Domus Forsikring: Afvisning af fuld dækning for vandindtrængen trods tidligere lignende sager

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (via Frida Forsikring Agentur A/S) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring med udvidet dækning, efter at forsikringstageren oplevede vandindtrængen i sin ejendom. Forsikringstageren havde tegnet ejerskifteforsikring i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog ejendommen i august 2017. Den 21. februar 2022 anmeldte klageren vandindtrængen ved vindueskarme i stuen og to soveværelser, angiveligt forårsaget af fejlagtig fuge. Selskabet afviste indledningsvis dækning med henvisning til manglende dokumentation for, at skaden var til stede ved overtagelsen. Efter fornyet henvendelse fra klageren i juli 2022, hvor klageren henviste til, at selskabet tidligere havde dækket tilsvarende skader i andre rækkehuse i bebyggelsen, foretog selskabet en besigtigelse den 23. august 2022. På dette tidspunkt var klageren allerede i gang med udbedring af skaden ved en murermester.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver, at selskabet dækker den fulde reparationsudgift på 110.250 kr., som er betalt til murermesteren.

Klagerens argumenter:

• Den oprindelige afvisning fra selskabet tvang klageren til at iværksætte udbedring, før selskabet havde mulighed for en fuld besigtigelse.
• Murermesterens metode har vist sig yderst effektiv og er anvendt med succes i mange andre huse i bebyggelsen med lignende problemer, herunder et hus forsikret af samme selskab.
• Selskabets foreslåede udbedringsmetode med imprægnering (NanoCover eller Skalflex Facadeimprægnering) er utilstrækkelig, da den kun holder 5-10 år og kræver gentagelse, hvilket vil medføre yderligere udgifter.

Selskabets påstand: Selskabet har tilbudt at dække skaden med 25.000 kr. (30.000 kr. minus 5.000 kr. i selvrisiko), baseret på taksators vurdering af en billigere udbedringsmetode.

Selskabets argumenter:

• Klageren iværksatte udbedring, før selskabet havde mulighed for at foretage en fuld besigtigelse og vurdere omfanget af skaden.
• Selskabet er kun forpligtet til at betale for en håndværksmæssig forsvarlig reparation og den billigst mulige udbedringsmetode, jf. Forsikringsaftaleloven § 39.
• Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at selskabets taksering er ukorrekt, eller at den udførte reparation var nødvendig i det omfang.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen omfatter en række bilag, herunder købsaftale, tilstandsrapport, forsikringspolicer (både den oprindelige hos Qudos Insurance A/S og restperiodeforsikringen hos Domus Forsikring A/S), skadeanmeldelse, mailkorrespondance, besigtigelsesnotater fra taksator, selskabets dækningstilsagn og klagerens tilbud fra murermesteren. Murermesterens tilbud på 110.250 kr. omfattede bl.a. opsætning af stilladser, afdækning, demontering af murværk, montering af zinkrender og reetablering af murværket. Selskabets taksator vurderede, at en forsegling af murværket ville være tilstrækkelig til en pris på 15.000-20.000 kr. (senere hævet til 25.000 kr. efter selvrisiko).

Ankenævnet for Forsikring har afgjort, at Domus Forsikring A/S (indklagede) skal dække klagerens reparationsudgift på 110.250 kr. med fradrag af selvrisiko samt tillæg af renter. Klagegebyret skal ligeledes tilbagebetales.

Nævnet fandt, at selskabet var uberettiget til at fastsætte erstatningen med udgangspunkt i en reparationsmetode baseret på imprægnering af murværket med NanoCover Murværk eller Skalflex Facadeimprægnering. Dette skyldes, at forsikringsbetingelserne under punkt "7. Erstatningsopgørelse" fastslår, at erstatningen skal opgøres til det beløb, det vil koste at reparere eller genoprette det beskadigede "som nyt med samme byggemetode og på samme sted".

Nævnet lagde vægt på, at imprægneringsmetoden har en begrænset holdbarhed på 5-10 år og herefter skal fornys. Dette ville påføre klageren væsentlige vedligeholdelsesudgifter ud over, hvad der måtte påregnes for de omhandlede bygningsdele, og opfylder derfor ikke kravet om at genoprette skaden "som nyt".

Selvom selskabet henviste til, at de ikke er forpligtet til at opgøre større erstatning end nødvendigt for at udbedre skaderne, jf. Forsikringsaftaleloven § 39, fandt nævnet ikke, at selskabet havde anført omstændigheder, der gav grundlag for at antage, at den reparation, klageren havde udført, var urimeligt dyr eller omfattede ikke-dækningsberettigede forhold. Klagerens metode blev anset for at opfylde betingelserne for en varig udbedring i overensstemmelse med forsikringens formål.