Afvisning af dækning for skader på stråtag grundet manglende bevis for skade eller nærliggende risiko ved overtagelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning for fejl og mangler ved stråtaget på en ejendom.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog ejendommen den 29. august 2017. Ejendommen er et landhus fra 1900 med stråtag, hvor et nyt stråtag blev lagt i 1999. I forbindelse med udbedringsarbejde af en defekt mønning i 2021, blev klageren af en tækkemand gjort opmærksom på en række alvorlige fejl ved stråtagene på både hovedhuset og carporten. Disse fejl blev anført at have alvorlige konsekvenser for tagbelægningernes samlede levetid og restlevetid.

De påpegede fejl omfattede:

• Meget lav taghældning på kviste.
• For kraftig opskalkning på taget.
• Forkert vinkling og for tykt tagskæg på det ny tækkede.
• For lille afstand mellem kviste.
• Manglende ombuk på taget ved afslutninger, klippet top og lagt tagpap/plastik under mønning.

Tilstandsrapporten, udarbejdet den 1. maj 2017, oplyste under afsnittet 'Generel oplysning om forventet restlevetid for tilsvarende tag af samme alder', at bygningens tag (bygning A) forventedes at holde 10 år eller længere ifølge huseftersynsordningens tabel. Under 'Registrering af bygningernes tilstand' var tagbelægningen på beboelsen (Litra A) angivet med K1 (mindre overfladeslid), mens carporten (Litra B) ikke havde bemærkninger vedrørende tagbelægningen. Sælger oplyste, at alle bygninger var renoveret i 1999, og at arbejder var udført ved selvbyg.

Selskabets besigtigelsesnotat af 14. januar 2021 konstaterede ujævn og delvist nedbrudt tagoverflade på hovedhuset, lav hældning på kvisttage, og reparationer af stråtag af nyere dato (4-6 år). Der blev dog ikke konstateret indtrængende vandskader.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klageren krævede, at selskabet dækkede 30% af udgifterne til udskiftning af taget på boligdelen og 60% af udgifterne til udskiftning af taget på carporten. Klageren anførte, at levetiden på tagbelægningen i tilstandsrapporten var forkert angivet, og at der var manglende anmærkninger om kvistene og carportens tilstand. Klageren mente, at der var risiko for betydelige skader i form af utætheder inden for kort tid, og at der var et tab på levetiden svarende til cirka 15 år.

Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet den 28. august 2017 var forhold ved stråtaget, som udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5. Selskabet anførte, at taget efter mere end 5 år fortsat var uden utætheder og opfyldte sin funktion som klimaskærm. Selskabet fremhævede, at nedsat levetid eller ikke-optimal håndværksmæssig udførelse ikke i sig selv udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Klagerens repræsentant fastholdt, at tilstandsrapporten manglede korrekte oplysninger om tagbelægningens levetid og de væsentlige konstruktionsfejl, som forringede levetiden voldsomt. For bygning 1 (beboelse) var kun en K1-skade (mindre overfladeslid) angivet, og for bygning 2 (carport) var der ingen bemærkninger, selvom den lave taghældning burde have været oplyst.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved taget, som udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Ankenævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Ankenævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Det er ikke i sig selv en skade, at der påvises håndværksmæssige mangler ved udførelsen af en bygningsdel. Afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabets besigtigelsesnotat af 14/1 2021 viser, at der ikke ses skader på stråtaget, bortset fra almindeligt slid på tagoverfladerne. Klageren har desuden ikke observeret fugtskader indvendigt i bygningerne, og der er ingen tegn på fugtskjold på loft eller i kvistlysningerne. Den lave taghældning på kviste i stuehuset ændrer ikke dette resultat.

Det er også lagt vægt på, at stråtaget på begge ejendomme er fra 1999. Tilstandsrapporten angiver en K1-anmærkning for hovedhusets tagbelægning (mindre overfladeslid) og nedbøjning mod øst på carportens tagkonstruktion. Klageren anmeldte først forholdene cirka 3,5 år efter overtagelsen af ejendommen. Tilstandsrapportens bemærkning om overfladeslid gav et rimeligt grundlag for at undersøge stråtagets tilstand nærmere.

Nævnet bemærker endvidere, at et stråtags konkrete levetid kan variere afhængigt af stråets kvalitet, udførelse og omgivelsernes påvirkning. Det kan ikke i almindelighed betragtes som en dækningsberettigende skade, at et stråtag udviser en levetid under middel. Oplysningen i tilstandsrapporten om en forventet restlevetid på 10 år eller længere er baseret på et tabelopslag og ikke et konkret skøn. Forsikringsbetingelsernes punkt 4.8 udelukker dækning for fejlagtig angivelse af den forventede restlevetid for bygningens tag.

Endelig finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at taget er ulovligt udført i henhold til Bygningsreglementet på udførelsestidspunktet. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afvisning af dækning under forsikringens udvidede dækning. Det er en betingelse for forsikringsdækning, at der kan opnås dispensation fra myndighederne for eventuelle ulovligheder i henhold til Byggeloven og dertil hørende offentligretlige forskrifter.

Klageren får ikke medhold.