8.4.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet afviste klagerens krav og anførte, at klageren ikke havde dokumenteret kravets omfang og størrelse. Selskabet mente, at ejendommen var ubeboet og uopvarmet, hvilket havde forstørret fugtskaden, og at klageren havde tilsidesat sin pligt til at begrænse skaden, da skaden først blev anmeldt 2,5 måneder efter konstatering, og der ikke blev foretaget affugtning. Selskabet henviste til ejendommens generelt dårlige stand og ældre fugtskader, som berettigede fradrag for slid og ælde, da værdiforringelsen af de beskadigede bygningsdele oversteg 30% af nyværdien i henhold til forsikringsbetingelsernes afsnit 20, punkt 5.3.1.3. Selskabet tilbød en forligsmæssig løsning på 25.997 kr. (svarende til 34.000 kr. før selvrisiko) med fradrag for den højere selvrisiko på 8.113 kr. Selskabet afviste at dække udgifter til bistand ved skadeopgørelse, da skaden ikke var af en størrelse, der nødvendiggjorde dette i henhold til forsikringsbetingelsernes afsnit 20, punkt 8.4. Selskabet afviste også at udpege en uvildig taksator, da det ikke forventedes at ændre afgørelsen. Selskabet henviste desuden til Forsikringsaftaleloven § 39 vedrørende vinding på forsikring.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen involverede en gennemgang af policevilkår, herunder nyværdiprincip, 1. risiko, regler for fradrag for slid og ælde, samt bestemmelser om selvrisiko for beboede/ubeboede ejendomme og dækning af bistand ved skadeopgørelse. Skadesdatoen var 3. januar 2022, og anmeldelsen skete den 20. marts 2022. Flere besigtigelser blev foretaget af selskabets taksatorer. Dokumentation omfattede selskabets skadesbrev af 11. maj 2022, klagerens erstatningsopgørelse af 25. december 2022, selskabets erstatningsopgørelse af 7. september 2022, tømrerens prisoverslag af 9. november 2022 samt billedrapporter, der viste ejendommens generelle stand og fugtskader.

Ankenævnet for Forsikring bestemmer, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Nævnet har lagt vægt på følgende begrundelser:

• Skadens omfang og værdiforringelse: Nævnet har fundet, at selskabet var berettiget til at opgøre erstatningen med fradrag for slid og ælde. Dette skyldes, at ejendommen generelt fremstod i dårlig stand med ældre fugtskader, hvilket understøttes af taksatorens oplysninger og fremlagte fotos. Ifølge forsikringsbetingelsernes afsnit 20, punkt 5.3.1.3, kan der foretages fradrag i erstatningen for slid og ælde, når værdiforringelsen af det beskadigede umiddelbart før skaden overstiger 30% af nyværdien. Nævnet vurderer, at denne betingelse var opfyldt.

• Tabs- og skadebegrænsningspligt: Nævnet har tillige lagt vægt på, at klageren først anmeldte skaden ca. 2,5 måneder efter konstateringen af frostsprængningen. Klageren påbegyndte heller ikke umiddelbart efter skaden eller forud for anmeldelsen affugtning af ejendommen. Nævnet finder, at selskabet på denne baggrund har godtgjort, at klageren har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved grov uagtsomhed, jf. Forsikringsaftaleloven § 52. Denne paragraf fastslår sikredes pligt til at afværge eller begrænse skade.

• Selvrisiko: Nævnet finder, at ejendommen ikke var beboet på skadetidspunktet. Derfor er der ikke grundlag for at kritisere, at selskabet i henhold til policen har fradraget en selvrisiko på 8.113 kr. Policen skelner mellem en selvrisiko på 1.898 kr. for beboede ejendomme og 7.593 kr. (indekseret til 8.113 kr.) for øvrige beboelser/ubeboede ejendomme.

• Dækning af følgeudgifter: Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække udgifter til bistand ved skadeopgørelsen og byggeadministration i henhold til forsikringsbetingelsernes afsnit 20, punkt 8.4. Dette punkt dækker nødvendige udgifter til bistand ved skadeopgørelse og byggeadministration i forbindelse med reparation/nyopførelse, men nævnet vurderer, at skaden ikke er af en størrelse, der nødvendiggør en sådan bistand.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.