Sag om ulykkesforsikring: Tvist om fastsættelse af invaliditetsgrad efter cykelulykke

Klagen vedrører If Skadeforsikrings fastsættelse af méngrad efter en cykelulykke den 17. april 2020, hvor klageren pådrog sig skader på venstre hånd og skulder.

Sagens baggrund

Ulykken og skaderne Klageren væltede på cykel og slog venstre skulder og håndled. Hun oplevede vedvarende smerter i skulder og håndled.

Behandlingsforløb Klageren gennemgik flere konsultationer og operationer af venstre håndled samt behandlinger for skuldersmerter. Hun udviklede komplekse kroniske smerter. En speciallægeerklæring af 15. september 2022 beskrev daglige smerter, nedsat bevægeevne og styrke i skulderen, samt konstante stikkende og prikkende smerter i hånden, nedsat finmotorik og følesans.

Selskabets sagsbehandling If Skadeforsikring vurderede oprindeligt klagerens invaliditetsgrad til 20% den 7. oktober 2022 og fastholdt denne vurdering efter en anmodning om revurdering. Selskabet sendte sagen til uvildig vurdering hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som også vurderede ménet til 20%.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande Principalt krævede klageren godtgørelse for varigt mén svarende til en invaliditetsgrad på 47%. Subsidiært krævede hun en skønsmæssigt fastsat méngrad under 47%, dog ikke mindre end 20%.

Klagerens argumenter Klageren argumenterede for, at méngraden for skulderskaden burde fastsættes til 5% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt D.1.5.2., håndledsskaden til 12% jf. punkt D.1.2.4. og 20% jf. punkt D.1.9.3.2., samt vansir (operationsar) til 10% jf. punkt H.4., hvilket samlet set udgjorde 47%. Hun fremhævede de konstante smerter, nedsat funktion og finmotorik, samt overfølsomhed over for berøring og kulde.

Selskabets argumenter Selskabet fastholdt en samlet méngrad på 20%, baseret på vurderinger fra tre lægekonsulenter og AES. De henviste til reglerne om multiple skader i Arbejdsmarkedets Erhvervstabel (punkt 3.2.3.), hvor den samlede méngrad fastsættes skønsmæssigt, når der er sammenfald af symptomer. Selskabet anførte desuden, at normale operationsar er indeholdt i méngraden jf. Arbejdsmarkedets Erhvervstabel punkt H, og derfor ikke berettiger til særskilt erstatning for vansir.

Forudbestående forhold

Det fremgik, at klageren tidligere havde en arbejdsskadesag fra 2008, hvor en fraktur i venstre håndled blev vurderet til 12% i mén, samt en operation i venstre kraveben i 1990'erne og en piskesmældslæsion i 2010.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hendes méngrad som følge af ulykken oversteg 20%. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet lagde vægt på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) vurdering af 23. oktober 2023, som fastsatte det varige mén til 20%. Denne vurdering tog højde for klagerens konstante smerter, forværring ved kulde og brug af hånd, arm og skulder, natlige smerter, nedsat styrke, bevægeevne og funktion, samt objektive fund af let nedsat bevægelighed (fremad-op 140 grader og udad-op 140 grader).

Nævnet bemærkede, at der var tale om en kompleks sag med flere multiple skader, der havde fælles symptomer. Den samlede varige méngrad blev derfor fastsat ved et skøn i overensstemmelse med principperne i Arbejdsmarkedets Erhvervstabel for multiple skader (punkt 3.2.3.). Det blev også fremhævet, at normale operationsar er indeholdt i méngraden jf. Arbejdsmarkedets Erhvervstabel punkt H, og derfor ikke berettiger til særskilt mén for vansir.

De forudbestående forhold, herunder en tidligere operation for AC-lukation i 1990'erne og en arbejdsskadesag fra 2008 vedrørende en fraktur i venstre håndled, var også indgået i vurderingen. Klagerens øvrige anbringender kunne ikke føre til et andet resultat.