Krav om renter af erstatningsudbetaling for varigt mén efter trafikulykke

Denne sag omhandler en klage over manglende rentebetaling på en ulykkesforsikringserstatning til klagerens søn, der var involveret i en trafikulykke den 28. februar 2020.

Sagens baggrund og forløb

Skaden blev anmeldt til selskabet den 10. maj 2021. Selskabet anerkendte erstatningspligten og udbetalte et acontobeløb på 75.000 kr. (svarende til 5% mén) den 11. oktober 2021. Dette skete på baggrund af en foreløbig vurdering fra selskabets lægekonsulent.

Den 31. januar 2022 vurderede selskabets lægekonsulent, baseret på nye lægelige oplysninger, at skadelidtes mén var 15%, hvilket med en udvidet méntabel blev opgjort til 17,5%. Selskabet tilbød herefter den 7. februar 2022 at udbetale de resterende 187.500 kr., men gjorde udbetalingen betinget af, at klageren underskrev en forligstekst, der ville afslutte sagen, med mulighed for genoptagelse inden for tre år ved forværring af tilstanden.

Klageren afviste at underskrive det oprindelige forlig, da han var uenig i méngradsvurderingen og ønskede at afvente en vurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Klageren søgte advokatbistand i september 2022. Efter advokatens indtræden i sagen blev der indgået et forlig den 24. oktober 2022, som klagerens advokat bekræftede den 15. november 2022. Dette forlig indebar, at sagen fortsat var åben, indtil AES' vurdering forelå. Erstatningsbeløbet på 187.500 kr. blev udbetalt den 30. november 2022.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver renter af de 187.500 kr. fra januar 2022 til udbetalingen den 30. november 2022. Klageren anfører, at selskabet forhalede sagen ved at betinge udbetalingen af et forlig, der ville lukke sagen, på trods af at méngraden endnu ikke var endeligt fastsat af AES.

Selskabets påstand: Selskabet afviser kravet om renter. De anfører, at der ikke er sket en forsinkelse, der kan tilskrives selskabet. Selskabet udbetalte acontobeløbet så snart som muligt og den resterende erstatning, da forliget var underskrevet og godkendt af Familieretshuset. Selskabet henviser til, at Forsikringsaftaleloven § 24 ikke forpligter dem til at betale renter, da de ikke har forhalet sagen, og da den endelige méngradsvurdering fra AES stadig afventes.

Ankenævnet for Forsikring bestemmer, at selskabet, Baltic Finance v/Lloyd's v/Sedgwick Leif Hansen A/S, skal betale renter af erstatningsbeløbet på 187.500 kr. regnet fra 14 dage efter, at selskabet den 28. januar 2022 modtog lægelige oplysninger fra ansvarsforsikringen, indtil udbetalingen fandt sted den 30. november 2022, jf. Forsikringsaftaleloven § 24.

Begrundelse: Nævnet finder, at skadelidte har krav på renter af erstatningsbeløbet i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24. Denne paragraf fastsætter, at forsikringsydelsen kan kræves betalt 14 dage efter, at selskabet har været i stand til at indhente de nødvendige oplysninger til bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af forsikringsydelsens størrelse (Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1). Beløbet forrentes fra dette tidspunkt med en årlig rente svarende til renten i henhold til Renteloven § 5 (Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 2).

Nævnet lægger til grund, at selskabet den 28. januar 2022 modtog de nødvendige lægelige oplysninger fra ansvarsforsikringen, og at selskabets egen lægekonsulent den 31. januar 2022 opgjorde en méngrad for skaden. På dette tidspunkt havde selskabet således det nødvendige grundlag for at opgøre skadelidtes méngrad og erstatning og kunne have foretaget en erstatningsudbetaling.

Selskabet gjorde imidlertid udbetalingen betinget af, at klageren underskrev en forligstekst, der ville afslutte sagen, medmindre tilstanden forværredes. Klageren var uenig i méngradsvurderingen og ønskede at afvente AES' vurdering, hvilket gav ham rimelig grund til at søge advokatbistand. Først efter advokatens indtræden i sagen blev det aftalt, at sagen skulle holdes åben, indtil AES' vurdering forelå.

Nævnet vurderer, at forliget, som klageren accepterede den 24. oktober 2022, alene angik opgørelsen af méngraden og ikke afskar klageren fra at kræve renter. Rentespørgsmålet var ikke berørt forud for klagerens accept af forliget. Den samlede forsinkelse af udbetalingen til den 30. november 2022 må altovervejende henføres til selskabets forhold, idet de fastholdt, at klageren skulle underskrive deres forligstekst, før udbetaling kunne ske. Selskabet har dermed ikke frigjort sig for sine renteforpligtelser efter Forsikringsaftaleloven § 24.