Domus Forsikring A/S mod klager: Afvisning af dækning for merudgifter til udbedring af gavl med genbrug af originale mursten

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (administreret af Frida Forsikring Agentur A/S) vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring. Kernen i sagen er uenighed om dækningsomfanget for skader på ejendommens gavl og vinduesoverliggere, herunder spørgsmålet om merudgifter til at opnå et kosmetisk tilfredsstillende resultat.

Sagens baggrund og skadeanmeldelse

Klageren overtog ejendommen, opført i 1973, den 1. juli 2021. Kort efter, den 19. juli 2021, anmeldte klageren skader, der blev opdaget under planlagt udskiftning af sternbrædder og vinduer. Tømreren konstaterede, at vestgavlen var trykket ind (5-10 cm) på grund af manglende indvendig afstivning (1½ stens murværk), og at tag og gavl ikke mødtes korrekt. Desuden var to overliggere ved stuevinduet i vestgavlen og værelsesvinduet i østgavlen løsnet, hvilket havde medført revner og fugtskader. Det blev oplyst, at H-jern var anvendt i stedet for støbte overliggere.

Parternes påstande og argumenter

Klageren gjorde gældende, at skaderne på gavl og overliggere skyldtes en fejlkonstruktion af murværket og derfor burde betragtes som én samlet skade, der udløste én selvrisikobetaling. Klageren krævede fuld dækning af alle udgifter til genskabelse af vestgavlen, herunder merudgifter på 25.010,50 kr. (ekskl. moms) for at rense og genbruge de originale mursten. Dette skyldtes, at nye standardsten, der kunne skaffes, ikke lignede de originale i farve, størrelse eller prægning, og et miks ville være uacceptabelt. Klageren argumenterede, at det ikke var et spørgsmål om kosmetiske forskelle, men om at dække den faktiske lidte skade, når genanskaffelse af tilsvarende materialer ikke var mulig.

Selskabet anerkendte dækning for både gavlskaden og skaden på vinduesoverliggerne. Oprindeligt fastholdt selskabet, at der var tale om to separate skader, der udløste to selvrisikobetalinger. Efter sagens indbringelse for nævnet indrømmede selskabet dog, at der kun skulle fratrækkes én selvrisiko for vinduesoverliggerne. Selskabet afviste at dække merudgifterne til genbrug af mursten med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 7, som angiver, at forsikringen ikke dækker "eventuelt tab som følge af farveforskelle eller andre forskelle mellem erstattede genstande/bygningsdele og det ubeskadigede". Selskabet mente, at klageren havde valgt en dyrere udbedringsmetode for at undgå kosmetiske forskelle, hvilket ikke var dækningsberettiget.

Finansiel oversigt

Klageren får ikke medhold i kravet om dækning af merudgifterne. Klagegebyret tilbagebetales dog delvist, idet selskabet i forbindelse med sagens behandling for nævnet delvist har imødekommet klagerens krav vedrørende selvrisikoen for vinduesoverliggerne.

Nævnets flertals afgørelse og begrundelse

Nævnets flertal finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde dækning for den omtvistede meromkostning på 25.010,50 kr. ekskl. moms, udover det allerede anerkendte dækningstilsagn på 71.540,51 kr. Flertallet lægger vægt på, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade, og at selskabets udbedringsmetode er utilstrækkelig.

Flertallet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 7, som klart fastslår, at forsikringen ikke dækker et 'eventuelt tab som følge af farveforskelle eller andre forskelle mellem erstattede genstande/bygningsdele og det ubeskadigede'. Da klageren ikke har godtgjort, at en udbedring med en af de nævnte prøvesten (standardsten) ville have været utålelig eller have forringet ejendommens værdi udover det kosmetiske, kan selskabets afgørelse ikke kritiseres.

Nævnets mindretals afgørelse og begrundelse

Nævnets mindretal finder, at selskabet burde dække merudgifterne forbundet med den foretagne udbedring af gavlen. Mindretallet lægger vægt på murerens oplysninger om, at nye standardsten, der lignede de originale, ikke kunne skaffes, og at genbrug af de gamle sten derfor var nødvendig, hvilket medførte en merpris.

Mindretallet henviser ligeledes til forsikringsbetingelsernes punkt 7, men fortolker det således, at 'hvis det skaderamte ikke kan genanskaffes, opgøres erstatningen til, hvad det koster at udskifte det med tilsvarende i samme standard, og som er almindeligt anvendt på anmeldelsestidspunktet'. Mindretallet vurderer, at merudgiften til genopførelse af gavlen med brugte sten ikke er uforholdsmæssig stor, især da der er tale om en sammenhængende murflade, hvor kosmetiske forskelle ville være særligt fremtrædende og forringe ejendommens helhed. Det, som selskabet i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.